Dansk
Gamereactor
artikler
Fallout: New Vegas

Holder det?! - Fallout: New Vegas

Claus er gået tilbage og har genspillet Obsidians unikke Fallout-fortolkning, og stiller nu det altafgørende spørgsmål.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg elsker Fallout, men jeg elsker særligt specifikke skikkelser af serien. Jeg er eksempelvis kæmpe fan af de første isometriske spil i serien. Måden hvorpå Interplay lavede en levende, om end døende verden, hvor menneskeheden forsøgte at hutle sig igennem tilværelsen, ved at, på den ene side, bekrige hinanden, og på den anden side at forsøge at holde fast i det humane som definerer os som mennesker, er fortsat storslået, og bør opleves af enhver spilentusiast. Selve konflikten i et primitivt, og postmoderne samfund, er stadig værd at opleve, nemlig. Sagt på en simplere måde; historien i de første to spil var fantastiske, og karaktererne var dybe, og enormt velskrevede.

Senere fik Bethesda så fat i licensen til Fallout, og udgav det også ganske glimrende Fallout 3, og det mere udvandede Fallout 4. I mellem disse to Bethesda.udgivelser, udkom så mit absolut favorit-Fallout, nemlig Fallout: New Vegas, som Bethesda lod tidligere Interplay udviklere, der nu arbejdede hos Obsidian, arbejde på. Jeg kan huske da spillet kom ud, at der var en million tekniske fejl, hvor den meste legendariske var da Doc Mitchells hoved drejede rundt i 360 grader, ligesom i Eksorsisten. Det kom da også frem efter udgivelsen, at Bethesda havde givet Obsidian meget kort tid til at færdiggøre det ellers så eksceptionelle rollespil. Så lad os se om Fallout: New Vegas stadig lever op til min datidige opfattelse.

Fallout: New Vegas

Historien begynder me at man bliver skudt i hovedet af en mand i et ternet jakkesæt, som man senere finder ud af hedder Benny, og som Mathew Perry, (Chandler Bing fra Venner) har lagt stemme til. På en eller anden måde overlever man, og man skal så finde ud af hvad der er sket, og hvorfor man blev skudt. Man følger så op på sporerne, og bliver rodet ind i en beskidt konflikt imellem Mr. House, som på egen hånd reddede byen Las Vegas fra bomberne der faldt i 2077, Caesars Legion, som vil indføre en republik baseret på romerriget og New Californian Republic, NCR, som prøver at få gamle amerikanske værdier tilbage til "The Wasteland". Pyha.

Dette er en annonce:

Historien er her, 11 år efter, stadig enormt fængende og velskrevet, mere end Bethesda egne Fallout-historier er, vil nogen nok sige. Dialogen er på et helt andet niveau end for eksempel Fallout 3, og de mange valg og uventede drejninger som man bliver rodet ud i, er en fornøjelse at spille sig igennem.

Her til sidst vil jeg lige nævne de otte følgere som man kan rekruttere, disse har alle en historie som man kan udforske, og de har alle deres egen klasse, som man eventuelt kan bruge til at supplere den klasse man selv har lavet. Disse følgere har også semikendte stemmeskuespillerebag sig. Her kan jeg i flæng nævne Felicia Day og Zachary Levi, sidstnævnte som for nylig spillede Shazam i filmen af samme navn, så det er kvalitet på stemmeskuespilsfronten.

Fallout: New Vegas

Derudover er der fire DLC-pakker, som man kan spille udover selve hovedhistorien. Dead Money, Honest Hearts, Old World Blues og Lonesome Road, hedder de. Disse tager ens karakter på nye og til tider bizarre eventyr i dele af "The Wasteland, som man ikke kommer til i hovedhistorien. Kvaliteten er lidt svingende i de forskellige pakker, men de holder stadig et rigtig højt niveau. Så generelt vil jeg sige at hvis man køber hele pakken, så får man spil til hundredvis af timer, og på PC kan man også modificere spillet med en masse brugerskabt indhold, som man kan i alle Fallout- og Elder Scrolls-spil fra Betheda. Jeg selv spillede spillet med en masse spændende mods, som forbedrede oplevelsen, og nogle mods er så vigtige i forhold til at spillet kan køre godt, at man næsten skal have dem installeret. De kan gøre alt fra at rette fejl i spillet, til at tilføje nye og flotte teksturer, så spillet ser mere moderne ud.

Dette er en annonce:

Fallout: New Vegas kører på den samme grafikmotor som Fallout 3, og bygger videre på de samme spilmekanikker, og det betyder at det stadig i dag føles nogenlunde moderne at spille. Man kan stadig udvikle og kreere sine egen våben, men man kan også lave mad og stoffer, hvis man føler for det, så denne del af spillet er udvidet gevaldigt, og det er super fedt. Selve rollespilselementerne er også bredere end i Fallout 3, og man har mange flere muligheder end i Fallout 3. Jeg selv er, og var, en smule overvældet over spillets mange valg, hvor jeg stadig synes at det kan være lidt svært at få styr på det hele. Når jeg spiller Fallout: New Vegas føler jeg tit ikke at jeg udnytter alle de muligheder jeg har, og at jeg ikke spiller som udviklerne havde håbet folk ville spille det, men jeg elsker stadig at udforske den synderbombede verden, og jeg må indrømme jeg har en tendens til at spille Fallout: New Vegas mere som et skydespil, end et rollespil, men jeg tænker at når muligheden er der til at gøre det, så hvorfor ikke. Det eneste som afviger fra dette er VATS, som står for Vault-Tec Assisted Targeting System, som også er en del af Fallout 3 (og 4 og 76). Dette stopper tiden, så man kan sigte efter forskellige legemsdele hos fjenderne, så man kan skade dem udvalgte steder. Dette er noget Bethesda tog med fra de to første spil, og det er ret genialt.

Fallout: New Vegas

Verdenen i Fallout: New Vegas, og i næsten alle Bethesda-spil, er enorm og virkelig sjov at udforske, ligesom den ofte er det i udviklerens andre spil (vi glemmer lige Fallout 76). Jeg elsker at se de små ufortalte historier, når man finder et totalt smadret hus, og i kælderen finder en dagbog fra de tidligere beboere, som fortæller om deres skæbne. Det er absolut en af de største grunde til jeg vender tilbage til Fallout-spillene igen og igen. Det er akkurat ligeså fedt, som det var første gang jeg spillede det, og det vil det være når jeg igen i fremtiden vender tilbage til universet, for jeg elsker det.

Så holder Fallout: New Vegas stadig? Ja, det synes jeg bestemt det gør, specielt her efter mange år, hvor fejl og mangler er blevet fjernet. Historien er stadig ligeså fængende som den var da spillet udkom i 2010, og med de mange valg man kan tage, ser og opdager jeg stadig nye ting, som jeg slet ikke vidste var i spillet. Så er der også tusindvis af modifikationer, som man tilføjer til at forme spillet lige efter ens præferencer. Så ja, jeg synes Fallout: New Vegas i den grad holder, og nu hvor Bethesda er under Microsoft rummelige tag, kunne en feberdrøm jo være, at Obsidian igen fik lov til at lege med Fallout.universet, og måske, bare et lille men højt klingende måske, lave efterfølgeren som alle der er fan af serien håber på, men ikke tør tro på. Fallout: New Vegas holder i den grad, og kan fås billigt til på Steam, skulle man ønske sig at vende tilbage til Mohaves ødemark.

Relaterede tekster

0
Fallout: New Vegas - Lonesome RoadScore

Fallout: New Vegas - Lonesome Road

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper Karlsson - GR SE

Kureren i Fallout: New Vegas har en sidste rejse at begive sig ud på, og denne gang finder han en person, der er tæt knyttet til hans egen skæbne. Hvad er det egentlig, der gemmer sig i The Divide?



Indlæser mere indhold