10 spilanbefalinger til dit VR-headset

Selvom VR stadig mangler at få sit brede gennembrud i gaming, er fremskridtene ikke til at tage fejl af. Facebook satser gennem Oculus stadig stort på området og har det sidste års tid nydt stor succes med Oculus Quest, som stadig er den nemmeste måde at komme ind i VR på. Valve er for alvor gået ind på markedet med deres high-end headset, Index, og udgav tidligere på året den første sande AAA VR-titel i form af det fantastiske Half-Life: Alyx. Og i baggrunden lurer PlayStation stadig. De har godt nok ikke meldt noget ud om PSVR 2, men de lader ikke til at have opgivet VR endnu, hvilket sidste uges State of Play gav et (lille) fingerpeg om. Udvalget af gode spil til VR vokser hele tiden og der er efterhånden nok guld til, at de fleste burde kunne finde noget, der passer til deres smag - uanset hvilken platform vi snakker. Men hvor skal man starte? VR-markedet kan godt være en smule uoverskueligt, så jeg satte mig for at fremhæve 10 spil, jeg synes er værd at bruge tid. Vi er platform-agnostiske her, så listen inkluderer både multiplatformstitler, PSVR-eksklusiver og Oculus-eksklusiver. Det skal retfærdigvis nævnes, at selvom jeg har viftet mig igennem en pæn mængde VR-titler, har jeg langtfra spillet alt derude, så listen skal ikke ses som mit gospel, men som inspiration. For eksempel mangler jeg stadig at spille titler som Polybius, Walking Dead: Saints & Sinners, WipEout Omega Collection og Resident Evil 7 har jeg kun spillet i den "flade" version. Så byd endelig ind med anbefalinger i kommentarfeltet. Nå, men nok snak. Lad os komme i gang med listen.

Half-Life: Alyx (PCVR)

Hvis du har hardwaren til det og ikke allerede har spillet det, bør Half-Life: Alyx være den næste VR-titel, du giver dig i kast med. Ja, et spil som Boneworks har et mere omfattende fysiksystem og Phantom: Covert Ops og Lone Echo byder på en mere interessant måde at bevæge sig gennem verdenen, men ingen titel kan nå Valves fantastiske singleplayer-comeback til sokkeholderne i forhold til at forene tilfredsstillende ildkampe, innovative gåder og elegant historiefortælling i en uhyre poleret og smuk pakke.

Da Half-Life: Alyx blev annonceret, var der murren i krogene over, at det kun kunne spilles i VR, men en af spillets store styrker er netop måden det udnytter formatet på - ikke mindst i det allerede klassiske "Jeff"-kapitel, som ud over at være hamrende intenst tvinger spilleren til at forholde sig meget konkret til sin egen krop. Generelt holder Half-Life: Alyx et enormt højt niveau over sin 10-15 timer lange tur gennem City 17's forskelligartede områder og selvom spillets "hverken prequel eller sequel"-natur måske kan virke afskrækkende, formår Valve at fortælle en historie, der både fungerer i egen ret og byder på store udviklinger i det overordnede Half-Life-univers.

Astro bot: Rescue Mission (PSVR)

"Maskotplatformeren lever! Astro Bot: Rescue Mission er årets positive overraskelse og den måske bedste grund til at investere i Playstation VR". Sådan indledte jeg min begejstrede 9/10 anmeldelse for knap to år siden og den dag i dag holder jeg på, at det er platformens bedste spil. Charmen er svær at komme udenom i denne sammenhæng. Både den lille kaptajn, du styrer, dens nødstedte medbots og de venner og fjender (hajbossen fortjener særligt ros), den møder på sin vej, har et niveau af personlighed, der byder selv Nintendo op til dans. De farverige levels underbygger kun dette, mens det hele fuldbyrdes af et vidunderligt livligt soundtrack, jeg personligt havde svært ved at sidde stille til.

Bag de mange uimodståelige lag charme finder man heldigvis også en skarp platformer, som tilmed gør fremragende brug af VR. Den lille Kaptajn Bots moveset er godt nok begrænset, men til gengæld sidder styringen lige i skabet - særligt den jetstråle, der tillader den lille bot at svæve kortvarigt føles helt rigtig. Som følge af VR får banerne en anden dybde, som gør det nemmere at bedømme afstande, lader Asobi benytte anderledes og skæve vinkler og så får udforskningen af de lineære baner en ekstra dimension af, at du aktivt skal kigge om hjørner og under platforme for at få det hele med. Derudover fungerer den dobbeltrolle som både Kaptajn Bot og den store hjælpende robot glimrende. Dine interaktioner som sidstnævnte er, ligesom med førstnævnte, simple men tilfredsstillende, som når du indleder en hovedstødsduel mod en boldglad modstander eller bruger det underanvendte touchpad til at fyre kastestjerner afsted.

Kort sagt: Har du adgang til PSVR er Astro Bot: Rescue Mission selvskrevet - medmindre du virkelig hader platformsspil.

Beat Saber (Multi)

Siden sin udgivelse i 2018 er Beat Saber blevet en slags poster boy for VR, hvilket er fuldt forståeligt, for Beat Games højintense rytmespil er både umiddelbart tilfredsstillende og utrolig vanedannende - og så kan det spilles på alle "rigtige" VR headsets. Målet i Beat Saber i simpelt: Brug dine to forskelligt farvede lyssværd til at skære i de blokke, der farer mod dig, mens du med kroppen undviger forhindringer. Blokkene kommer i to farver og typisk med retningspile på, så et korrekt hug kræver det rigtige sværd i den rigtige retning. Jo længere og mere præcist du svinger sværdet, jo flere point gives der, så Beat Saber belønner både energi og præcision, hvilket faktisk gør det til et fremragende (og noget sjovere) alternativ til fitnesscenteret.

Den simple præmis er fremragende udført med god feedback på huggene og soundtracket, der ganske vist startede med at være i den begrænsede ende, sætter effektivt gang i kroppen. Læg dertil at Beat Saber er blidt mod bevægelsessygen og at nærmest alle, uanfægtet af tidligere erfaring med spil, hurtigt kan lære det og du har en fremragende introduktion til VR.

Tetris Effect

Tetris Effect er Tetris som du kender det og så alligevel ikke. Det kan virke spøjst at inkludere et 36 år gammelt 2D-spil på listen over de bedste VR-titler - særligt når styringen er den samme som før og på ingen måde drager fordel af VRs muligheder - men det er netop fordi, Tetris Effect ved hvilke dele af klassikeren det skal lade være og hvilke dele det skal dryppe et par dråber LSD ud over, at det er så smuk og ren en oplevelse. Lad os starte med det uberørte. Styringen og grundformlen i Tetris har siden spillet først udkom været noget nær perfekt og Mizuguchi og co. lader klogt nok denne del stå så godt som uberørt. Til gengæld er den audiovisuelle side fuldstændig forandret. Hver bane er bygget op om et visuelt tema, som løbende udvikler sig på en måde, som både giver mening i forhold til Tetris univers og samtidig er dybt betagende. I VR er det en fuldstændig omsluttende oplevelse, som bidrager til at suge dig endnu mere ind i det simple, perfekte gameplay. Det er ganske enkelt Tetris-effekten billedliggjort.

Paper Beast

Franske Éric Chahi er ikke bange for at gå sin helt egen vej, når det gælder spildesign. Another World dannede skole inden for filmiske 2D action-adventures og med From Dust gav han et anderledes bud på gude-simulatoren. Hans seneste titel - udviklet af Pixel Reef, som Chahi selv har stiftet - har førstnævntes besynderlige landskaber og sidstnævntes manipulation af landskabet, men modsat disse titler er perspektivet skiftet til førsteperson og verdenen renset for fail states. Det betyder dog ikke, at Paper Beast er uden udfordringer. Som en ukendt entitet er du fanget i en fejlslagen computersimulation og skal ved hjælp af de titulære bæster bevæge dig igennem en komplet fremmedartet verden, hvis særprægede skønhed med jævne mellemrum invaderes af foruroligende elementer, der siver ind, som var de fra en anden dimension. Styringen i Paper Beast er utrolig simpel. Du teleporterer dig rundt i landskabet og kan med et tryk manipulere forskellige elementer. Mere er der sådan set ikke i det. Udfordringen ligger i at afkode hvordan de forskellige elementer påvirker hinanden. For eksempel kan du ved hjælp af nogle jordlignende klumper danne en sti op ad en ellers ufremkommelig bakkeskråning, så en gruppe papirhjorte kan nå toppen. Senere udfordringer tilføjer flere elementer og der er stor tilfredsstillelse i at regne en given lokalitets elementer ud og derefter eksekvere i praksis.

Paper Beast tager dig aldrig i hånden, men lader det være op spilleren selv at opdage verdenens hemmeligheder og trods jeg enkelte gange blev en smule frustreret, er løsningen oftest ganske logisk. Selvom det simulationsdrevne puzzle-gameplay er tilfredsstillende i sig selv, er Paper Beasts største force verdenen og de origami-inspirerede bæster, der befolker den. Nogle VR-titler lykkes fordi, de skaber indlevelse gennem den fysiske tilstedeværelse i spillet, men i Paper Beasts tilfælde er det snarere måden det transporterer dig til et sted så dragende og sært, at det er svært at tro sine egne øjne.

Lone Echo

Knap tre år inden Valve gav det narrative VR-spil et gennembrud, banede Ready at Dawn vejen med det stemningsfulde science fiction-eventyr, Lone Echo, som med sin velfortalte historie, flotte, troværdige miljøer og fremragende styring stadig er en af de bedste narrative oplevelser i VR. Især styringen fortjener at blive fremhævet. Hvor mange VR-titlers styring løber ind i problemer på grund af misforholdet mellem at kunne orientere sig frit ved hjælp af egen krop, men kun bevæge sig fremad gennem en controller, går Lone Echo intelligent til værks ved at lade hele spillet udfolde sig i zero g. Al bevægelse udføres således med dine thrusters. En metode der på et par timer går fra at være mildt forvirrende til fuldstændig intuitiv og utrolig tilfredsstillende. Det er med til at løfte de mange ellers ret ordinære opgaver med at reparere forskellige maskiner og systemer, du som robotten Jack skal udføre.

Næsten ligeså vellykket som styringen er de få, men gennemarbejdede miljøer, som emmer af den slags dystre, ensomme science fiction, Alien også excellerer i. Spillets historie er måske ikke den mest originale, men den bliver medrivende fortalt og så er forholdet mellem Jack og hans menneskelige chef, Olivia, både anderledes og fint skildret.

Blood & Truth

"Blood & Truth fra Sony-ejede London Studios er prototypen på den type spil, de fleste nok havde forestillet sig passede perfekt til VR, inden de forskellige headsets landede i vores stuer: Et førstepersons skydespil med et bredt udvalg af skydevåben, masser af set pieces og en hårdkogt historie om familiekarteller, organdonation og internationale skyggeorganisationer. Giv mig de briller for fanden! Be the action hero er spillets tagline og langt hen ad vejen lever Blood & Truth op til det løfte med tilfredsstillende skuddueller og en klichefyldt men veloplagt historie."

Sådan skrev jeg i min positive anmeldelse af London Studios PSVR blockbuster, da det sidste år kom på gaden og anbefalingen står stadig. Blood & Truth er nemlig stadig det bedste bud på en AAA-basker til Sonys headset. Det kan synes lidt utidssvarende, at man i stedet for at have fri bevægelse er begrænset til at teleportere mellem fastlagte punkter, men beslutningen giver London Studio mulighed for bedre at orkestrere intense action set pieces hvilket de heldigvis lykkes fornemt med. Det er tempofyldt, intenst, lidt plat og enormt underholdende. Ikke nogen helt dårlig cocktail, hvis du spørger mig.

Moss

På papiret er VR skræddersyet til førstepersonsspil, men faktisk gør nogle af de mest vellykkede effektivt brug af et tredjepersonsperspektiv eller rettere: De lader dig styre en karakter på denne måde, mens du selv hjælper fra førsteperson. Denne finurlige tilgang benytter førnævnte Astro Bot: Rescue Mission og det charmerende lille Zelda-inspirerede eventyr Moss, udviklet af Polyarc, som tæller tidligere medarbejdere fra Bioware, Bungie og Rockstar. Som The Reader guider du den unge mus Quill gennem simple kampe og veludførte gåder for at stoppe den ildspyende slange Sarffog. Moss' fantasyverden er indbydende, men det er Quill, der stjæler billedet med sine bedårende animationer. På ingen tid danner man et bånd til den lille mus og ønsker inderligt at hjælpe hende på den tilsyneladende uoverkommelige opgave, hun er på. Desværre slutter Moss noget abrupt, når historien ellers virkelig tager fart, så vi må vente på "bog 2", som Polyarc betegner den endnu uannoncerede fortsættelse, før vi får afklaring. Manglen på en egentlig afslutning bør dog ikke afskrække nogen fra at give Moss et skud, for det er hele vejen igennem et herligt bekendtskab.

Asgard's Wrath

Der findes mange titler, som udnytter VR's særlige kvaliteter bedre end Asgard's Wrath, men få, hvis overhovedet nogen, kan matche den episke skala og mængden af skræddersyet indhold Sanzaru Games disker op med. Som nyslået gud bliver du taget under Lokes lettere utroværdige vinger imod at indsamle fem særlige sten, som kun kan erhverves ved at hjælpe fem vidt forskellige helte med at opnå deres mål. Gennem denne gud styrer du de fem helte, som har forskellige våben og egenskaber. For eksempel har elveren et spyd der kan deles i to og kastes for at forbinde portaler, mens den blinde mand har en stav, der kan aktivere særlige genstande. Forskellene til trods er gameplayet dog en blanding af kamp, gådeløsning og lidt udforskning på tværs af alle sagaer. Især gåderne er veludførte, mens kampene føles for luftige og med tiden bliver meget ensformige. Til at assistere dig med begge dele har du en række følgere, som alle har forskellige egenskaber. Du låser løbende op for dem og nye følgere giver adgang til nye områder i spilverdenen, så der er grund til at vende tilbage til allerede gennemførte områder.

Asgard's Wrath er et stort spil og det kender måske ikke helt sin besøgstid, men Sanzarus version af den nordiske mytologi er en af de smukkest realiserede spilverdener i VR og man må tage hatten af for et spil, der favner så bredt og faktisk lykkes med det meste.

Superhot VR

Superhots grundlæggende koncept er ikke overraskende en storslået oplevelse i VR, hvor idéen om, at tiden kun bevæger sig, når du gør, virkelig kommer til sin ret. Superhot er lige dele strategi og first person shooter, hvor det gælder om at aflæse rummet og prioritere hvilke fjender, der skal elimineres først og med hvilke midler. I teorien er det simpelt, men i praksis bliver det hurtigt udfordrende, især fordi bare én fejl sender dig tilbage til starten af banen. Heldigvis gør den minimalistiske grafik det hele overskueligt, så når du fejler, er det kun din egen skyld. I VR er Superhot en vidunderligt fysisk oplevelse, hvor du vrider dig rundt for at undgå skud, samle våben op og generelt orientere dig. VR er en skøn måde at få noget bevægelse ind i gaming på og spil som Superhot VR, der kan spilles i små doser er perfekte til formålet. Det samme gælder i øvrigt også det beslægtede, men langt hurtigere og mindre strategiske Pistol Whip, der ligesom som Superhot VR ligeledes har fordelen af at være en fremragende John Wick-simulator.