The Old Republic: Biowares topmand

Så hvor tæt er spillet på at være færdigt?

Meget tæt. Vi er i slutfasen og arbejder på at udrydde så mange bugs vi kan. Men det er en delikat proces, da du aldrig helt ved, hvilken effekt det vil have andre steder, når du ændrer noget. For ikke så lang tid siden sagde jeg: "Lad den bug være!". Hvis du bruger en bestemt egenskab, og mens den aktiverer sletter noget af dit udstyr, kommer der en mystisk rød klat på skærmen. Men vi kan ligeså nemt ødelægge mere end vi fixer, så det var bedre at lade den være, da det er noget 1% af spillerne vil opleve, tænke: "det var mærkeligt!", også fortsætte med at spille uden problemer. Skulle vi fixe den, ville vi være nødt til at gå ind i spillets grafik motor og rode rundt, og det har du ikke lyst til.

Er The Old Republic noget der appellerer til fans af Bioware-spil eller fans af MMO-spil?

Begge! Hvis du er Bioware-fan, er det her det største Bioware-spil vi nogensinde har lavet. Det har mere indhold end alle vores andre spil sat sammen, og vi vil blive ved med at levere mere, så længe folk vil have det - det er drømmen om at have et rollespil, der aldrig slutter.

Og du er nødt til at have spillet i hænderne, før du forstår hvor enormt det er. Det er åndssvagt stort - jeg plejer at give eksemplet med, at Tatooine er større end alt vi har lavet med Dragon Age, både historiemæssigt, størrelsen af arealet og mængden af de ting du kan finde.

For MMO-fans er der alle de ting, de elsker. De vil gerne udforske et enormt univers, med så få grænser som muligt - de vil have fornemmelsen af, at de er i en sammenhængende verden uden kunstige vægge. Også er der alt det, som spillere forventer ud af MMO-genren: handel, hvor vi har et intergalaktisk auktionshus; PvP i Warzones, for eksempel, der er ligesom battlegrounds i WoW; Flashpoints og Operations hvor du kan spille sammen i en gruppe, og crafting. Alle de ting som hører til i en MMO. Vi har så givet vores eget præg på en masse af dem, ved at tage dem ind i Star Wars-universet og fokusere på en velfortalt historie.

En af mine designfilosofier er, at hvis du arbejder i en genre, så er du et fjols, hvis du ikke kigger på alle de spil der kom før dig, og finder ud af hvordan de kom frem til de beslutninger, som de tog, da de lavede deres spil. Det har været en fejl ved mange MMO'er, hvor de ændrer noget fordi de syntes det er dumt, uden at forstå hvorfor det er dumt.

De bestemmer sig for at være det næste World of Warcraft.

Ja, eller de vil slå WoW: "Vi vil ikke gøre det samme som WoW gjorde her," også viser det sig, at ved at undgå dét, og gøre alt det andet som WoW gør, har de begået en katastrofal fejl. Jeg vil ikke nævne navne, men et par MMO'er har gjort netop det. Måden vi undgår de faldgruber er ved at tage ved lære fra vores forgængere, og gøre det som Bioware er god til, og jeg ved, hvad der gør et Bioware-spil godt.

Tror du at Bioware-fansene, dem der har spillet Mass Effect, Dragon Age og så videre, vil kunne lide de dele af The Old Republic, der appellerer til MMO-fans - altså gruppe-dungeons og PvP?

Det tror jeg, og her er en lille hemmelighed. Jeg er ikke særlig stor fan af meget af det, der hører til MMO-genren, hvilket egentlig gør det lidt mærkeligt at jeg leder udviklingen på et af verdens største MMO-spil. Jeg brød mig aldrig særlig meget om konceptet med elite-monstre i dungeons, som du hamrer på i lang tid, fordi de har 60 millioner hitpoints eller noget i den stil. Jeg har aldrig forstået hvorfor det skal være på den måde. Vores Flashpoints er noget helt andet. Du kæmper stadig imod monstre i et dungeon, men tempoet er sat i vejret, og kampene går meget hurtigere. Vi kan stadig godt lide ideen med at du møder en svær boss, som du er nødt til at gennemskue hvordan du besejrer sammen med din gruppe. Men det man kalder for "Trash"-monstre - de monstre som du kæmper mod op til bossen, har jeg aldrig forstået meningen med.

Vi ved, at du vil være i stand til at slå dem, så hvorfor er de der, hvis deres eneste formål er at spilde din tid? Det typiske svar på det spørgsmål er: "Jamen, du er jo nødt til at finde på noget spillere kan bruge tid på, så der går længere tid før de bliver færdige med spillet!" Og det element har vi prøvet at fjerne fra vores spil - det er ikke sjovt at sidde og kæmpe en kamp, som du udmærket ved at du vil vinde. Det er noget du ser ofte i spil, og pointen med de kampe er at give et kort, hektisk stykke action for at få din figur til at se stærk og cool ud, men i virkeligheden spilder de din tid. Hvorfor udsætte et resultat du allerede kender?

Det er ikke essensen af Star Wars - hvis du ser på filmene eller Clone Wars-serien, så varer en skydekamp i sekunder; de sidder ikke og skyder løs i flere minutter, før en af dem endelig falder ned. Vores tempo er ikke lige så hurtigt som et fps-spil, men det er helt klart hurtigere end det typiske MMO-spil.

I har snakket om at få kampene i spillet til at føles storladne og heroiske, hvordan balancerer i dét, hvis man samtidig vil udfordre spillerne - og her tænker jeg specielt på gruppesituationerne, hvor kravet om samarbejde øger sværhedsgraden?

En af de ting vi gør er, at vi i starten ikke forventer så meget af spilleren. Det er ikke nødvendigt at være i stand til at bruge alle sine redskaber i de lavere levels, men vi begynder at stille større og større krav, som du når igennem spillet. I Flashpoints vil 78% af kampene være dig, der kværner igennem almindelige fjenderog har en heroisk fornemmelse. Så kommer du til en modbydelig Sith, eller en gigantisk robot, og får smæk, og er nødt til at finde ud af hvordan du får den ned med nakken. Det er en balance. Hvis du har en graf, hvor den ene akse er for nemt, hvilket er lig kedsomhed, og den anden er for svært, som er lig frustration, er du nødt til at holde dig i midten af de to poler.

Der er ingen hemmelighed bag det, du er bare nødt til at teste, afprøve og få feedback så meget du kan. Vores spil er for stort og har for mange variabler, til at vi kan gøre ligeså meget som Valve i Half-Life-spillene, der har styr på den balance. Vores spil har været under udvikling i meget lang tid, og har været spilbart i så længe, at vi er blevet bedre til at ramme den midte. Vi er ikke perfekte - når du har et spil med 200 timer gange otte klasser, så vil der være tidspunkter hvor det er for nemt og for svært, men vi sørger altid for at du vil kunne fortsætte historien. Så møder du et monster du ikke kan dræbe, så kan du bare komme tilbage senere.

Du har en lang erfaring med rollespil, der går tilbage til Biowares og genrens begyndelser med Baldurs Gate serien. Tror du at du stadig arbejder indenfor rollespilsgenren og med The Old Republic om 10 år?

Jeg har en teori om spildesignere: spildesignere laver ét spil i løbet af deres karriere, og bliver så ved med at lave det samme spil igen og igen i forskellige faconer. Der er selvfølgelig et par undtagelser til reglen.

Så man kan se DNA'en fra Baldurs Gate i The Old Republic?

Ja, jeg vil altid lave den type spil. De spil, jeg arbejder på, vil altid fokusere på historien, følgesvende og muligheden for at skabe din egen figur, fordi de er de ting jeg elsker. Jeg kan lide old-school Dungeons & Dragons, hvor du selv bestemmer udformingen af din figur, og jeg kan lide at der er en historie og et fortællende element, hvor dine valg har konsekvenser - de meget åbne rollespil, hvor du skaber din egen historie og morskab, er jeg ikke begejstrede for. Og jeg kan lide at du har interessante følgesvende, der følger dig og næsten opfører sig som virtuelle mennesker, som du kan blive venner eller have romancer med.

Om ti år vil jeg sikkert lave noget nyt, men det vil stadig involvere de tre ting. Jeg tror ikke de vil gå af mode, tværtimod tror jeg at historie, og muligheden for at have en indflydelse på den historie, kommer til at fylde mere. Det håber jeg i hvert fald! Et af mine hemmelige ønsker med The Old Republic er, at det vil få flere udviklere til at have valg og konsekvenser i deres spilhistorier, som for få fokuserer på nu, selvom historien i spil er noget flere og flere er begyndt at være opmærksomme på.

Har du en målestok for hvornår du betragter The Old Republic som en succes?

De to store er spillerantal og Metacritic. Kan vi nå et bestemt antal spillere, og blive ved med at få det til at vokse, har vi gjort et godt arbejde.

Så I går ikke efter at vælte World of Warcraft ned af tronen?

Alle vil selvfølgelig gerne sidde på tronen og være nummer et, men vores finansmodel er ikke baseret på at vi slår World of Warcraft. WoW har ramt et niveau, hvor jeg tror det er historiens mest indbringende spil nogensinde - de tjener, hvad, en milliard om året fra de penge deres spillere betaler hver måned? Og det har stået på i syv år - det er da fuldstændigt åndssvagt. At slå dét, er det samme som at sige at du vil være det største spil nogensinde. Det er et noget himmelsvævende mål, og jeg løj hvis jeg sagde at jeg ikke ville ramme det, men hvis det er dit eneste mål, så kan du ikke blive andet end skuffet. Vi kan være en succes med langt færre spillere end World of Warcraft. Hvis bare du kan nå et spillerantal på en eller to millioner, så går det rigtig rigtig godt for dig. Før WoW var Everquest pengemaskinen som alle ville have del af, og det havde kun en halv million spillere.

Vi har selvfølgelig haft en masse omkostninger - vores spil har været meget dyrt at lave. Den investering er kommet fra EA, og de så selvfølgelig gerne at spillet bliver et stort hit, det er derfor de er her.

Jeg kan huske da Bioware blev opkøbt af EA, og en masse sagde at det var en katastrofe for os, og alle vores spil ville være noget sjusk fra nu af. Det er faktisk omvendt. The Old Republic havde aldrig været i stand til at overleve uden EAs støtte og marketingskræfter, og vores andre spil fik også gavn af det - Mass Effect 2, der blev udgivet af EA, er det bedst anmeldte rollespil på Metacritic nogensinde. Personligt har jeg heller ikke haft en eneste dårlig oplevelse med EA som udgiver.

For at fortsætte finanssnakken: der har været et skift til gratismodeller indenfor MMO-genren. Hvad mener du om den model? Kunne man gøre det med et historiefokuseret spil, hvor du så køber ekstra kapitler?

Ja, tjo, et historiefokuseret MMO kunne sagtens gøres på den måde. En af mine drømme med Dragon Age var, at du klarede spillet, men at historien fortsatte, og du blev ved med at spille i den samme verden. For at det kan lykkedes er du nødt til at have en infrastruktur som en velsmurt maskine, der kan levere de ekstra bidder. Og det har vi her.

Men du kunne gå længere end det. Mængden af indhold i The Old Republic er enorm, så en anden måde at lave det spil på kunne være, at man spiller de første 20 timer gratis, og derefter betaler for det indhold man vil have. Jeg sidder kun og kaster noget på væggen, selvfølgelig, for vi har ingen planer om at gøre det - vores spil er baseret på abonnementer. Det vigtigste er dog, at spillet er godt, selvom du nok er nødt til at finde ud af hvad din forretningsmodel skal være i begyndelsen, da det bestemmer hvad for et spil du laver. Men hvis dit spil ikke er godt, er det lige meget hvilken forretningsmodel du har.

Jeg tror gratismodeller fungerer for en masse mennesker, men der er også gået lidt mode over den, hvor en masse folk mener at det er sådan alle spil ser ud i fremtiden. Men der er så mange gratis-spil lige nu, at markedet er blevet overbefolket. Det handler dog ikke kun om penge, det handler også om tid - og spillere har ikke tid til at spille alt på markedet, så de vil spille et par stykker, og ignorere alle de andre.

Kigger du på underholdningsindustrien for 30 år siden inden for alle medier, bøger, musik og spil, var udvalget langt mindre. Nu kan du have en meget kræsen smag, indenfor alle de medier, og stadig finde noget, der passer til dig. Markedet er blevet meget mere specialiseret, og gratis-spil er en del af det. Du kan nu målrette dit spil til en meget smal gruppe, og få det til at løbe rundt på gratismodellen. Nogle gange bliver de enorme hits, som Minecraft. Markus "Notch" Persson lavede det spil til sig selv, og regnede kun med, at en lille gruppe ville lide spillet, men så viste det sig, at det faktisk var en meget større gruppe, der syntes det var et godt spil.