10 spil der blev overset

2011 har været et år med treere. Gears of War, Battlefield, Modern Warfare, Uncharted, Deus Ex, Resistance og Killzone, alle disse serier har haft en udgivelse med et tretal i navnet i løbet af året. Dertil kommer en lang række andre spil, der med eller uden et tal i titlen har været toere, firere eller sågar 18'ere (hej, Need for Speed).

Generelt er spilbranchen glad for det sikre, det kendte. Og det er der selvfølgelig en årsag til: det sælger bedre. Et spil, der kan bygge videre på et kendt navn, er kommercielt langt mindre risikabelt end et, der skal forsøge at skabe sig et helt nyt navn. Call of Duty-serien er blevet større og større for hver udgivelse, og de sidste tre spil i serien har hver især slået rekorden for omsætning på dag ét.

Men apropos Call of Duty, så kan man også blive træt af spil, der essentielt byder på det samme igen og igen, bare med lidt ny indpakning. Og mens de store blockbuster-efterfølgere løber med al opmærksomheden og alle pengene, er der mange mindre men glimrende titler, der bliver overset. Titler, der ikke har syv forgængere bag sig og en milliard i marketing-budget.

Dem vil vi gerne fremhæve nogle af her. Spil, der både er originale og underholdende, men som af den ene eller anden grund ikke blev de store kommercielle successer. Her er spil til PC, PS3, Wii og Xbox 360, og som ekstra bonus kan de næsten alle sammen anskaffes til under 200 kroner - nogle af dem endda langt mindre.

Enslaved: Odyssey to the West (PS3, Xbox 360)
Vi har skrevet en del om Enslaved. Emil gav det en 9'er i sin anmeldelse, og da vi skulle kåre årets spil 2010, fik det hæder både for historie, lyd, design og som årets overraskelse. Men salgsmæssigt floppede det stort, og det er virkelig en skam. Der er få andre titler, der byder på så spændende figurer og fremragende skuespil som vi ser fra Monkey og Trip, der krydser en næsten mennesketom verden fyldt med farve og planteliv. Selvom Enslaved er sit eget, tør vi sagtens sammenligne disse dele med Uncharted-serien, for det er et smukt og spændende spil, der fortjente langt større succes end det fik.

Vanquish (PS3, Xbox 360)
Vanquish er Gears of War på crack! Hvor Gears-serien har en tendens til at tage sig selv for seriøst og svælge i tyndt melodrama, hvilket ikke rigtig harmonerer med dets pumpede macho-helte, så er Vanquish helt bevidst overdrevet og latterligt med papirstynde figurer, der kun kan tale i tørre actionstjerne-replikker. Det er fantastisk. Derudover er tempoet også skruet gevaldigt i vejret, og med et par raketmotoror spændt på benene kan vores helt glide henover gulvet fra dækning til dækning, mens han skyder horder af kommunist-robotter. Måske var det for japansk, måske var det for overgearet, men nogen stor succes blev det desværre ikke, selvom vi nød hvert et øjeblik.

3D Dot Game Heroes (PS3)
Retro-2D-pixelgrafik har været på mode i et stykke tid nu, men 3D Dot Game Heroes gav sit helt eget twist på den tendens - alt i spillet er stadig lavet af små firkantede blokke, selvom det hele reelt foregår i 3D. Gameplayet er mere eller mindre planket fra de gamle Zelda-spil fra NES og SNES, men modsat mange andre imitatorer holder 3D Dot Game Heroes faktisk dampen oppe hele vejen, og er en flot hyldest til sine forbilleder. Med lige dele nostalgi, selvbevidsthed og parodi, siger det næsten sig selv at spillet ikke blev noget kæmpe hit - men finder du det i en tilbudsbunke, bør du hurtigst muligt fiske det op og med hjem. Vi fandt det i den lokale Fona til en tyver og græd stille.

Mario Strikers: Charged Football (Wii)
Mario har lagt navn til mange spil, og nok også for mange. Derfor er det ikke så underligt, at Mario Strikers sjældent bliver nævnt sammen med de helt store Wii-titler, for på overfladen ligner det måske bare endnu et simpelt sportsspil med blikkenslageren smidt på pakken. Og dog. Kigger man på billederne, er stilen tydeligvis en anden end de mange Mario Whatever-titler, og det viser sig at Strikers byder på en dybde og spilværdi, man slet ikke skulle forvente. Det skal selvfølgelig ikke sidestilles med spil som FIFA og PES - nej, en langt mere oplagt sammenligning er NBA Jam. Et af de bedste spil til at tæske vennerne i sofaen på Wii.

Sideway: New York (PS3, PC)
Vil du have originale ideer og grafik, behøver du ikke lede længere. Sideway: New York er noget så spøjst som en puzzle-platformer, hvor man spiller som en graffiti-maler, der er blevet fanget i sine egne værker, og bevæger sig således afsted afsted som en 2D-figur på husmure og flader i 3D. Spillet blev udgivet i relativ stilhed på PSN tidligere i år, og er også dukket op på Steam siden da. Vi har været betagede af det lige siden det blev vist frem på sommerens Comic Con, og kan bestemt anbefale det.

Muramasa: The Demon Blade (Wii)
Sidescrollende hack'n'slash med håndtegnet og æstetisk flot 2D-grafik, udfordrende sværhedsgrad og et kampsystem fyldt med tricks. Man spiller som Kisuke, der er på flugt efter at have begået en forbrydelse, han ikke kan husker, og søger efter en helt speciel katana. Heftig action, utallige sværd at samle, og knivskarp styring er alt sammen med til at gøre Muramasa til en overset perle. Det bliver måske lidt langtrukkent, men her er stadig rigeligt med underholdning at hente, langt mere end salgstallene måske antyder.

Blur (PC, PS3, Xbox 360)
Blur solgte så dårligt, at det sammen med Bond-spillet Blood Stone blev udvikleren Bizarre Creations undergang. En stor skam, for studiet havde ellers stået for den fremragende Project Gotham Serie. Blur blandede arkade-ræset fra Bizarres tidligere titler med våben og powerups i stil med Mario Kart, og det er en højpotent blanding i multiplayer. Desværre var det også en kombination, der var svær at overbevise publikummet om - udviklerne selv har sammenlignet den med cornflakes med bacon - men hvad end i spiller splitscreen eller online, så er her sjov at hente i ræs mod vennerne.

Shadows of the Damned (PS3, Xbox 360)
Et spil udtænkt af Suda51 og Shinji Mikami, to herrer der begge sætter pris på det kitschede og sorte, der er en hyldest til grindhouse-film, penis-euphemismer og knastør humor. Det lyder ikke ligefrem som en typisk EA-titel, og måske vidste den store udgiver heller ikke helt hvad de skulle gøre med den. Spillet fik generelt god kritik, men floppede stort i handlen. Efter en måned på hylderne i USA havde den kun formået at sælge 24.000 eksemplarer derovre. På den lyse side betyder det, at spillet kan fås ret billigt nu, og hvis de sædvanlige mili-clicheer og actionspil hænger dig ud af halsen, så burde du tage en tur gennem Shadows of the Damneds bizarre version af helvede.

Split/Second: Velocity (PC, PS3, Xbox 360)
"Hæsblæsende" er et ord, der er let at kaste efter racing-spil, men i Split/Second får det en helt ny betydning. Ting eksploderer, broer falder sammen, tårne vælter og fly styrter ned, og det sker alt sammen midt på vejbanen - lige der hvor du skal køre - ofte med drastiske ændringer i ruten til følge. Split/Second skruede actionen op på 11, og i en mere retfærdig verden var det blevet en succes på højde med Burnout. Men ak, successen udeblev, en planlagt efterfølger blev droppet, og udvikleren er sidenhen blevet lukket.

Madworld (Wii)
Man kan sagtens argumentere for at de fleste spil i dag ligner hinanden. Det hele går op i marinesoldater, store mænd, hyperrealisme og de samme grå-blå farver. Madworld går i en fuldstændig modsat retning, med sin cellshadede sort/hvid-verden, hvor de eneste farver er rødt blod og gule combo-tekster. Det ligner mest af alt en håndtegnet tegneserie, selvom det er en 3D-verden med traditionel polygongrafik. Et voldsomt og hektisk actionspil, der ikke ligner noget andet på Wii (eller andre platforme, for den sags skyld). Desværre har tredjepartstitler haft svært ved at få succes på Wii, og med 670.000 solgte eksemplarer er Madworld heller ikke blevet noget megahit. Det er et af de ældre spil på listen, og du bør kunen finde det til næsten ingen penge.

God tilbudsjagt og husk: dit indkøb er også med til at forme fremtidens spilmarked.