Vi spiller Nintendo 3DS

Forventningerne er store, Nintendo har lovet guld og grønne skove med 3D-effekten i deres nye medlem af den to-skærmede DS-familie: Nintendo 3DS. Bekymringerne er dog også store. Er 3D-effekten overhovedet noget værd? Fra film ved vi, at langt de fleste påklistrer den ekstra dimension, kun så de kan smide arme og bolde i hovedet på publikum og kræve ekstra for billetten.

De fleste bekymringer blev hurtigt fejet til side, da jeg endelig fik maskinen i hænderne. Jeg var taget af sted fra Danmark umenneskelig tidligt for at nå flyet til Amsterdam, så de sorte rande under mine øjne var ikke til at overse. Jeg havde alligevel ingen problemer med at se 3D-effekten. Hverken mine almindelige briller (3DS bruger ikke 3D-briller) eller trætte øjne var hindringer. Jeg havde sågar konsekvent sat 3D på fuld knald i alle spil (det kan også slås helt fra).

Maskinen er ret striks med hvilken vinkel du kan se 3D-effekten fra - drej den for meget til siderne, og dine øjne kommer væk fra det optimale synsfelt, hvor skærmen virker. Det er 3DS'ens største ulempe, men når du finder den rigtige vinkel, er det ikke det store problem at fastholde den.

En velkommen tilføjelse til DS-skelettet er den lille knop lige over d-paddet. Den giver mulighed for analog styring, der overraskede mig med sin præcision. Nintendo har også tilføjet gyroskop og accelerometer, så du kan styre et spil ved at tilte selve maskinen. Det skaber dog hurtigt konflikter med førnævnte synsfelt hvis 3D-effekten er slået til.

Kameraet over skærmen kan i enkelte spil bruges til at navigere med, da det er i stand til at se hvordan du bevæger maskinen rundt i et lokale, og derfra oversætte det til bevægelse i selve spillet. Det er samme princip der driver spil, hvor du kigger igennem det ydre kamera og kan se en figur.

Min største overraskelse i Amsterdam var hvor tilbageholdt selve 3D-effekten er. En af de japanske udviklere beskrev det som en lille miniaturehave i dine hænder, hvilket er et meget passende billede. 3DS-spil får en dybde, så det ser ud som om at 3DS-skærmen er et vindue ind til en anden verden. Det er en meget indbydende og behagelig visuel effekt.

Nintendo 3DS kan også få ting til at poppe ud, men slet ikke i samme omfang som i biografen eller hvad nogle 3DS-reklamer vil have dig til at tro. Det er i stedet en markant fremhævning af pistolen du skyder med, karakteren du styrer, eller noget der flyver ind i dig.

Min korte tid med 3DS'en overbeviste mig om, at der er et stort potentiale i 3D-spil. Til forskel fra film er det dig, der styrer hvad der foregår i spillet, der i 3D nærmest hiver fat og trækker dig ind i sin spilverden. I teorien gør det indlevelsen i 3D-spil langt større. Vi skal vente lidt tid endnu, inden spiludviklerne helt har mestret den nye dimension, men de spil jeg så i Amsterdam lover en lys fremtid for formatet.

At 3DS, foruden sin ekstra dimension, så er i stand til at fremstille grafik på højde med pæne PS2- og Wii titler, er for mig nok til at betragte maskinen som det næste kapitel i den ufattelig succesfulde DS-familie.

Hvad du ser med en Nintendo 3DS i hånden er ikke en åbenbaring fra himlene, men resultatet af forbandet smart teknologi, der når den fungerer bedst forbedrer din spiloplevelse i stedet for at forstyrre.

Nintendogs + Cats:
De nuttede hvalpe fra Nintendogs tilbage, og har taget små kattevenner med i efterfølgeren til DS-titlen. Jeg har netop iført en hundehvalp store sorte Aviator solbriller og en farmor-cowboyhat. Jeg prøver derefter at give den en svamp. Svampe i Nintendogs' verden er åbenbart tyggedyr (jeg havde håbet på løjeri ala Mario), og hvalpen begynder at lege med den sammen med sin katte-legekammerat.

Jeg blev imponeret af hvor detaljerede de små kræ er blevet siden sidst. Man kan se individuelle hår i den tredimensionelle pels, og de bevæger sig ganske virkelighedstro.

Nintendogs + Cats udnytter også 3DS'ens kamera, så en adopteret unge kan genkende sin ejer ud fra ansigtstræk. Flytter du dit ansigt tættere på skærmen, vil dyret også gå tættere på for at komme i kontakt med dig.

Det er langt fra et spil fra alle, mig selv inklusiv, men Nintendogs + Cats bygger på de koncepter forgængeren introducerede, og vil være valget hvis du leder efter et virtuelt kæledyr til din 3DS.

PilotWings Resort:
Præcision er i højsædet, når du i fly, svævefly eller raket-bælte skal navigere igennem luftrummet på Wuhu Island. PilotWings Resort er et spil delt op i adskillige missioner, der udfordrer din luftakrobatiske evne til at flyve ad specifikke ruter, og lande på snævre platforme.

I vanlig Nintendo stil er det ikke en simulering af at flyve, der er i højsædet, men en ligetil luftfartsoplevelse. Stille og roligt guides du til at udføre mere og mere komplicerede manøvrer, og belønnes med guldmedaljer alt efter resultat.

Dit fartøj er visuelt flot, stoffet på svæveflyet blafrer i vinden, og man kan skimte mekanikken i andre fartøjers motorer. Med 3D-effekten svæver fartøjet ikke bare i luften, men også ud af skærmen. Givetvis burde den ekstra dybde gøre dig i stand til at styre igennem ringe og des lige mere præcist, men min tid med spillet var for kort til at jeg hverken kan af- eller bekræfte om det passer.

Flyveoplevelsen i spillet er lækker og afslappet. Min eneste bekymring er om ideen med at opbygge et spil omkring en masse små flyveopgaver stadig kan holde interessen fanget i 2011, 15 år efter forgængeren udkom på Nintendo 64-maskinen og hele 21 siden SNES-udgaven fremviste Mode-7-effektens muligheder. Men måske er 3D-oplevelsen nok til at friske oplevelsen op.

Lego Star Wars III:
Traveller's Tales fortsætter deres mission om at have et Lego spil på alle platforme, med Lego Star Wars III: The Clone Wars. Traditionen tro skal der samles utallige Lego-blokke, indimellem afvekslet af humoristiske genfortællinger af de kendte Star Wars film.

Du kan skifte imellem kendte karakterer fra filmene, hver med deres egenskaber. En overraskende adræt Yoda reflekterer projektiler med sit lyssværd, og manipulerer omgivelserne med kraften. I spillet skifter du imellem de forskellige karakterer for at overvinde forhindringer samt rejse nedfaldne Lego-strukturer, der bygges af din hastigt arbejdende figur.

Spillet er ganske nydeligt at se på. Lyssværd bader omgivelser i et vagt lys, og spillets tegnefilmsagtige stil sælges af en indbydende 3D-dybde.

Lego-blokke, der popper ud af skærmen, og en genskabelse af Star Wars-universet i en velfungerende spil-rammme, ændrer dog ikke på at Lego Star Wars III: The Clone Wars er et spil du har spillet mange gange før.

Dead or Alive Dimensions:
Macho-mænd og storbarmede kvinder kendetegner Team Ninjas Dead or Alive-serie. Jeg kan ikke svare på om DoA-seriens hektiske gameplay er bibeholdt i 3DS-versionen, da forrige sætning var mit eneste kendskab til serien, før jeg prøvede dets nye afsnit i Amsterdam.

Det første jeg ser, da spillet starter op, er en sekvens hvor letpåklædte damer løber over en faldende hængebro imens de beskydes af en helikopter. I vanlig Team Ninja-stil er præsentation og historie en undskyldning for at vise førnævnte damer og så meget hensynsløs action som muligt.

Team Ninja har indført en liste over angreb på touch-skærmen, som kan hjælpe folk som mig, der har problemer med at udføre komplicerede knappe-tryk. Starter du på en kombination, vil listen finde den tilsvarende, så du kan se hvad den næste bevægelse skal være. Mere problematisk bliver det at vælge angreb direkte med stylussen - det er listen for lang og uoverskuelig til.

3D-effekten i spillet er slående - bogstavelig talt. Drabelige slag sprænger ud af skærmen, og føjer til det tumulte festfyrværkeri der er spillets visuelle side. Det er ganske pænt hvad Team Ninja har presset ud af konsollen - selvom meget er gået til ganske bestemte kropsdele (*det lyder til at være, som det plejer Lasse - mvh. Redaktionen).

Team Ninja har uden store problemer overført Dead or Alive til den lille maskine, med alt hvad det indebærer af svulmende action. Forventer du ikke andet, vil spillet heller ikke skuffe.

Vi fortsætter med anmeldelser og meget mere i denne uge