Dansk
Gamereactor
artikler

På besøg hos Zallag

Midt i Gamescoms hektiske virvar af stress, sceneshows og tyskere i hobetal gearer Rasmus ned og besøger den lille franske udvikler Zallag og ser en anden side af verdens største spilmesse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom Gamescom er stort, så består alt på messen ikke af store armbevægelser og larmende stande. Det er ikke alle, der ligesom EA og THQ booker en halv messehal hver, kun til deres business area. Mindre kan også gøre det.

For Gamescom huser også de små udviklere og udgivere, dem hvis navne ikke er alment kendte endnu. En af dem er Zallag, en fransk udgiver der specialiserer sig i download-spil. Deres stand er lille, nærmet ydmyg. Et rum på omkring 3 gange 3 meter, et bord, nogle stole, et skab til papirer, og en Nintendo Wii tilsluttet en fladskærm. Vi er langt fra de store udgiveres nærmest overdrevne forhold med sofarrangementer og drikkevarer ad libitum, men hvem har også brug for det, når man i stedet kan fortælle om sine spil med smittende entusiasme?

På besøg hos Zallag
På besøg hos ZallagPå besøg hos ZallagPå besøg hos Zallag
Dette er en annonce:

Jeg er blevet inviteret forbi Zallag for at prøve tre kommende spil til WiiWare. Det første er Gods vs Humans, et puzzle/strategi-spil, der i forvejen havde fanget min interesse på grund af sin sjove visuelle stil. Spillet er inspireret af myten om babelstårnet, og går kort sagt ud på at man er en gud, der skal forhindre sine tilbedere i at bygge et tårn, der når op i himlen.

Det gør man dels ved at bruge destruktive evner, der ødelægger tårnets konstruktion, og dels ved at distrahere sine mennesker, så de ikke bygger noget. Det sidste er vigtigt, for selvom man er ved at ødelægge deres store projekt, så skal man stadig holde sig på god fod med sine mennesker. En gud uden tilbedere er ikke meget værd, og derfor er man nødt til at være strategisk i sin brug af evner - man kan ikke bare smadre til højre og venstre.

Jeg når at spille i alt to baner, og selvom det virker overvældende i starten, får jeg hurtig styr på gameplayet. Den fede visuelle stil giver spillet et ekstra pift, men den lidt utraditionelle variant af klassisk tower defense-gameplay er sjov i sig selv. Man kan spille som op til fire typer guder, med hver deres mytologi og evner afledt derfra, så variationen skulle også være sikret.

På besøg hos Zallag
Dette er en annonce:
På besøg hos ZallagPå besøg hos ZallagPå besøg hos Zallag

Næste spil er Racers' Islands: Crazy Racers, et racingspil i stil med Mario Kart. Man vælger blandt seks kørere med hver sin karikerede nationalitet, og hver kører har sin egen ø med veje og nationalmærker (som hvis deres land var genskabt i Las Vegas). Spillets mange baner består så af forskellige ruter henover de seks øer.

Styringen er lidt anderledes i forhold til andre Mario Kart-lignende racingspil. For der er selvfølgelig våben med i spillet, men i modsætning til de fleste andre kart-racere sigter man uafhængigt af bilens retning. Nunchucken bruges til at styre bilen med, mens Wii-moten bruges til at sigte og skyde. Det hæver sværhedsgraden en smule, men som garvet spiller af førstepersonsskydespil får jeg hurtigt styr på sagerne, og vinder mit første løb i sidste øjeblik.

Der er selvfølgelig lagt stor vægt på spillets humor, og de seks kørere er som sagt stærkt karikerede: Den russiske kørers bil er nærmest en kampvogn, udstyret med en sneboldskanon bemandet af en pingvin. Amerikaneren kører i en stor convertible og skyder med olieklatter, mens franskmanden kører i en lille 2CV og skyder med ost. Man kan spille op til fire spillere på én skærm - eller op til otte spillere, hvis man deler sig i hold af to, og lader én skyde mens den anden kører. Smart ide!

På besøg hos Zallag
På besøg hos ZallagPå besøg hos ZallagPå besøg hos Zallag

Racers' Islands er en serie, og det tredje spil jeg prøver er også herfra. Det hedder Racers' Islands: Crazy Arenas, men her er mindre fokus på ræs. I stedet handler det om mere direkte konkurrence. I spiltypen Taki's Castle gælder det slet og ret om at skyde sine modstandere så mange gange som muligt, og mine tanker drøner straks tilbage til barndomsminder med gokart-spillet Wacky Wheels i splitscreen på PC'en. Puck Hunt er ishockey med biler, og i Hot Potato skal man kaste en tidsindstillet bombe videre til andre kørere, inden den sprænger. Og i Hell's Peak handler det om at komme først til toppen på et bjerg, på en vej der bliver mere snæver for hver meter, inden det hastigt stigende havvand sluger en. Sjove variationer over en kendt genre.

Tiden går hurtigt, og snart skal jeg haste videre til min næste aftale. Inden jeg går, når jeg dog også lige et hurtigt spil Beathazard, et twin-stick-skydespil ala Geometry Wars, der bruger ens musiksamling som udgangspunkt for baner, fjender, våbenopgraderinger og så videre. Det kan klart anbefales til alle fans af genren, og er i øvrigt ude nu på PC.

Af de tre WiiWare-spil jeg prøvede hos Zallag, virker Gods vs Humans klart som det mest originale, selvom alle tre er lovende. Og midt i alt Gamescoms virvar af lysshows, storskærme og larmende sceneshows er det godt at blive mindet om, at spilbranchen også er andet end store blockbuster-produktioner til trecifrede millionbeløb.

Crazy Racers udkommer 10. september, mens der endnu ikke er nogen dato for Crazy Arenas eller Gods vs. Humans.



Indlæser mere indhold