Dansk
Gamereactor
artikler
Red Dead Redemption 2

Vi fortæller om vores oplevelser med PC-versionen af Red Dead Redemption 2

Det sluttede godt - men vejen derhen var lang og ekstremt hård.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Red Dead Redemption 2 ankom her i november, men det blev desværre med et hult bump, snarere end det brag Rockstar måske havde håbet på. Siden da er der blevet introduceret en masse opdateringer, der har haft til formål at rette en række fundamentale tekniske fejl. Vi fortæller her om vores rejse om at få PC-versionen op på dupperne.

Så kom det. Endelig. Jeg havde ventet længselsfuldt i lang tid. Og hvor blev jeg skuffet. Som de fleste andre havde jeg mine reservationer da jeg blev præsenteret for en ny launcher, men blev glædeligt overrasket over at der var nem integration med Steam, som man kender det fra GOG og til dels Uplay. Når det er sagt, så er jeg meget imod at den enkelte udgiver har sin egen launcher, konkurrence mellem forskellige butiksplatforme er derimod helt ok med mig - bare lige for at få det på plads.

Nå, men til selve spillet. Der fyldte langt over 100GB. Det er umiddelbart intet problem med en fibernetforbindelse, men jeg er da glad for at have et stort NVMe-drev, det første jeg købte for en del år siden holder jo ikke til meget med de filstørrelser.

Dette er en annonce:
Red Dead Redemption 2
Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2

Den glade dag kom, alt var klart, der skulle spilles og... det ville ikke starte... Der blev checket filintegritet, spillet blev geninstalleret, alle kunstens regler blev fulgt. Jeg opdaterede endda min BIOS - for det sagde internettet kunne løse problemet, hvor fuldstændigt grotesk det end lød. Jeg gav op, gik tilbage til Steam, og fandt på noget andet. Dage gik, og der kom endelig en opdatering. Og så virkede det. Alle de problemer, og den spildte tid fordi at en eller anden ikke lige have gidet at gøre sit arbejde færdigt. Suk.

Det er så ikke helt korrekt, for ugen før var patch 1.14 kommet - den hjalp bare ikke min "unexpected error" fejl.

Dette er en annonce:

I modsætning til en del andre havde jeg dog ingen problemer med at afvikle spillet, da jeg så først kom i gang. Men samtidig må jeg tilstå, at oplevelsen ikke helt var ikke helt optimal. Med en Ryzen 3600X og et RTX 2070 kom jeg på en god dag kun lige op på 72fps i 1440P. Nå. Jeg satsede på at det ville blive rettet med endnu en opdatering eller en driveropdatering til grafikkortet. Og det blev det sidstnævnte. Eller - det gjorde det ikke, for spillet blev også opdateret, men det var en driveropdatering fra Nvidia der for alvor slog igennem. Nu hed tallet pludselig 97fps, med enkelt hop op i de dejlige trecifrede tal. Min lykke var gjort.

Men selv Rockstar har måtte erkende at man har gjort særdeles voldsomt i nælderne, og udsat spillerne for en urimelig hård start på deres eventyr. Allerede nu har man valgt at smide en "care package" efter spillerne, og der vil også komme en mere her i december sammen med en større opdatering. Ingen kompensation uden erkendelse af skade...

Red Dead Redemption 2
Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2

Nå, men til selve spillet. Jeg har endnu ikke oplevet mere end nogle meget få pop-ups, og enkelte udtværinger af vand i meget bestemte vinkler. Det er det. Ingen bugs, ingen glitches, ingen former for mærkelige grafikfejl, på trods af at alt er skruet op på maksimum, faktisk intet der tilnærmelsesvist er irriterende, heller ikke på styringen.

Tværtimod vil jeg mene at Red Dead Redemption 2, nu, er mindst lige så godt bragt over fra konsollerne som GTA V var det, om end det er endnu flottere, mere detaljeret, og med en fantastisk dybde. Grafikken fremstår enormt helstøbt i både farver og lyskompleksitet, alt er teknisk set fantastisk. Men så heldige er det ikke alle der er.

Andre der har spillet spillet har delt deres frustrationer. Vi snakker nedbrud hver halve time, støj i lyden, totalt systemstop, midlertidige stop, hakkende gameplay, manglende teksturer.

Det synes at være et absolut minimum med en quad-core processor, og de steder steder er renderingsdistancen ret vanvittig, hvilket også giver et hårdt pres på dit system, om end det giver et fantastisk resultat rent visuelt. Flere har haft held med at bruge tredjepartsprogrammer der ganske enkelt begrænser hvor meget et specifikt program kan belaste hver kerne i din CPU - for RDR2 har ikke helt lært at fordele belastningen på alle kerner. Det burde bare ikke være nødvendigt.

Og så er der hele problemstillingen omkring specifikke CPU'er. Som AMD-ejer måtte jeg som før nævnt igennem en BIOS-opdatering, og problemer med hakkende gameplay synes primært at have ramt i5 CPU'er fra Intel - men dog ikke eksklusivt. Det er mærkværdigt at sådan nogle fejl der rammer så forskelligt, ikke før er oplevet for alvor i andre spil i de sidste mange år. En løsning for et par uger siden var endda officelt at man skulle starte sit spil med en specifik kommandolinje. Det kan være at forbrugerne ville have accepteret det tilbage i 90'erne, men i 2019 kan man godt forvente at ens spil bare fungerer når man klikker på knappen.

Red Dead Redemption 2
Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2Red Dead Redemption 2

Det bringer os tilbage til Nvidia-opdateringen 441.34. Den kom samtidig med en opdatering der løste problemer med "stop på flere sekunder på fire og sekskernede processorer". Undskyld mit fransk - men hvordan kan man ikke have opdaget det i testfasen?

Det er fint med kompensation, men hvis jeg skal blive glad på den lange bane, så skal der være totalt samspil mellem Rockstar Launcher og Steam, også hvad angår achievements og launch-muligheder.

Så er alt godt nu? Nej. Der er stadig mange der har problemer, og selvom vi ikke bevæger os hovedkuls ind i en Fallout 76-fadæse, så har det her været langt under niveau for så stort et firma, og det har ikke været godt nok - uanset hvor fantastisk spillet har været. Det havde været en bedre ide at vente et par måneder ekstra, og så få alt optimeret og rettet til, vi havde trods alt købt det uanset hvad.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold