Holder Det?! - Call of Juarez: Bound in Blood

Jeg kan godt lide at tage på såkaldt "genbrugscrawl" med venner og familie. Det vil sige jeg besøger alle genbrugsbutikker jeg kan komme i nærheden af, og det giver tit udbytte ved fund af mere eller mindre brugbart ragelse. Jeg er nok lidt en gammel hipster. Disse ture har dog også gjort at jeg har fundet spil, som jeg spillede da jeg var yngre, og det er her at Call of Juarez-serien kommer ind i billedet, da jeg fandt alle tre af de ældre spil til en tier stykket. Jeg skrev en "Holder Det"-artikel om det første Call of Juarez tilbage da Red Dead Redemption 2 udkom, men nu er det tid til at kigge på efterfølgerne. Lad mig derfor præsentere; Call of Juarez: Bound in Blood, udviklet af Techland og udgivet af Ubisoft tilbage i 2009 til PlayStation 3, Xbox 360 og Windows PC. Jeg har spillet det på PC'en.

Call of Juarez: Bound in Blood er en forløber til det første spil, som handlede om den omvendte pistolmand, nu præst, Ray McCall, som jagter sin stednevø Billy, med den formodning at han har dræbt sine forældre. Forløberen fortæller historien om hvordan karaktererne er nået dertil. Spillet starter under den amerikanske borgerkrig, hvor man møder Ray og hans broder Thomas, mens de kæmper på Sydens side i den brutale krig. Efter flere krigshandlinger får de to brødre at vide at deres familiegård er i fare, og de deserterer, til stor vrede for deres kommandant. Gården står ikke til at redde, men sammen med deres broder William rejser de til Mexico for at finde Juarez-skatten, så de igen kan købe en familiegård og slå sig ned. Undervejs møder de Marisa, som hurtigt skaber konflikter imellem de to brødre, da de begge er forelskede i hende. Historien er ret indviklet på grund af alle de karakterer man skal holde øje med. Den er dog også rigtig godt gennemarbejdet, og udover selve historien, som man oplever i spillet, så kan man ved at finde hemmeligheder låse op for minder, som gør hele oplevelsen meget dybere. Jeg blev meget investeret i historien, og gættede undervejs på udfaldet, og slutningen så jeg ikke komme, men den vil jeg ikke spoile her, den skal opleves.

Ray, Thomas og William er i konstant konflikt med hinanden, og det er fedt den måde man igennem narrativet fortæller om dårlig moral sat overfor gudfrygtighed. William fortæller hans side af tingene imellem missionerne, og hans frygt for familiens undergang gennemsyrer hele historien. Han er ikke spilbar, men spiller dog en kæmpe rolle, da hans tilstedeværelse skaber en kontrast, så de to ældre brødres blodsudgydelser aldrig bliver forherliget, og det synes jeg er fedt. Det sådan noget der skaber en god og gribende historie.

En god historie er dog ingenting uden medfølgende gameplay, og her halter spillet lidt mere, synes jeg. Spillet er delt og i lineære baner, med mere åbne dele til at bryde det hele op med. De lineære baner er delt op i sekvenser, hvor andre cowboys bliver smidt efter de to brødre. Overlever man, så kommer man videre til den næste sekvens og så videre. Disse sekvenser bliver varieret med maskingeværer der skal udryddes og diligenceture, hvor man skal forsvare vognen. Så Techland har forsøgt at holde det hele friskt, men jeg må indrømme, det blev en smule forudsigeligt for mig i enden. Dette bliver dog reddet ved at man kan vælge hvem af de to brødre man vil spille. Ray er mere hardcore revolvermand, mens Thomas er mere til de finere metoder, og han har også en lasso, så han man komme steder hen Ray ikke kan. Nogle af missionerne deler de sig op, så Ray må gå en vej, mens Thomas må gå en anden. Det hjælper med variationen må man sige.

De åbne dele af banerne er missioner, hvor man skal jagte en bestemt kriminel, som man så får en løsesum for. Disse missioner spænder fra at ride ud og eliminere en bande kvægtyve, til at beskytte en gård imod banditter. Disse små missioner er dog ganske overfladiske, og man får ikke meget historie ud af dem, men penge til at opgradere ens våben er velsete. Noget de har til fælles med hoveddelen af spillet, er at man slutter dem af med en pistolduel mod dagens slyngel. Her gælder det om at holde ens hånd så tæt på ens pistolhylster som muligt, og når kirkeklokken ringer, skal begge trække. Er man heldig eller god, så rammer man modstanderen, men for det meste skal man have flere forsøg, og man skal igennem 30 sekunder, hvor man venter på klokken. Det er ikke godt og blev til sidst død irriterende. Der blev råbt højt i frustration nogle gange. Jeg synes også det var åndssvagt, at kirkeklokken ringede alle de steder man havde dueller, hvilket også omfattede kløfter langt fra byen, og togbaner ude midt i ingenting. Det var lidt underligt fundet på, men de blev alle overvundet til sidst.

Man kan udover den normale skydning, som fungerer godt, også bygge et quicktime-meter op, som man aktiverer når man kan, hvilket sænker tiden, og man skal så bevæge markøren henover de mange slyngler. Det minder ret meget om Dead Eye i Red Dead Redemption, og fungerer godt. Hvad der ikke fungerer så godt er at man skal bruge dette meter indenfor 60 sekunder, ellers forsvinder halvdelen, og man skal så i gang med at bygge det op igen. Det er lidt fjollet. Her kunne jeg meget bedre have tænkt mig at man kunne bruge det når man ville. Overordnet er selve gameplayet dog ganske underholdende, og på de svære sværhedsgrader også ganske udfordrende. Der er en masse hemmeligheder at finde, som låser op for minder og koncepttegninger, så er man til det, er der meget at snuse rundt i hjørnerne efter.

Hvordan holder grafik og lyd så... hører jeg ingen spørge om. Spillet ser faktisk ganske pænt ud stadig her 10 år efter sin udgivelse. På PC kan det køre i 1920x1080, og det bruger DirectX10, så der er lidt lir til dem der kan lide det. Karaktererne er dog lidt grimme, og deres ansigtsudtryk er karikerede, men det fungerer uden at der er noget at sætte en finger på. Specielt har Techland ramt en fed stemning i spillet, og man føler virkelig hvor tørt og varmt det hele er på prærien, og i Mexico. Musikken er også værd at nævne, for den minder meget om Ennio Morricones stil, som man hørte den i Den Gode, den Onde og den Grusomme. Musikken får det hele til at føles svedigt og beskidt, og det passer meget godt til resten af spillets tematik.

Så holder Call of Juarez: Bound in Blood i dag? Ja det synes jeg det gør. Historien er rigtig god, og gameplayet er solidt. Der er nogle designvalg, som jeg nok hellere ville have set udeladt, men generelt er spillet ganske godt at spille i dag. Jeg fandt som sagt min kopi på et genbrug, men jeg så at Steam havde tilbud på tre af de fire spil til cirka €9, så 75 kroner eller deromkring skal man bøde for et tre gode spil. Det kan anbefales. Jeg skriver så tre gode spil, for der er et sort får i flokken. Det kan man ikke finde på Steam, men er den det værd? Næste "Holder Det" handler om Call of Juarez: The Cartel.