Vi har prøvet PlayStation Now

PlayStation 4 har været på markedet i et halvt årti og har efterhånden opbygget et hæderligt bibliotek af stærke spiloplevelser. Trods en flittig strøm af restaureringer og genudgivelser, så mangler konsollen dog stadig flere af de helt gamle klassikere. Bagudkompatibilitet, muligheden for at spille gamle spil på maskinen, var efter udgivelsen af en af de mere efterspurgte funktioner, men Sony havde andre planer. I stedet blev den amerikanske teknologivirksomhed Gaikai opkøbt og et par år efter gik PlayStation Now i luften - et radikalt alternativ som i højere grad havde øje for fremtiden, end fortiden.

Alt det er længe siden. PlayStation Now Blev gjort tilgængeligt i USA, Japan og Storbritannien tilbage i 2015. Det er lang tid siden. Så lang tid, at jeg næsten havde glemt alt om tjenesten og de løfter og det potentiale som knyttede sig til den. Ønsket om kunne spille PlayStation på min computer, viser det sig, har altså ikke været større end som så. Men nu er tjenesten, efter infrastrukturelle omrokeringer og lokaliseringsarbejde, altså kommet til Danmark. Og med tanke på Googles nylige afsløring af konkurrenttjenesten Stadia, er den danske tilgængeliggørelse bestemt ikke blevet mindre relevant.

Så hvad er PlayStation Now for en størrelse? Tja, for 110 om måneden får du adgang til "hundredvis af spil" gennem det store, farlige internet. Lige nu ligger antallet af spil på den gode side af 600 og flere bliver åbenbart tilføjet på månedlig basis. Kataloget begrænser sig ikke kun til 4'erens, men inkluderer også flere populære (og mindre populære) titler fra PlayStation 2 og 3. Selv ville jeg pege på det første Red Dead Redemption og Metal Gear Solid 4 som to af de mere eksotiske valgmuligheder. Begge spil er kritikerroste, men vanskeligt tilgængelige, så muligheden for at genopleve dem på Now er bestemt kærkommen.

Ellers er kataloget en rimelig genkendelig størrelse. Meget nyt er der ikke at komme efter. Så vidt jeg kan afgøre, så er der faktisk ingen spil på Now fra det sidste halvandets års tid. Så hvis du leder efter nem og billig adgang til Assassin's Creed Odyssey eller Black Ops 4, så må jagten fortsætte andetsteds. Har du derimod appetit på daggamle udgivelser som Battlefield Hardline, Mafia 3 eller Steep, så er PlayStation Now et rent overflødighedshorn. Sagt anderledes, hvis du netop er vågnet efter et halvt årti i koma, så er der meget at opdage og indhente på PlayStation Now, men hvis du leder efter de nyeste stortitler, så er det ikke her du finder dem.

Det behøver ikke være et kritikpunkt i sig selv. For hvem er det lige PlayStation Now henvender sig til, når det kommer til stykket? Er det mig, en livslang entusiast med en reol tynget af spilkassetter og et loftrum fyldt med gamle konsoller? Nej, ikke rigtigt. Sådan virker det i hvert fald ikke. Målgruppen må snarere være de mange mennesker som sjældent har tid (og til dels, penge) til at spille computerspil, som måske ikke har gjort det før eller i mange år, eller som i ekstreme tilfælde slet ingen PlayStation har til at begynde med. For dem giver PlayStation Now sikkert bedre mening. Det forklarer, uden at undskylde, måske også de grove spilkategorier som man må navigere efter, i fraværet af en egentlig søgefunktion - i hvert fald på computerklienten.

Nej, PlayStation Now kræver ingen PlayStation og det er sgu da lidt fantastisk. Tjenesten kan selvfølgelig også køre gennem en PlayStation 4. Her har man mulighed for at hente i hvert fald nogen af spillene ned, så informationsudvekslingen bliver det mindre. Det gælder også helt gamle spil, som ellers ikke ville kunne køre på konsollen - eller hvad? Jeg ved ikke helt hvad det siger om maskinens evne (eller mangel på samme (eller ikke)) til faktisk at emulere ældre spil, men sådan forholdet det sig altså. Flere af spillene kan man altså helt spille uden internetforbindelse, afhængig af typen af spil og hvilken generation det er lavet til.

For mig at se er det dog muligheden for at spille PlayStation på - eller rettere - gennem computeren som er det virkelige trækplaster. Her skal man hente et lille klientprogram til computeren og anskaffe sig en kompatibel - men ikke nødvendigvis - officiel controller. Så hvis du føler dig fandenivoldsk, så kan du spille Uncharted med Xbox One controller. Sære tider vi lever i! Vigtigst er selvfølgelig den stabile adgang til en hurtig internetforbindelse. Hvor hurtig? Sony selv sætter smertetærsklen ved 5 Mbit. Det lyder ikke af ret meget, men der må også være tale om et absolut minimum.

Selv betaler jeg for 100 ned og kan som minimum altid hente med 50. Kabelforbindelse er selvsagt at foretrække. Men det er så også, til min egen store overraskelse, mere end nok. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Det er svært at blive klog på internetteknologi, på hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Inderst inde sad jeg måske med en lidt naiv forventning om en spiloplevelse der i højere grad ville minde om et stakkeret og utilregneligt lysbilledshow. Åbenbart ikke, viser det sig. Måske jeg ikke være overrasket. Fremtiden er jo lige nu og tjenesten har været tilgængelig i snart fire år. Men jeg er nu alligevel imponeret.

Få ting i denne verden kan fange min interesse som løftet om Bloodborne på PC. PlayStation Now er et tilstrækkeligt kompromis. Nej, det er ikke de bedste vilkår at opleve spillet på. Opløsningen er permanent sat ned og den livsnødvendige, konstante internetdialog gør per definition oplevelsen mindre pålidelig - selv hvis man ikke mærker noget til den. Men der gik ikke længe for forbindelsesangsten helt trådte i baggrunden til fordel for Yharnams gotiske (og denne gang ekstra grumsede) gader og stræder. Nej, vilkårene er ikke ideelle. Med en vis spydighed kan man sige det samme om PlayStation 4, en efterhånden aldrende spillemaskine som gudskelov ikke længere er enegrav for en af generationens bedste spiloplevelser.

Jeg spillede selvfølgelig også andre spil. God of War, Until Dawn, Knack. Jeg går ikke ud fra at du er interesseret i at høre mine tanker om de spil. Men lad det være sagt at oplevelsen, overordnet set, var meget positiv. Jeg gav mig primært i kraft med Sonys eksklusive titler, da de klart er de stærkeste blandt tjenestens trecifrede katalog. Og samtidig brugte jeg særlig meget tid på tidsfølsomme og intense spil, såsom Bloodborne og God of War, hvor reaktionstid er altafgørende og tekniske forsinkelser er særligt destruktivt for oplevelsen. Jeg kunne ærligt talt ikke mærke nogen væsentlig forskel. Havde opløsningen været den originale, så havde jeg må faktisk formået helt at glemme at spillet blev leveret i realtid, gennem en internetforbindelse.

Jeg vil ikke udelukke at mere fintfølende, billedhastighedsfølsomme spillere kan spore en større forskel. Og fred være med det. De skal ikke lade sig affinde med mindre end de er vant til. Men igen er det måske værd at understrege at PlayStation Now ikke i første omgang henvender sig til dem. Jeg har bevidst fremhævet Bloodborne, fordi det er en fandens godt spil, og fordi jeg ved det kunne appellere til mange som har interesse for, men ikke adgang til spillet. Men hiver vi det spil ud af biblioteket, så har Now ikke frygtelig meget at byde på. Af uransagelige grunde bliver visse spil desuden udbudt i deres originale form, mens andre er nye. Nathan Drakes trilogi bliver serveret i den entydigt underlegne PlayStation 3-udgave, mens God of War 3 - et spil der ikke rigtig havde brug for en genudgivelse - forelægger i restaurationsudgaven.

Der er meget andet man kunne - og burde - tale om i forbindelse med PlayStation Now. De tekniske kriterier; industriens fremtid; spil som tjenester eller gode. Dette er ikke tænkt som en fyldestgørende anmeldelse, men snarere lidt anekdotiske observationer omkring tjenesten i funktion. Jeg har ikke haft mulighed for at gennemprøve tjenesten fra top til bund, og med internethastigheden som den store variabel er det svært at almengøre egne erfaringer. Men jeg kan sagtens se idéen med PlayStation Now. Efter at have oplevet en noget nær sømløs onlineoplevelse, er jeg mindre kritisk.

Men der er altid plads til forbedringer. Opløsningen, på sigt, burde blive bedre. Kørestriktionerne, om end jeg ikke mærkede meget til dem, kan udvides. Kataloget af spil behøver ikke nødvendigvis være meget større, så længe spillene generelt er bedre eller nyere. Og hvis ikke, så burde Sony inkludere flere af de helt, helt gamle spil fra den første PlayStation. Brugerfladen på klienten kunne bestemt være bedre og med udviklingen i internetteknologi burde den del af oplevelsen kunne blive bedre med tiden. Med mit eget katalog af spil ville jeg ikke selv betale penge for Now som det er lige nu. Men hvis de arbejder videre med tjenesten - der inden længe vil modtage nye konkurrenter - så er fremtiden måske ikke kun nu; så er Now måske også fremtiden.

Har du prøvet Now? Hvad var din oplevelse med tjenesten? Og hvis ikke, hvorfor?