Dansk
Gamereactor
artikler
PUBG: Battlegrounds

Vi tager kort temperaturen på Xbox One-versionen af PUBG

Vores komplette anmeldelse af PUBG til både Xbox One og PC ankommer næste år, men inden da tager Mikael lige temperaturen på Xbox One-versionen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Efter at spillet udkom som en Early Access-titel i marts har PlayerUnknown's Battlegrounds opnået uforudsigelige salgstal. Over tyve millioner har købt det til PC, og Xbox One-udgaven solgte over én million eksemplarer på under 48 timer.

PC-udgaven var dog ved spillets udgivelse ikke fejlfri, faktisk var det fyldt til renden med tekniske fejl, men dengang kunne man afskrive disse delvist, da Bluehole endnu ikke kunne forudse den succes de ville opnå. Det samme gør sig dog nu gældende med Xbox One-udgaven. Spillet kræver en forholdsvis kraftig maskine, hvilket kan virke suspekt når man ser hvordan spillet egentlig tager sig ud. Men når PC-udgaven kræver et monster i form af sammenkædet hardware, så kan man undre sig over hvordan Xbox One afvikler spillet. Vi har testet spillet, og har dermed fået svaret - og det er desværre ikke det de fleste havde håbet på.

Lad os starte med det basale: PlayerUnknown's Battlegrounds kerne er identisk med den vi kender fra PC. Man starter i en lobby med 100 spillere inklusiv en selv, hvor man til sidst samles op for at blive kastet ud fra et fly mens man sigter efter den nærliggende ø. Her gælder det om at overleve i bedste Hunger Games-stil, hvor brugbare objekter er sparsomme, og enhver genstand der kan gøre skade er som en gave sendt fra himlen.

Dette er en annonce:
PUBG: Battlegrounds
PUBG: BattlegroundsPUBG: Battlegrounds

Grundet spillets popularitet har det i vores tid på Xbox One ikke været et problem at finde et spil, og selvom der er over én million der har købt spillet til platformen er det selvfølgeligt PC-udgaven der har størstedelen af fællesskabet. Dog vil vi slå fast, at man sagtens kan finde folk at spille med her, og det er som sådan ikke matchmakingen der er den centrale problematik. Nej, den centrale problematik er sådan set, at i skrivende stund er spillet Early Access, og det kan tydeligt mærkes. Xbox One-udgaven kører nemlig med en ekstremt uacceptabelt billedhastighed, hvilket vi kan stå en smule uforstående over, når eksempelvis Fortnite Battle Royale kører væsentligt bedre. Og jeg nævner ikke kun Fortnite fordi det er samme genre - nej, det er fordi at til sammenligning afvikles begge spil på Unreal Engine 4.

At Microsoft har skyndt sig at udgive denne titel så tidligt kunne meget vel skade serien fremfor at gavne den, for selvom spillet er spilbart, så er der mange tekniske problemer der lurer i baggrunden. Den mest kritiske er billedhastigheden, men flere har også rapporteret at spillet periodisk lukker sig selv ned uden at komme med så meget som en fejlmeddelelse.

Dette er en annonce:

På flere punkter minder spillet som en hurtig port af PC-spillet, og det kan ses på mange måder. Blandt andet kan man liste sig ind i spillets indstillinger hvis man har et keyboard sat til sin Xbox One, hvor man kan se hvilke grafiske indstillinger spillet har, og ud fra hvordan spillet ser ud på platformen overrasker det os ikke, at spillets grafik er sat til "medium". Udover dette er der heller intet hjælp til at sigte mod fjender, hvilket til tider gør spillet ekstremt nådesløst. De fleste spil har en form for hjælp til at sigte på sine modstandere, hvilket kompensere for den manglende finjustering denne type styring denne medbringer, og her er der ingen hjælp at hente i PlayerUnknown's Battlegrounds. Uanset om fjenderne er tætte på eller langt fra, så er der altså ingen hjælp at hente når fjenderne skal pløjes ned.

PUBG: Battlegrounds
PUBG: BattlegroundsPUBG: Battlegrounds

Hvis du har set streams og filmklip af PC-udgaven, så har du formentligt også set den spøjse fysik, der flere gange har aflivet folk på de mest ufrivilligt komiske måder. Biler kører ind i hinanden, hvilket sender den ene eller begge biler i modsat retning, eller flere hundrede meter op i luften, for derefter at lande og eksplodere. Disse episoder er stærkt underholdende at se på, men når man selv sidder bag tastaturet - eller som nu, bag controlleren - er det ikke særligt sjovt at se sin karakter dø af at kører henover en sten med en højde på få centimeter, når man er ved at vinde runden.

Dette er selvfølgeligt ikke en anmeldelse, da dette på ingen måde ville være retfærdigt nu hvor PlayerUnknown's Battlegrounds er en ufærdig titel, men samtidigt føler vi at det bestemt er uacceptabelt at Microsoft har valgt at udgive spillet i sin nuværende tilstand. Jeg kan udmærket godt forstå, at på trods af disse fejl er det muligt for en stor del af spillerne at nyde spillet, for de fleste grund mekanikker sidder lige i skabet. Men spillet er i Early Access, og det kan uden tvivl mærkes på de mange fejl samt ydelsesproblemer spillet bringer med sig.

Er man i stand til at se bort fra fejlene er der masser af indhold allerede nu, men med alternativer såsom Fortnite Battle Royale, der er gratis, så kan PlayerUnknown's Battlegrounds i skrivende stund kan anbefales til de, der er stor fan af de streams de har set, samt dem, der ønsker at være med fra start. Vi håber ihvertfald på snart at se nævneværdige forbedringer i de kommende opdateringer.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold