Vi anmelder den anden del af Hearthstone: One Night in Karazhan

Da Medivh og Moroes i sidste uge bød os velkommen til det magiske tårn var det et morsomt og gakket eventyr, vi havde i vente. "Fjollet" var frem for alt ordet, jeg ville beskrive eventyret med. Samtidig var det dog ikke alle kort, som var ligeså knivskarpt udført, som Medivhs sølvtøj (kortene Deadly Fork og Silverware Golem er dog svære at argumentere imod på denne front). Mens der for World of Warcraft-folket var masser af sjove referencer, og humoren generelt var i højsædet, så var kortene ikke noget der blæste undertegnede bagover.

Dette skyldtes primært, at de enten virkede kontekstuelle eller som mindre tilføjelser til ens deck, snarere end egentlige "must haves". Samtidig har tidligere eventyr virket mere solide i sine temaer, og det er på disse to områder Medivhs festligheder gerne må spille mere med musklerne i anden runde.

Lad os starte dog med at se på, hvordan kampene udfolder sig i The Opera. Som I måske erindrer fra sidst, så er rammehistorien fortsat, at Medivh er forsvundet. Man leder efter ham sammen med Moroes, som er Medivh's butler. Jagten har ledt de to til Karazhan's opera, hvor den eccentriske Stage Manager Barnes regerer. Han lukker ikke spilleren igennem før man død og pine har kæmpet sig igennem tre "akter", som naturligvis bestemmer temaet for kampene.

Teater-temaet er en ret sjov idé, og Blizzard udnytter den rigtig godt. Første kamp er mod Julianne, hvis Hero Power er at fremmane en 4/2-minion ved navn Romulo, og så længe han er i live, så er hun usårlig. Hele Romeo og Julie-temaet fungerer glimrende, og alt fra animationerne til den følelsesladne stemmelægning er fantastisk. Der er hjerter i stride strømme, og Romulo taler et arkaisk engelsk som taget ud af Shakespeare's manuskript. Gameplay-mæssigt er det også en sjov udfordring at skulle besejre Romulo før Julianne kan tage skade, omend det er en ret nem kamp. Dialogen undervejs, med Moroes og Barnes på sidelinjen, er også ganske underholdende.

Anden akt er mod The Big Bad Wolf, som er så frygtindgydende, at ens minions bliver til 1/1'ere, og derfor også kun koster 1 mana. Dette gør kampen oplagt at udkæmpe med f.eks. Paladin, Rogue eller Mage, som enten kan buffe minions eller giver direkte skade i stedet. Igen er temaet velfungerende, omend ikke ligeså mindeværdigt som første akt.

Tredje og sidste kamp foregår mod heksen, som jagter Dorothee, en lille rødhåret pige. Dorothee er en 0/10 minion på ens egen side af banen, og dør hun, så kan heksen bruge sin Hero Power: en sindssyg tornado der giver 100 i skade. Jeg gav hende noget assistance som Warrior for at se dette resultat, og det er en af de mest tossede animationer i spillet.

Som bekendt er det dog en kort fornøjelse at spille sådan en wing igennem. Valuta for pengene skal derfor findes i kortene, som her tæller et Legendary, et Epic, to Rare samt seks Common. Mens første wing ikke var et sikkert hit for alle, så er der i denne omgang kort, som næsten alle vil kunne få gavn af. Tag f.eks. Arcane Giant, som alle spell-tunge decks vil kunne drage nytte af: en 8/8 til 12 mana, som falder i pris for hver spell man kaster. Dette kort er allerede blevet fast inventar i Mage- og Warrior-decks for undertegnede. F.eks. kan det i et Warrior-deck nå ned på f.eks. 4 mana og få en Charge smidt på sig, så det bliver en 10/8 med Charge, som koster syv mana. Det er jo bare modbydeligt.

Legendary-kortet Barnes er desuden mere interessant, end man lige tror. Han er en 3/4 til 4 mana, som summoner en 1/1 kopi af en tilfældig minion fra dit deck (og derudover har han en fantastisk animation). Som sidste uges Moroes, så er han højest oplagt i Paladin-decks, hvor 1/1'eren han fremmaner kan buffes på forskellig vis. I Paladin-decks kan denne minion desuden være Ragnaros the Lightlord/Firelord, Tirion Fordring, eller andre minions, som er umiddelbart irriterende for modstanderen. Barnes har lidt bredere appel end Moroes, da meget spell-tunge decks vil kunne udnytte deres få, dyrebare minions meget bedre med et kort som dette. De vil, med andre ord, være mere sikre på at få en ekstra Sylvanas, Ragnaros, Thalnos etc. Barnes har uden tvivl meget potentiale i visse decks.

Foruden de to dyreste kort, så er der andre nævneværdige i denne omgang. Rogue får Swashburglar, som er et 1-mana kort, som giver et class-kort fra modstanderens class, en efterhånden velkendt manøvre for Rogue, men også et oplagt tidligt kort i en bred vifte af decks. Hunters får Kindly Grandmother, en 1/1 til 2 mana, hvis deathrattle er "Summon a 3/2 Big Bad Wolf". Dette er ikke blot et sjovt tematisk indslag, men et meget brugbart kort, især fordi både bedstemor og ulv er Beasts.

Onyx Bishop er et temmelig godt Priest-kort, som bringer en afdød minion tilbage fra de døde. Det er en 3/4 til 5 mana, hvilket er ret dyrt, især hvis den genoplivede minion ikke er den man ønsker. Selvom det f.eks. kan redde en Auchenai Soulpriest eller sørge for, at man kan trække lidt ekstra kort med Northshire Cleric, så redder det dog ikke Anduin fra den afgrund han er i lige nu.

Af øvrige kort kan nævnes Wicked Witchdoctor, som lader til at passe godt ind hos Shaman, selvom jeg ikke selv spiller denne class specielt meget. Moat Lurker er en ekstremt dyr 3/3'er, som for 6 mana destruerer en minion, og som Deathrattle fremmaner den igen. For mig er dette kort for kontekst bestemt, selvom der er mulige kombinationer, som gør det til et snedigt kort i de rigtige hænder.

Fra de to Class Challenges får vi Warlock-kortet Kara Kazham!, som er ret sjovt designet, og bringer mere af Karazhans levende inventar ind i spillet. Det er desværre også lidt dyrt, og jeg har ikke selv fundet specielt spændende måder at bruge kortet på endnu. Det andet kort herfra er Paladin's Silvermoon Portal. Dette er ligeledes for dyrt til at jeg selv bruger det.

Så hvad får vi alt i alt denne gang? Kort sagt: generelt solide kort, og nogle ganske morsomme boss-kampe. I mine øjne bruger Blizzard Karazhan-temaet ret godt indtil videre, selvom det er mere gakket og sjovt end episk. Det er ikke alle kort, som imponerer enhver, men Arcane Giant er et fantastisk kort med bredt appel, og Barnes, Onyx Bishop og Kindly Grandmother er også ganske interessante. Det bliver spændende at se, hvordan disse kort bidrager til spillet fremover.