Dansk
Gamereactor
artikler
Grand Theft Auto V

Hvad fungerer og hvad fungerer ikke i GTA V Online?

Anders kigger på Rockstars omdiskuterede online-del. Hvor rammer de rigtigt og hvor skyder de ved siden af?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I går kunne vi på Gamereactor bringe nyheden om, at der måske vil komme Biker DLC til GTA V Online . Kastede man et hurtigt blik over kommentarerne, var det tydeligt, at nyheden bragte mere irritation end glæde hos vores læsere. Brugeren @andersj opsummere meget godt den generelle holdning med kommentaren: "Er fløjtende ligeglad med alt online - kom nu for helvede bare med noget single player DLC". Det er nu snart 3 år siden GTA V udkom, og vi må nok alle indse, at Rockstar ikke har tænkt sig at udgive singleplayer-DLC. Hvad vi i stedet kan gøre, er at kigge på online-delen - for den er kommet for at blive - og spørge: hvad fungerer og hvad fungerer ikke?

Grand Theft Auto V

Fungerer: Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan foretage dig

Når du spiller GTA V Online, går det langsomt op for dig, hvor mange muligheder der er. Har du lyst til at slag tennis? Be my guest. Hvad med faldskærmsudspring? Du hopper bare løs. Har du bare lyst til at køre rundt på toppen af en skyskraber, og forsøge at presse de andre biler ud over kanten i en dødsensfarlig omgang radiobiler? Intet problem. Det er ikke alt der fungerer - i mine utallige timer med online-delen, har jeg kun sprunget faldskærm én gang, og regner ikke med at gøre det igen - men muligheden er der. Med konstante nye skøre tilføjelser til Adversary Mode - den nye slasher mode, hvor man i mørke løber rundt og dræber andre, er en personlig favorit - er der nok forskellige muligheder til at sørge for, at gamle online-veteraner konstant vender tilbage.

Dette er en annonce:

Fungerer ikke: De lange loadingtider

Selv om du kan foretage dig alt hvad hjertet begærer i online-delen, er der altid en obligatorisk ventetid mellem legene. Og denne loadingtid bruger ofte lang tid med at finde ligesindede spillere, der ønsker at foretage sig det samme som dig. For at vende tilbage til eksemplet med faldskærmsudspring, skal du være heldig, hvis du finder blot én anden at hoppe med. Spillet kan have så svært ved at finde folk at lege med, at man ofte må tage springet alene eller droppe det helt. Og det gælder ikke kun de upopulære aktiviteter. Nogle aftener kan du finder en stor gruppe mennesker at køre løb mod, og andre aftener sidder du forgæves i 30 minutter, før du utilfreds giver op og slukker spillet.

Grand Theft Auto V

Fungerer: Missioner kan spilles alene eller med venner

Dette er en annonce:

Kører du lidt hvileløst rundt med en ven, er det altid en god idé at spille en mission. Hvorfor? Det giver jer et håndgribeligt mål at samles om, og I er ikke afhængige at andre for at starte missionen. En mission kan være beregnet til 4 eller 8 personer, men I kan stadig spille den 2. Det kan blive udfordrende, men I kan gøre forsøget. Jeg har gennemført størstedelen af missionerne online-delen har at tilbyde - ofte gennemført dem gentagne gange - alene fordi det kan være så afslappende at gennemføre en håndgribelig mission med en god kammerat. Det kan argumenteres, at missionerne savner lidt diversitet. Ofte skal du hente noget og bringe det til sin ejermand, eller dræbe en bestemt gruppe mennesker. Men jeg elskede at foretage mig missioner, der ikke krævede for meget hjernekapacitet, nærmest som at spise sin favoritdessert inden sengetid.

Fungerer ikke: Heist kræver, du er 4 personer

Ahhh, heist. Du var et år forsinket, og har kun skabt flere problemer end glæder. Lad mig være den første til at skrive det: når heist fungerer, så er der intet der ligner det på markedet. 4 personer med hver sin rolle, hvor alle skal præstere deres bedste, hvis maskinen skal køre ordenligt rundt. Når det fungerer, har heist været ventetiden værd. Men hvor er det sjældent det fungerer. Lad mig beskrive det, der oftest sker for mig, når jeg forsøger mig med en heist-mission: Det starter med, jeg sidder alt for lang tid og venter på vi endelig er 4 personer. Når de første 30 minutter er gået med det, og vi endelig kan trykke start, er det ikke nødvendigvis grund til fejring. For hvis bare én beslutter sig for at skride midtvejs i missionen, er det farvel til os alle. Selv i missioner hvor det teknisk set ikke er nødvendigt at være 4. Og ganske rigtigt. Jeg når lige at møde den første fjende, før skærmen pludselig bliver sort, og jeg får en meddelelse om, at vi ikke er nok spillere. Tak Rockstar. Tror bare jeg sætter mig over i et hjørne og græder. Sikkert en bedre brug af min tid, end at forsøge endnu et heist.

Grand Theft Auto V

Fungerer: Et løb med 30 personer er genialt

Dette kan måske virke som en underlig specifik fordel ved spillet, men hold da op, hvor kan det være underholdende. Et specielt ros skal gå til den brugerlavede bane: Obstacle What?, der ser 30 fuld opgraderede Zentornos blæse ned at motorvejen i det sydlige Los Santos. Langs motorvejen er der sat ramper, så det gælder om at holde speederen i bund, og håbe du rammer jorden ordenligt. Der findes utallige lignende baner, spredt ud gennem Los Santos, og selv om de kan være svære at finde, er de underholdende, når du endelig falder over en.

Fungerer ikke: Søgefunktionen efter brugerlavede baner

Som skrevet ovenfor, er de underholdende når du har fundet dem. Desværre kan de være næsten umulige at finde frem til, med Rockstars forvirrende søgesystem. Jeg fandt ofte frem til Obstacle What? og indgik nu den velkendte proces med en invitere alt med en puls, og derefter opgive håbet 30 minutter senere, når intet har bidt på krogen. Det er frustrerende, at det er så svært at finde og køre de sjove løb. Efter et veludført løb foreslår spillet 6 nye løb du kan køre, men alt for sjældent bliver der foreslået brugerlavede baner. I stedet står udvalget mellem de samme gennemkørte baner, man for længst er blevet træt af. Æv.

Fungerer: Alt kan costumizes

Føles der noget bedre end at købe spillets grimmeste bil og opgradere den til ekstremerne? Spillets sjoveste bil, Pantoen, der kom i forbindelse med Hipster-DLC'en, passer godt til dette formål. Du kunne købe en opgradering, så du fik installeret kufferter på toppen af bilen. Virker så unødvendigt, men samtidig så vigtig en deltalje. Pointen er bare, at alt kan costumizeres, uanset om det er dit ansigt, dine ejendele eller din yacht. Hvis du skulle få øje på en fuldstændig vanvittig opgraderet Panto, komme susende ustyrligt ned gennem de tæt befolkede gader, ved du, at jeg spiller GTA V Online igen.

Grand Theft Auto V

Fungerer slet ikke: Matchmaking

Online-delen er (stadigvæk) fyldt med små bugs. Og selv om det ikke er i nærheden af, hvad det startede ud med, så kan man stadig sidde fast i limbo mellem en mission og free-roam. Det er irriterende, men tilforladeligt i et spil så ambitiøst som dette. Hvad der ikke kan tilgives, er de gange min ven og jeg ryger i hver vores session, når vi begge har forladt et løb. Vi kan sidde i gruppechat sammen, men spillet ønsker alligevel at opdele os. Uanset om vi har forladt løbet frivilligt eller blev tvunget grundet en bug, er sandsynligheden stor for, at vi ender i hver vores session. Så skal man gennem endnu en obligatorisk loadingtid, før man kan komme ind i samme session. Og nogle gange siger spillet, at sessionen man forsøger at hoppe ind i allerede er fyldt op, selv om ens kammerat forsikrer om, at han står alene derinde.

Ja, Rockstar har stadig en del arbejde, der forhåbentlig bliver redt ud i forbindelse med GTA VI Online. Indtil da må vi tage til takke med en onlinefunktion, der er fantastisk når den fungerer, men lige så ofte indgyder til frustration. Heldigvis er det dog ikke alle vores læsere der har set sig sur på online-delen. Så lad os slutte af på den positive note, med en kommentar fra @Gongorrian:

"Virker som om jeg rent faktisk er den eneste her der synes GTA Online er sjovt?

Der er efterhånden virkeligt mange ting at fortage sig i Online delen, og med de nye stunts baner bringer det en følelse af Multi Theft Auto til San Andreas tilbage i mine tanker, hvilket var sjovt og MEGET udfordrende til tilder"

HQ

Relaterede tekster

Grand Theft Auto VScore

Grand Theft Auto V

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Årets ubestridt største udgivelse er landet. GTA V er angiveligt det dyreste spil nogensinde. Er pengene godt givet ud? Er det hypen værd? Rasmus fælder dom.



Indlæser mere indhold