Uncharted 4: A Thief's End multiplayer beta-indtryk

En simpel idé som vi her på Gamereactor konstant forsøger at pointere er, at et spil let kan være den adspurgte pris værd, selvom den kun har enten single- eller multiplayer-indhold. Rise of the Tomb Raider har kun den ene, og det er jo gået ret fortrinligt, og Rainbow Six: Siege er lykkedes med kun at have den anden. Ingen af disse titler indeholder begge komponenter, og derfor har de nydt godt at et strammere fokus. Der er selvfølgelig undtagelser til denne regel, og nogle dygtige udviklere har evnerne til udgive fantastiske spil, som både indeholde single- og multiplayer. Naughty Dog er blandt disse, og lige siden Uncharted 2: Among Thieves har multiplayer været en fast del af den i forvejen imponerende pakke. Lige nu kører det næste, kommende kapitel i serien, Uncharted 4: A Thief's End, en lukket multiplayer-beta for alle Uncharted: The Nathan Drake Collection-ejere, og vi har taget et kig på denne multiplayer-del for at finde ud af, om Naughty Dog kan fortsætte den stolte tradition.

Allerførst, så føles multiplayer-delen øjeblikkeligt genkendelig for alle dem, som har spillet tidligere udgaver af multiplayer i serien. Den dynamiske blanding af vertikalitet, en spændende samling gadgets og de højt elskede karakterer er en familiær en af slagsen, og Uncharted 4: A Thief's End holder traditionen tæt til brystet. Du vælger et loadout, som enten kan laves fra bunden af eller vælges blandt en række foruddefinerede sæt, som indeholder et hovedvåben, et sidevåben, en granat, nogle få boosters, en kompagnon og en mystical. Alle disse skal købes via slot-point, og dem har du 25 af, så du kunne potentielt have flere boosters, hvis du valgte ikke at have et sidevåben. Mulighederne er mange, og tilpasningen er dyb uden at det føles overvældende.

Beta-testen indeholder to baner, og begge er baseret på en specifik demonstration af Uncharted 4: A Thief's End. En af disse er Island, som er baseret på PlayStation Experience-demonstrationen fra sidste år, og den anden er Madagaskar City, som er inspireret af E3 2015-demoen. Begge baner er relativt store, og opfordrer spilleren til at gøre nytte af de nye mekanikker, udover den forventede vertikalitet, brug af dække samt opsamling af penge der bruges til at købe opgraderinger, våben, kompagnoner og mysticals under en kamp. Hver bane har mindst en række punkter, hvor man kan svinge henover store kløfter eller lignende ved brug af et reb, og det kan både bruges til at få en fordel overfor en modstander, eller bare til at lande i et kraftfuldt slag på en intetanende fjende. Der er også skråninger, der er strategisk placeret som genveje rundt omkring i banen.

Begge baner er utroligt veldesignede, og der er flere til hver sektion af banen, som skaber dueller rundt om ethvert hjørne. Du ved aldrig hvor du vil møde fjenden, da de kan komme ovenfra, nedefra eller rundt om det næste hjørne. Det skaber en fantastisk anspændt følelse. Det gør de nye destruerbare miljøer også. Skyder du på nogle stensøjler eller kaster en granat tæt på en bygning, så falder dele af disse ned på jorden, og det hele afvikles i 60fps. Det er et grafisk showcase man sjældent ser på konsollerne, og, i det mindste fra et visuelt standpunkt, så opfylder Uncharted 4: A Thief's End et vigtigt løfte: at give spillerne singleplayer-lignende øjeblikke i multiplayer.

De nye mysticals tilføjer endnu et strategisk element, og giver spilleren et magtfuldt våben, som hurtigt kan vende kampen på hovedet. The Wrath of Eldorado udsender onde ånder, som konstant skader fjender der opholder sig tæt på, og Chintamani-stenen skaber en helende aura på det ønskede område, der kan genoplive faldne kamerater. Hvis du indtjener nok in-game-valuta under en kamp kan du let købe din selvvalgte mystical, og disse er alle smukt designede, og fungerer overraskende godt i en konkurrenceorienteret kontekst. Kompagnonerne skal dog stadig finpudses, da nogle af dem, såsom Trapper der spawner og leder efter en modstander at fastholde, nærmest ingen effekt har på resultatet af kampen. En anden kompagnon, The Heavy, er alt for magtfuld, og de kan for det meste dræbe op til flere spillere før de er nede. Men en smule balancering kunne disse blive en værdig tilføjelse til en i forvejen velfungerende multiplayer, men for nu er løftet ikke indfriet.

Når det kommer til gameplay-mekanikkerne i sig selv, så er styringen så stram som det forventes, og både klatring og rullefaldet skaber et bestemt flow, som du bare ikke ser i andre multiplayer-skydespil i tredjeperson. Når nu multiplayer-delen af Uncharted 4: A Thief's End kører i 60fps, er dette flow tydeligere end nogensinde før, og der er en bestemt glæde i simpelthen bare at bevæge sig rundt i banen, og klatre rundt på bygningerne, bruge rebet til at svinge sig rundt og rulle ind i dække fra fjendtlig beskydning. Det er dog en smule frustrerende, at tage dække med samme knap som du bruger til rullefald, og spillet forvirrer tit ét ønske med et andet. Det er så sandelig unødvendigt, og forhåbentlig er dette enten blev afbalanceret eller helt fjernet til en anden knap, når det færdige spil udkommer.

Om hvorvidt multiplayer-delen holder sig i det længere løb er et helt andet spørgsmål, da den eneste mode i beta-testen er Team Deathmatch, og selvom denne mode med lethed viser det samlede kvalitetsniveau af de nye mekanikker og tilføjelser, efterlader det en med brændende spørgsmål om, hvilke andre modes Naughty Dog har i ærmet til den samlede udgivelse. Dog er vi, for nu, utroligt imponerede over Uncharted 4: A Thief's End's multiplayer-beta, og titlen forbliver en af vores mest ventede næste år, alt imens vi bevæger os tættere på udgivelsen d. 18 marts. Naughty Dog lader til at have gjort det igen, og indtil videre kan vi bekræfte, at denne multiplayer-suite bibeholder udviklerens stolte tradition.