Dansk
Gamereactor
artikler
Candy Crush Saga

Gamereactor debatterer: Activision's køb af King var en fejl..?

Activision har købt Candy Crush-udvikleren King for $5,9 milliarder, og vi diskuterer bevæggrundene bag handlen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Spilindustrien er gigantisk. Den er faktisk en del større end vi alle tror. Egentlig er den langt, langt større end film- og musikindustrien tilsammen, og hver eneste dag skifter massive pengesummer hænder. Det er mit job at rapportere om disse skift, disse handler, og for nylig har der været en del at tage af. Facebook køber Oculus, Microsoft køber Minecraft og nu har Activision købt King, udvikleren bag Candy Crush Saga, for $5,9 milliarder. Den første tanke var ærefrygt, ærefrygt over at finde World of Warcraft, Call of Duty og Candy Crush Saga under én og samme fane. "Tænk engang på alle de penge de kommer til at tjene?!" stod der på diverse internet-fora, og alle var enige: Activision var nu kongen af branchen, og dominerede nu hele markedet.

Candy Crush Saga

Men så begyndte der at ske noget, for efter folk vågnede op efter kontroversens rus havde lagt sig, begyndte man at stille sig selv spørgsmålet.....$5,9 milliarder... er rigtige mange penge, og det er rigtig mange penge for en udvikler, der endnu ikke har bevist at de kan eftergøre miraklet. Overbevisningen om Activison's beslutning om at købe King blev svagere, og nu befinder vi os i et dødvande, et dødvande hvor mange, inklusiv undetegnet, betvivler Activison's beslutning, både om selve købesummen, men også om hvorvidt King overhovedet er værd at købe. Før vi går videre, så lad os lige sammenfatte en liste over potentielle grunde til, at Activision har udset sig King, og lad os starte med den mest åbenlyse.

1: De vil have Candy Crush Saga
Candy Crush Saga er uhyre populært, og selvom mange spår, at populariteten vil styrtdykke, er det endnu ikke sket. Spillet repræsenterer nærmest hele spilbranchen for mange, en betragtelig del af verdens befolkning faktisk, for spillet hiver 93 millioner spillere ind.. dagligt. Det er et kæberaslende tal, og hvorfor skulle et sund, velhavende spilfirma som Activision ikke gå direkte efter denne slags succes?

Dette er en annonce:

2: De vil have en fod indenfor på mobilmarkedet
Activision fører en utrolig vellykket forretningsstrategi, men der er ét område af branchen, som firmaet ikke har fået sat ordentlig tænder i - mobilmarkedet - og det irriterer dem. Derfor kan King tilbyde noget meget vigtigere end bare den blotte succes af deres IP'er, de kan tilbyde en ekspertise og en forståelse for det marked, som Activision brænder for at dominere.

3: Der er signifikante skattefordele ved handlen
Dette er ikke en konkret grund til, at Activision skulle være interesseret i King, langt fra faktisk. Men alligevel begyndte rygterne at svirre fra diverse journalister på Twitter (sidenhen slettet), at Activision i virkeligheden ikke har betalt $5,9 milliarder for King, men snarere et markant mindre beløb på grund af en tvetydig skattefordel, der gerne skulle give Activision et økonomisk es i baghånden. Selvfølgelig fakturerer styrken af Activision's aktier ind under dette felt, for det kan være, at Activision udelukkende er interesseret i King for deres investorerer og deres rygtes skyld. På Wall Street er penge ikke rigtige penge, det er snarere bare lugten af dem, rygtet af dem, der bestemmer om du er rig eller fattig.

Candy Crush Saga

Der har du tre af de mest brugte påstande, der skitserer bevæggrundende bag købet. Først og fremmest er det fuldstændig korrekt, at Candy Crush lige nu er uhyre populært, og der er så sandelig intet i vejen med de ovenstående tal. Problemet er dog, at en spiludvikler ikke kan bedømmes udelukkende på styrken af en enkelt IP. Det samme gjorde man med Zynga oven på Farmville, og efter at have forsøgt et utal af gange på at eftergøre succesen, har firmaet meddelt røde tal om og om igen. Problemet er, at selvom der er 93 millioner daglige spillere, er der ingen af disse der opbygger et reelt forhold til King som udvikler, eller til Candy Crush som brand. Der er ingen loyalitet at finde, og det er det besværlige faktum ved mobil- og Facebook-verdenen. Spillerne er omskiftelige, og derfor har mange udviklere på disse platforme måtte lukke dørene. Det er svært at gengive et hit på en platform, hvor Flappy Bird pludselig er en gigantisk succes.

Dette er en annonce:

Ja, King kan give Activision den nødvendige erfaring og ekspertise om mobilmarkedet, og denne grund er sådan set den mest plausible, men her kommer selve beløbet i betragtning, for igen.. $5,9 milliarder er en utrolig sum penge, og man kan ikke lade være med at undre sig over, om hvorvidt Activision ville have kunne konstruere en mobil-fokuseret vinge af firmaet for en del mindre end det. Faktisk kunne firmaet nærmest have opbygget op til flere udviklere fra bunden, og hyret tonsvis af industri-veteraner og rådgivere for under halvdelen af det betalte beløb. King har 1400 medarbejder, men det er uvist hvor mange af disse der egentlig er spiludviklere, og hvor mange der er knyttet til support, teknik og kundeservice. Derfor er det åbenlyst at undre sig over, om ikke det bedre kunne betale sig at skabe et internt department, som kunne trække mere effektivt på Activision's solide forretningsmetoder.

Candy Crush Saga

Her er på falderebet står vi tilbage med det mest tvetydige grundlag, for der er ingen måde at bevise, at Activision drager skattefordele fra købet. Dog ved vi, at Activision's aktieværdi slog rekord kort efter købet blev annonceret, og at dette allerede har gjort op for noget af den gigantiske købesum. Igen er aktier dog en besværlig størrelse, for de repræsenterer kun penge, og er ikke en stedfortræder for dem. Indtil videre er det svært at forestille sig, at King som udvikler kan gøre op for beløbets størrelse, for undertegnet synes nemlig, at King hverken har bevist at de er pengene værd, eller at de har bevist at de besidder evnerne til at skabe den variation der skal til, for ikke at ende som Zynga.

Vi startede ikke med et spørgsmål, men til gengæld slutter vi med et, for hvad synes i om handlen?

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold