Gamereactor debatterer: For mange samleobjekter!

Det er som om udviklere nu til dags, er overbevidst om, at kvantitet er lig med kvalitet. Konstant får vi af vide, hvor stor spillets verden er sammenlignet med tidligere spil, og hvor mange 100 timer det vil tage os at se det hele. Her på Gamereactor har vi allerede debatteret de lange spil, men jeg vil fokusere på en spilmekanik, hvis eneste funktion ofte er at forlænge spil: collectibles (læs; samleobjekter). Vi er i dag blevet så vant til dem, at vi sjældent stiller spørgsmålstegn ved, hvilken funktion de har i landskabet. Vi accepterer collectibles uden kritisk at tage stilling til, om de fører nogle steder hen. Supplerer de historien? Supplerer de din karakter? Er de bare for at gøre spillet længere? Det er snart på tide denne trend stopper.

Overskriften til denne artikel skal læses bogstaveligt: stop med at fylde spil med collectibles. For det er netop det, de ofte er: fyld. Som stor fan af Arkham spillene, kunne jeg ikke vente med at få sidste spil af Rocksteady's trilogi i hånden og afslutte min historie ordenligt. Hvad jeg først fandt ud af, mens jeg spillede Arkham Knight, var hvordan jeg først kunne nå den såkaldte "true ending", hvis jeg løste alle 243 af Riddlers gåder. Det er uacceptabelt. Riddler var også en del af Asylum og City, men dengang låste de ikke slutningen bag alle gåderne. Dermed kunne jeg i mit eget tempo, hygge mig med at løse gåderne, uden at bekymre mig over, hvorvidt jeg fandt dem alle. Ved at jeg skulle bekymre mig om gåderne i Arkham Knight og konstant lægge historien til side, blev min oplevelse af spillet dårligere. Collectibles i Arkham Knight formåede derfor ikke bare formålsløst at gøre spillet længere. Det formåede også at gøre min tid med spillet dårligere.

Man kan argumentere, at flere spil drager fordel af de obligatoriske collectibles, fordi de opfordrer spilleren til at udforske miljøet. Selv om jeg stadig ikke aner, hvilken effekt det havde at indsamle flag i det første Assassin's Creed, gav det spilleren en mulighed for at udforske Jerusalem. Jeg vil stadig betegne det som fyld, men der er en lille mening med galskaben.

Hvor det ikke giver mening for mig, er collectibles i stramme historiedrevne spil. Spil hvor du ikke skal udforske verdenen i den retning du vælger, men hvor spillet placerer dig i små korridorer. Uncharted, en serie jeg forguder, får mig til at presse min Nathan Drake op af diverse vægge og ruiner, i min søgen efter skatte. Før jeg forlader et rum i Uncharted, går jeg det igennem i krogende, hvilket konstant standser historien op. Havde skattene ikke været der, havde det ikke ligget i baghovedet, at jeg skulle finde dem.

De smukkeste 2 timer jeg har tilbragt med min Playstation 3, var i selvskab med Journey, i min tavse vandring op mod bjerget i horisonten. Det havde været perfekt, hvis ikke det var for de ancient glyphs, man kunne finde på vejen. Jeg prøvede at ignorere dem, men det lå alligevel i baghovedet, at jeg konstant skulle skanne området efter dem. Fokus var ikke længere udelukkende på den smukke designede verden og rejsen med min ven. Det var også på at finde de gemte collectibles.

Det skal ikke lyde som om, jeg er fuldstændig modstander af konceptet. Collectibles der gør din karakter stærkere, eller bidrager til historien, kan være en fordel for spillet. I InFamous 2 er der både Blast Shards og Dead Drops at finde rundt omkring i New Marais. At finde Blast Shards giver dig mere elektricitet og gør dig dermed stærkere. Dead Drops giver et dybere nuanceret indblik i historien. Intet er bare inkluderet for at gøre det. Når du finder en Blast Shard, er det en oprigtig glæde, fordi din Cole bliver stærkere. Den eneste følelse man har, når man løser en gåde i Arkham Knight, er tanken om man nu "kun" mangler 242 gåder, før man kan se den sande slutning.

Collectibles kan bidrage til, at ens oplevelse med spillet bliver bedre. Det kan give en dybere indsigt i historien og det kan give gameplay-orienterede fordele. Alt for ofte bruges de dog som fyld, for at gøre et allerede langt spil endnu længere. Eller de bliver inkluderet meningsløst i historiedrevne spil, fordi vi er så vant til at lede efter dem, at det vil undre os, hvis de var der. Lad denne tendens stoppe. Lad os nyde spil, uden konstant at skulle kigge i alle afkroge af banen. Lad os stoppe med at fylde spil med meningsløse collectibles. Jeg vil gerne være den første til at understrege det: kvalitet er langt vigtigere end kvantitet