Dansk
Gamereactor
artikler
The Witcher 3: Wild Hunt

Gamereactor debatterer: Lav nu snart spil vi har tid til

Anders har ikke uendelig spilletid i hverdagen, men det lader sandkasse-titlerne til at antage at han har.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Meget få ting tilfredsstiller mig mere end et singleplayer-spil, som er fængende fra starten, og som man slet ikke kan slippe. Når sådan et spil tryllebinder én, er det helt suverænt når fascinationen kan vare ved, og man bare må vide, hvad der sker med karaktererne. Det kører dog mest glat hvis der ikke er for mange afstikkere, og jeg kan få historien fortalt ad en lige vej, som i Dishonored eller Deus Ex: Human Revolution. Imidlertid er det som om, at udviklere i dag nærmest nægter mig denne lige vej. Jeg kan gøre hvad jeg vil i moderne, åbne spil, og jeg skal helst have det mast op i ansigtet. Glem alt om hovedmissionen, du har jo en hel verden foran dig! Det lader til at være en kollektiv besættelse hos moderne udviklere, at skabe en uendelig verden, som jeg aldrig forlader. Så hvad kan en udvikler gøre for, at du aldrig slipper spillet igen?

I mit tilfælde? Absolut ingenting. For antagelsen om, at når jeg køber et nyt spil, så vil jeg aldrig have at det stopper, er spildt på mig! I dag virker det som en sikker vinder at overgå hinanden i km2 og antal sidemissioner, og fejlen består i at tro, at dette kun er positivt. Selvom jeg reelt elsker at spille, så har jeg mange andre interesser, og det har de fleste. De par timer om dagen jeg har tid til at spille i, skal altså være godt givet ud. Hvis det tager for lang tid, så dropper jeg nok spillet igen, eller slæber mig gennem det.

The Witcher 3: Wild Hunt

En åbenlys kilde til denne frustration er The Witcher 3: Wild Hunt. Jeg elsker Witcher-universet, både bøger og spil, så at svælge i Sapkowski's univers, bør være en kollosal fornøjelse for mig. Og det er det oftest! Spillet er jo stadig fantastisk, men som det udmærket forklares i denne Kotaku-artikel, så har lange, åbne spil også sine minusser.

Dette er en annonce:

Én ting er, at historien ikke føles så presserende som i toeren, men noget andet er, at en Witcher-fan nu skal spille noget der lidt for ofte minder mere om "Red Dead Redemption møder Skyrim, nu med klonede bondeknolde og identiske landsbyer i hobetal.". Som i Skyrim føles det ikke som om, at der er megen progression efter at have spillet en hel aften. Man er ikke tættere på målet, da det ikke er helt klart, hvad målet faktisk er. Oveni dette udvikler man, som det nævnes hos Kotaku, en slags kynisme, fordi man skal fra A til B, og faktisk gerne vil i mål. Igen ligesom Skyrim, så er spillet også spækket med fejl og tekstur-pop-ins, som man ikke så i tidligere spil. Alt sammen ofringer til open-world-idealet.

The Witcher 3: Wild Hunt

Et open-world-spil jeg faktisk gerne ville få spillet færdigt er Grand Theft Auto V, men spil tager så lang tid i dag, og man bruger så meget tid på ingenting (rejse fra A til B), at jeg simpelthen er intimideret inden jeg starter. Rockstar er bedre end nogen andre til at gøre det sjovt bare at rende fra A til B, men jeg er træt af, at alle vil efterligne denne formel, som blot trækker spillet ud. Selvfølgelig kunne jeg godt nøjes med at spille indie-spil, men det ændrer ikke på, at jeg gerne ville se de store udviklere presse alverdens PC'er til det yderste, for at præsentere en historie så flot og poleret som muligt (som Witcher 2 gjorde fremragende), i stedet for bare at tælle kvadratmeter.

Jeg hader ikke open world-spil, og jeg hader heller ikke multiplayer-spil. Men det undrer mig, at der tilsyneladende er enighed om, at åbne verdener simpelthen bare er bedre end lukkede, uanset hvad det betyder for spillet. Men dette er ganske enkelt ikke sandt, da vigtige dele af indlevelsen og spillets stabilitet, ofte ofres når der satses på den åbne verden. Nogle gange er det også svært at se hvad en åben verden egentlig gør godt for et spil, som f.eks. L.A. Noire. Når man decideret intet andet kan gøre end at spille historien, så kan jeg ikke begribe hvorfor man laver en hel verden som man skal køre rundt i. Så fedt er det heller ikke at lege chauffør, og køre fra A til B uden sidemissioner. Jeg er derimod nysgerrig efter, hvad spillet kunne være blevet til, hvis udvikleren havde holdt sig til det lovende detektiv-system, og lavet en historie, som faktisk var sammenhængende. Da det ikke er sikkert at spilleren udnytter den åbne verden, kan rigtig mange kræfter gå til spilde i at fokusere på, at gøre alting større.

Dette er en annonce:
The Witcher 3: Wild Hunt

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold