Dansk
Gamereactor
artikler

Ugens mobilspil - Uge 1

WRC-ræs, Arkanoid-klon, Clash of Clans-klon med fokus på tidsaldre, orker er på ugens menu... samt tips til SimCity BuildIt og fuld returret?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Velkommen til den første uge i det nye år, og dermed også den første artikel om ugens mobilspil.

Jeg har som resten af redaktionen holdt juleferie, om ikke andet noget af tiden. Denne artikel er som altid en personlig liste over, hvilke af ugens mobiludgivelser, der har holdt mig fanget i min fritid. De findes alle til iPad, de fleste til iPhone og en del til Android.

Det var dog som forventet en stille uge på mobilfronten for de store udgivelsers vedkommende. Ikke mange erfarne udviklere lancerer spil i årets første uge, men der var alligevel et par overraskelser.

Den stod dog for mit vedkommende på Dragon Age: Inquisition og Diablo III-co-op i denne juleferie, når det drejede som om de stationære spiloplevelser, men SimCity BuildIt endte også med at tage langt mere tid, end jeg havde forventet på iPadden.

Dette er en annonce:

Og lad mig da indlede med netop denne, som jeg tidligere kaldte en "flot skuffelse". Faktisk må jeg erkende, at det ser ud som om, at EA har lavet en af de bedste freemium-builders overhovedet, selvom det ikke har meget med originalkilden at gøre. Mine bange anelser vedrørende timere og tvungen betaling blev om ikke andet gjort til skamme. Jeg har kastet 64 kroner efter spillet, fordi jeg havde lyst, men jeg har på intet tidspunkt følt, at hverken timere eller mekanikker var for grådige. Mit indkøb blev brugt til at opgradere bygninger permanent, så jeg kunne producere flere enheder ad gangen, og dermed tjekke ind sjældnere end normalt for den slags spil.

Et par tip til nye spillere: Brug alle optjente sim-penge på at opgradere, så fabrikker kan producere mere, klik på alle blå kommentarer, da de kan give ekstra ressourcer, sæt dine online-priser til det højeste (vær ligeglad med konkurrence - den kunstige intelligens tømmer lageret efter få dage), glem parker, busser og undervisning, ingen af disse ændrer dine simmers tilfredshed (og dermed hvor meget de betaler i skat) og brug aldrig penge på fabrikkernes timere.

På nuværende tidspunkt kommer der automatisk så megen skat ind, at jeg hver femte dag kan købe spillets dyreste bygning (eller ti andre bygninger) uden at gøre andet end at logge ind én gang i døgnet og hente skatter. Så på trods af en barsk velkomst får spillet alligevel en anbefaling, hvis du er til den slags builder-spil. Herunder kan du se min by, og som du nok kan gætte, har jeg brugt mere tid end godt er på den overraskende hyggelige bygge-udfordring.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1
Dette er en annonce:

Men nu til ugens mobilspil for uge 1 2015.

Jeg har denne gang sorteret med grov hånd, da der kom en enorm mængde asiatiske casino-apps og endless runners. Ingen var dog værd at skrive om, så herunder kan du læse om resten af ugens mobilspil, der alle er værd at tage et kig på.

Den eneste undtagelse til det er måske:

LEGO Bionicle
Billund-firmaet spytter gratis spil ud til mobilerne, og alle har det tilfælles, at de virker som om, at udviklerne ikke aner, hvad der gør spil sådan rigtigt sjove at spille, og i stedet vælger de at stille sig tilfredse, med "noget der ligner". LEGO's Bionicle-spil er ikke anderledes. Ved første øjekast ligner det en ganske flot dungeon crawler. Efter et minut står det dog klart, at man ikke gør andet end at tappe på skærmen for at nedlægge de mange fjender, og uanset hvilken figur man vælger, så er statistikkerne og mekanikkerne de samme. Du slår en bunke fjender, løber videre, møder nogle nye fjender og gentager processen. Gabende kedeligt endda i sådan en grad, at jeg tvivler på at familiens yngste kan holdes underholdte. Ude til både Android og iOS.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1
Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Critter Camp
Vi skal atter til Pokémon-lignende udfordringer i dette freemium-spil til iOS, der tegner ganske godt, men som ikke fangede undertegnede. Måske du har det anderledes, og så ved du om ikke andet nu, at spillet er ude. Der bydes på både offline og online-kampe svøbt i ganske nydelige klæder. 3DS eller iOS-formatets Micromon er dog stadig valget for Pókemon-fans.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Luna League Soccer
Den her blev hentet af en enkelt årsag: Nysgerrighed. Der er nemlig et hav af figurer rippet fra alskens kendte populær-temaer. Du finder således vikinger, stjernekrigere, sandfolk og meget mere i det groteske fodboldspil. Fodbolden kan skiftes ud med en bowlingkugle, og hvis det ikke siger lidt om, at det er arcade-galskab, der er på menuen, så ved jeg ikke. Det viste sig at være ultra-simpelt, et-knaps-fodbold og et ganske hyggeligt bud på Speedball med en dosis smilende idioti tilsat. Jeg kommer dog ikke til at bruge mere tid med denne. Er du fristet, så er den ude nu på både Android og iOS.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Ace Ferrara and the Dino Menace
Et farverigt rumeventyr med fokus på skyderier og underlig humor er, hvad vi bydes på her. Spillet har tidligere været at finde på App Store, men da udvikleren er gået indie, er det nu blevet genudgivet. Det er lige nu gratis at hente på iOS (DKK 13 på Android), og er du fristet af billederne herunder, kan du roligt tage turen i denne arcade-skyder.

Ugens mobilspil - Uge 1
Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

DomiNations
Har du efterhånden fået nok af Clash of Clans, men vil du alligevel gerne have mere af samme skuffe, så overvej DomiNations. Her får du et flot bud på byg-vent-angrib-genren. Denne gang er det med fokus på de forskellige tidsaldre og verdens stornationer. Du når således fra stenalderen til rumalderen, mens du bygger, og det betyder en del for den efterhånden så forslidte genre.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Du kan samtidig styre dine angriberes fokus, hvilket får kampene til at virke en smule mere engagerende. Hent det til din 'droid eller iDims, hvis du er det mindste interesseret. Det virker som sagt rigtigt godt, ganske hyggeligt og med enormt potentiale.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Ugens tre bedste spil, var dog ganske lette at udvælge. Herunder får du de tre, som alle endte med at rive flest spiltimer på iPadden ud af min ferie. WRC er dog ude til både Android og iOS.

Rise of Orcs
Send tropper mod computeren eller rigtige spillere, opgrader dine helte og fodtudser, nyd de farverige figurer og hyg dig. Sådan cirka er Rise of Orcs til iOS. Det er simple castle defense-mekanikker med masser af muligheder, som vi bydes på.

Ugens mobilspil - Uge 1
Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Det virker samtidig til at være en freemium-titel, der ikke gør synderligt meget for at få spilleren til pengepungen. Det er dog ikke en prangende spiloplevelse, og der er flere punkter, hvor det er let at se, at en mindre udvikler står bag, men alligevel har den så meget indhold og fine mekanikker, at det er en fornøjelse. Den her har jeg hygget mig en del med, og det tror jeg også, at du vil komme til, hvis du er til genren.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1
Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Impulse!
Kort sagt får du her det klassiske Arkanoid-spil tilsat en vanvittig mængde power-ups og -downs. Aleksandr Solovyev står bag denne Arkanoid-klon, og han gør det godt. Grunden, til at jeg nævner udviklerens navn, er ikke fordi, han er synderlig kendt, men fordi der er flere iOS-apps med lignende navne. Så tjek udviklernavnet, hvis du søger.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Du får samtidig en perfekt styring, for her er en genre, der er som skabt til touch, og som, når den gribes rigtigt an, virkelig skinner på formatet. En fed boldfysik og nogle hæsblæsende flotte og varierede baner er ligeledes på menuen med afslappende musik som toppen af kransekagen. At ødelagte "kasser" ligeledes giver point, der skal gribes, tilføjer en smule nyt til de velkendte mekanikker. Er du til denne klassiske arcade-genre, så bør du bestemt hente dette overraskende gode bud på kugle-action.

Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

WRC The Official Game
Det er dælendulme en lækker omgang rally-ræs, som folkene hos Big Ben Interactive diskede op med i denne uge til Android og iOS. Officielle kørere, officielle biler og rigtigt mange baner er på menuen. Skadesmodeller med tydelig indvirkning på køreegenskaberne, kanongod styring, flot grafik og stabil framerate gør dette til en absolut vinder.

Ugens mobilspil - Uge 1
Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Du vælge mellem tre kameravinkler, touch eller tilt og en masse andet (inklusiv helt at slippe for display-distraktioner). Touch er efter mine mening et glimrende input-valg til racing-genren, der giver den rigtige "rat-følelse", og den virker perfekt her. WRC The Official Game spiller som WRC-serien ofte gør: Som en simulation med en smule arcade drysset ud, og det sker på en række varierede baner, der byder på kontrollerede udskridninger (eller forsøg på) i klassiske omgivelser som sne, ørken, grønne marker og baner.

Ugens mobilspil - Uge 1
Ugens mobilspil - Uge 1Ugens mobilspil - Uge 1

Du kan naturligvis køre sæson-løb, enkelte baner, daglige løb eller tage specielle udfordringer alle med fokus på tidskørsel. Det er benhårdt og det er virkeligt sjovt at spille. Kan anbefales til alle rally-entusiaster, der gerne vil have en lommeudgave af den kendte serie. At der er inkluderet in-app purchases i et premium-spil skal nok få utilfredse gamere til tasterne, men ingen af disse virker påkrævede og er genveje til åbning af biler eller baner. Dog vil man hurtigt mangle penge, hvis man bruger mekanikeren i spillet fremfor at selv at fikse smadrekassen efter endt løb. En mindre anke, der er værd at tage med for nogle spillere. Det ændrer dog ikke på at dette er mobilfolkets bedste chance for at nyde rally på formatet, og samtidig et ganske solidt racing-spil. Hent det.

Ugens mobilspil - Uge 1

Således slutter årets første mobilspils-artikel, og selvom det var en stille uge, så var der som sagt nogle ganske fine spil på menuen. Til sidst vil jeg dog påpege en ny vigtigt tilføjelse til købsbetingelserne hos Apple. Fremover kan man nu købe spil og returnere dem indenfor 14 dage uden begrundelse. Kort sagt: Er du nysgerrig på spillene, som jeg anbefaler, kan du hente dem og returnere dem igen, hvis de ikke lever op til forventningerne. Jeg har testet det med et par spil uden problemer. Om reglerne ændres senere, skal jeg naturligvis ikke kunne sige, men som det fungerer nu, er det en ret drastisk forbedring af kundernes vilkår.

Ugens mobilspil - Uge 1


Indlæser mere indhold