Ugens mobilspil - Uge 50

Vi slutter mobilspilåret af med et brag her i den næstsidste uge med udgivelser. App Store lukker som altid for tilførslen af nye spil mellem jul og nytår, og det betyder, at udgiverne lige nu går amok i kapløbet om at nå med til julehandlen. Der kom omkring 100 titler i denne uge, og de 20 af dem var et godt stykke over middel, faktisk var flere af dem utroligt underholdende. Det var kort sagt en fantastisk uge, og den gamer, der ikke kan finde et interessant spil på listen, må have set sig godt sur på formatet, mere end noget andet. Men dem skal der jo også være plads til. Os andre? Vi har god grund til at juble.

I får endda anbefalinger af hele to fodboldspil fra undertegnede, hvilket nok vil komme en smule bag på de læsere, der kender til min smag. Men faktisk fik jeg et gensyn med én af mine favorit-fodboldserier på formatet sammen med et grotesk og overraskende sjovt bud på fantasy-fodbold.

Som altid er alle spillene ude til iPad, de fleste til iPhone og en del til Android. Alle billederne er taget med iPad Air 2. Artiklen er baseret på undertegnedes favoritter, og dermed en personlig topliste over mobiludgivelserne for denne uge. Desværre har en usædvanlig travl uge forhindret mig i at tjekke, hvor mange der er ude til Android også, men det er muligvis næppe så mange som sædvanligt. Jeg håber, at de af jer med 'droids overlever.

Men nu til spillene. Der var for det første fire opdateringer i denne uge, der var værd at bide mærke i: Lara Croft and the Guardian of Light fik en længe tiltrængt opdatering (efter tre år!), og ser nu bedre ud end nogensinde, samtidig med at det er mere stabilt - styringen er dog stadig lidt kluntet. Måske det er et tegn på at Square Enix arbejder på en mobiludgave af efterfølgeren? Skylanders Trap Team har nu også support for iPad Mini, mens Hearthstone fik den nye Goblins & Gnomes-udvidelse - og du får tre gratis spilpakker med kort, hvis du logger ind før den 19. december. Perlen var dog Oceanhorn, til de af jer med den nyeste hardware fra Apple. Spillets polygoner er nu firedoblet, nye filtre og effekter er kommet til, og det ser kort sagt vanvittigt ud, når man løber gennem de flotte omgivelser med 60 fps. Klik på billederne herunder, vælg forstør, og se dem i stor størrelse for det rigtige indtryk. Og hent så Zelda-klonen, hvis du ikke allerede har gjort det.

Ugens største udgivelse vil dog for mange være:

Tales From the Borderlands
Denne ryger på toppen af listen, men kunne let være sammen med top tre i slutningen af artiklen, og dit forhold til Telltale og Borderlands vil nok definere, hvorvidt det er et køb værd. Jeg skal gerne indrømme, at jeg er solgt. Meget mere end forventet. Historien om morale (eller nærmere en manglende af slagsen), fordærv, penge, magtkampe og skattejagt er fortrinligt serveret af Telltale Games. Jeg elsker ganske enkelt denne setting og det gale Borderlands-univers, og det virker på mig som om, at Telltale også har haft det sådan. Det er sjovt, underholdende og med virkeligt godt stemmeskuespil. Og så er Borderlands-stilen et perfekt match med Telltales sædvanlige tegneserieagtige stil. Hent det.

Når vi nu er forbi de større AAA-titler, skal vi så ikke bare fortsætte med de absolutte stinkere til din mobil? Der er fire-fem af slagsen, som du roligt kan undgå. De kommer her:

The Hobbit: Battle of the Five Armies - Red Five - Necropolis - Snow Leopard Simulator
Ahhahahaha. Lord of the Rings-heltene har sjældent set så ringe ud som i dette gratis licensspil. Samtidig er der yderst utilfredsstillende kampe, ufrivilligt morsomme animationer og... nej. Bare glem det. Red Five vidste jeg godt ville være noget skrammel, men jeg var nysgerrig. Det er en slags Flappy Bird med samples og ting rippet direkte fra Star Wars. Det stinker. Necropolis kunne være godt, men skydespillet har en ufattelig kluntet styring. Snow Leopard Simulator er endnu en af de mange dyresimulatorer fra folkene bag det ret sjove Snake Simulator, men det kedede mig. Spring dem alle over.

Survival Shooter Zombie Ground Zero
Billederne på App Store får det til at ligne en FPS, desværre er det en dual-stick-shooter - og ikke en særlig god én af slagsen. Men der er zombier, og du skyder for at overleve. Så titlen er jo god nok. Det er spillet som sagt ikke rigtigt.

Gunino - Forgotten Treasure - Run - Break All The Pots - FC Runner --Island Adventurer
Jep, alle ovenstående titler staves på de måder, som de står her i overskriften. Der har ikke sneget sig for mange bindestreger eller versaler ind. Og alle fire er mere eller mindre auto-runners. Gunino er måske mere et skydespil, men den føles som en runner. Forgotten Treasure Run byder på ultrapixeleret sidescrollende charme. Break All The Pots på simple mekanikker, der nok skal tiltale twitch-spillere, mens FC Runner --Island Adventurer bringer minderne hen mod det klassiske Wonder Boy. Så vidt jeg husker, var de alle gratis at hente, og er du nysgerrig, er de alle fine eksempler på "toilet-underholdning" til de mikroskopiske spilpauser.

Gentlemen... Richochet Mini!
Det eneste mini ved denne udgivelse er styringen. Den er for alvor minimalistisk og kan klares med et enkelt tryk, når din kugle skal sendes af sted mod målet gennem et væld af puzzle-baner. Trykker du på en magnet, holdes kuglen fast, mens en pil roterer og sender kuglen i den nye retning, når du trykker igen. Det er supersimpelt, og sammen med den Gameboy-agtige grafik kilder den alle de rigtige steder. Når man har hygget sig med de mange baner i singleplayer, kan man endda dele padden med en ven og tage kampen op i forskellige minispil. Herligt. Musikken er ligeledes herlig og består af fængende chiptune-toner.

Pixel Space Shooter
Jeg kunne ikke lade være at tænke "Jesus, var det virkelig den slags, jeg brugte masser af enkroner på i gamle dage?", da jeg spillede denne Space Invaders-klon. Hverken styringen, musikken eller stilen fejler dog noget, men tiden er måske løbet fra de her spil. Alligevel hang jeg ved længere tid end forventet. Det er nu meget fint.

Shadow Glitch 2
MeatBoy møder mikrobaner og høj fart. Jeg hader, når tempoet ryger for meget i vejret på denne type spil og mistede derfor hurtigt lysten til at spille videre. Måske du har det omvendt. Nu ved du, at denne efterfølger til platformspillet er ude.

Maximum Overdrive
Det ligner Borderlands. Man ræser som i Borderlands. Det støver som i Borderlands. Men det spiller som en brækket arm. Desværre. Det er ellers utroligt lækkert at se på, og man kan både spille med touch og tilt, når der skal ræses. Desværre skifter spillet vinkel, når man bakker, fjenderne er for få og det hele føles utroligt kedeligt efter få minutter. Lækker teknik og grafik, men kedeligt gameplay. Æv.

Werewolf Tycoon
Verdens måske mest nuttede varulv leverer død og pine til uskyldige pixel-borgere. Det sker over en uge i en skummel park, hvor man som spiller veksler mellem at gemme sig og mæske i sig. Uden at blive opdaget naturligvis. Det er et simpelt og pixeleret highscore-spil, som kan underholde en smule, om ikke andet grundet den nuttede stil. Forvent dog ikke at blive blæst væk af spilleglæde.

KataK
Det er lidt et smart palindrom, vi har med at gøre her. For titlen hentyder til angreb begået af katte. Stilen er som vi husker den fra 16-bit-dagene, og det samme gælder lyden. Gameplayet fungerer som Shellrazer, hvilket vil sige, at du trykker på figuren i den ene side af skærmen for at lade, og i den anden side bestemmer du retningen af dine skud i en række sidescrollende baner. Masser af opgraderinger og holdmedlemmer skal nok sikre dig sjov, hvis du er til den slags lidt simple spil.

Highrise Heroes: The Towering Word Game
Det er næppe sandsynligt, at det at være fanget i et højhus efter et jordskælv på nogen måde ville udspille sig, som det gør i denne ord-puzzler, men det gør ikke noget. For historien er velleveret, mekanikkerne gode og gameplayet rigtigt godt. Du skal kort sagt stave og samle ord, for at få dine panikslagne figurer reddet gennem højhusets mange etager. Lydsiden er lækker, grafikken sætter en god stemning, og det er på alle måder en fed tilgang til en klassisk puzzle-genre. Er du fristet, så hent det.

Vimala Defense Warlords
Her får vi kampen om områder mikset med turbaserede kampe, magi og opgraderinger. Jeg syntes personligt ikke om stilen, men hverken mekanikkerne eller gameplayet havde jeg meget at udsætte på. Tag et kig på billederne og vurdér så om du er fristet af turbaserede kampe, borge, der skal opgraderes, og tropper, der skal indkøbes.

First Touch Soccer 2015
Jeg får ofte bank i fodboldspil, og har derfor besluttet, at det er lettere at hade genren, når nu den rigtige sport heller ikke siger mig noget. Alligevel har First Touch Soccer-serien en plads i mit hjerte. Styringen er simpel: tre knapper, et realtivt pad og et tryk på højre side af skærmen lader dig lobbe, sparke og tyre samt lave en speciel finte (jeg er sikker på, at de udtryk hedder noget andet, sagsøg mig). Men det vigtigste for mange vil nok være den omstændige manager-del, hvor du kan skræddersy dit hold, lave formationer, designe dine egne klubtrøjer og meget meget mere. Spillet er gratis at hente og uden enerverende timere. Vil du have adgang til alle de kreative muligheder og hold, betaler du et engangsbeløb på DKK 25. Det er smukt. Tag en gratis prøvetur, hvis du trænger til andet end FIFA .

Snowboard Party
Fra én sportsgren til en anden. I dette spil skal der ikke overraskende ræses på sne. Der skal laves tricks i bedste Tony Hawk-stil (bare på snowboards naturligvis), og der kan både spilles singleplayer og multiplayer, mens halfpipes, big air og meget mere er en del af pakken. God musik og flot grafik leverer det, man behøver af den slags spil. Naturligvis med mulighed for at customize din figur og dit udstyr. Fint lille spil til fans af genren.

Crusaders Quest
Den her er jeg ret pjattet med. Du giver kommandoer til dit hold af fremadstormende helte og heltinder. Undervejs i kampen får du en række ikoner med special-moves til rådighed, men tricket er at fjerne visse af disse ved at bruge "de ubrugelige", sådan at flere af samme slags liner op ved siden af hinanden. Samtidig skal du holde øje med dine figurers liv, opgradere samt træne dem og meget mere. Historien er leveret i typisk anime-stil, og selvom figurerne i gameplay-delen ser utroligt pixelerede ud, så er det noget af den bedste pixel-grafik, jeg længe har set. Animationerne er fantastiske, og det samme gælder figurernes kantede ansigtsudtryk. Musikken er ligeledes fremragende, og på alle måder er dette en god pakke med masser af dybde. Den bør du tjekke ud.

Sneaky Sneaky
Husker du med fryd de ældgamle Metal Gear Solid-spil, fra før de hed Solid og var på PlayStation, så er her noget for dig, selvom stilen er ganske anderledes. Du har en bunke mindre baner bestående af en håndfuld eller to enkeltskærme, så har du fjender og loot, og det er cirka det. Du skal så snige dig rundt, dolke fjenden ned bagfra eller skyde med pil for at overleve. Præmisset er simpelt, og stilen tegneserieagtige med runde former. Styringen kunne heller ikke være meget bedre (selvom jeg personligt foretrækker et virtuelt pad): Du trykker der på skærmen, hvor du vil gå hen. Resultatet er en bunke udfordrende baner, der er velegnede til de kortere spilpauser, uden dog nogensinde at føles som for lidt.

Mental Hospital III
Igor Miguns uhyggelige gyserserie fortjener omtale. Det har været sjovt at følge en udvikler, der ved hvert eneste spil har lært nyt og er blevet bedre. Mental Hospital III er således det bedste spil i serien endnu. Der bydes på russisk tale, engelsk tekst og masser af stemning med en fortrinlig styring, der stort set undgår virtuelle knapper og pads, men byder på relativ styring derfra, hvor du nu engang sætter fingeren. Knirkende døre, flimrende lamper, lemlæstede lig og underlige lyde er en del af pakken. Det er kort sagt uhyggeligt at vandre rundt på det (næsten) forladte hospital. Ved hver ny udgivelse sættes prisen til DKK 7 fremfor de DKK 19, de som regel ender på, så du bør slå til nu, hvis du bare er tilnærmelsesvis fristet.

Papers, Please
Enhver, der har spillet originalspillet, ved at denne bør man købe, hvis man er til mere kunstneriske spiloplevelser med et budskab. Så enkelt er det. Du tjekker pas og papirer på folk i en dystopisk fortælling, der kunne gøre George Orwell til skamme. Og det gør du i et gråt og trist firsermiljø, hvor kommunismen kæmper om kap med kedsomheden for at tage livet af dig. Det er en skarp samfundskommentar og et sært interessant spil. Jeg havde det dog for sjovt med ugens tre bedste mobilspil til at bruge meget mere tid på den nye og yderst velfungerende touch-udgave udover at knipse lidt billeder af spillet til denne artikel. Nøgenheden er dog inkluderet i denne udgave, trods meldinger om det modsatte. Censuren skyldtes nemlig ikke Apple, men en overforsigtig udgiver.

De tre, der i denne uge har hevet flest timer ud af min fritid er dog alle tre vidt forskellige og fyldte med godt indhold. De kommer her.

Owen's Odyssey
Tryk på højre side af skærmen for at gå mod højre, tryk på venstre for at gå mod venstre. Så simpelt er det - næsten. Hvis ikke lige at hvert tryk får din figur til at lette en smule, for derefter at dale langsomt igen. Det åbner op for nogle interessante mekanikker og nogle fremragende kampe mod omgivelserne. Hader du virtuelle pads og knapper på touch, men elsker du benhårde platformere, så er dette et afskyeligt godt valg. Den synes jeg, at du bør snuppe, hvis du bare overvejer det en lille smule.

Seabeard
Dette spil har være i soft launch i Canada i tæt på evigheder, og i den tid er det gået fra at være et freemium-spil med for grådige mekanikker til at være et hæderligt et af slagsen. Denne udgivelse kunne let have snuppet ugens førsteplads, og på mange måder fortjener den det også. MEN. Jeg er træt af at betale konstant (og kontant), for at have mere plads i min rygsæk eller for at sætte tempoet op på byggerier, og jeg er træt af at sidde med følelsen af, at spillet er gearet for meget i retning af, at der skal betales ved kasse et, hvis man er typen, der gerne vil fordybe sig i sit spil og få "noget fra hånden". Det er dog ikke så slemt som det lyder, og som sagt er modellen nu ganske hæderlig. Jeg ville dog ønske, at det var et premium-spil. For Seabeard er Animal Crossing i nye brillante klæder. Kort sagt.

Du skal bygge din egen lille ø op fra bunden i dette hyggelige eventyr, hvor du naturligvis kan fiske, samle udstyr, bygge huse, købe møbler, skabe ting, rydde op, få nyt tøj, malke køer, samle græs, sejle kapløb, fodre dyr, besøge naboøer og meget meget... meget mere. Der bydes endda på kampe i mørke grotter og mulighed for at sende post til dine venner.

Der skiftes mellem vejrforhold og spillet følger dit rigtige ur. Så er du typen, der spiller mest om natten, så må du forberede dig på at se de nydelige omgivelser i skæret fra en lommelygte. Grafikken er utrolig god og detaljeret, og mekanikkerne fejler absolut intet. Det er dog et af den slags spil, hvor du bruger det meste af din tid på at gå fra A til B og samle dimser ind for at kunne samle endnu flere dimser ind. Er du typen, der elsker et spil, hvor du skal tjekke ind fra tid til anden, men også nyder at spilde et par timer i et roligt tempo så hent det. Det er let den mest imponerende udgivelse på iOS i denne uge, hvis ikke lige det var for freemium-modellen.

Fanuts
Jeg har dog brugt stort set hver eneste af mine sparsomme fritimer på at spille fantasy-fodbold. Mit ellers så succesfulde hold af fodboldspillere er nemlig blevet fanget i helvede, og som altid når sådan noget sker(!), så spiller man naturligvis fodbold om friheden, mens man på en nærliggende solbeskinnet ø bygger sin hjembase op. Det er virkeligt sært. Vrøvlesproget fra kommentatorerne gør intet for at normalisere tingenes tilstand. Jeg fandt gameplayet utroligt simpelt og en anelse kedeligt til at starte med, men få baner inde gik det op for mig, hvor mange finurligheder der lå gemt, og hvor sjovt det er at spille.

Det er dog fodboldkampene, der overrasker. Du ser nemlig bare på, men til gengæld bruger du en bunke af dimser, besværgelser og gadgets til at forpurre modstanderens boldspil. Måske du vil smelte skeletterne bort, brænde piraterne, sætte laserhegn foran dit mål eller fryse modstandere. Valget er dit. Du kan naturligvis også give dem det røde kort, eller sende nødblus op, hvis det andet hold skaber solformørkelse under kampen. Selvfølgelig sker det med begrænsede ressourcer og en konstant jagt for at skabe nok energi til at bruge feje tricks. Jeg fandt mig grebet af at se med - og spille med - på de mange kampe. Når der ikke spilles bold i hovedkampagnen, så kan man bygge sit eget stadion, opfinde nye dimser, spille online mod andre hold, udføre minimissioner og meget mere. Samtidig har jeg efter mange timers spil endnu ikke haft brug for at indkøbe mønter eller dimser gennem spillets in-app-purchase-system. De er der kort sagt mest af alt for, at du kan snyde, men føles unødvendige. Den detalje, humoren og så det fandens vanedannende gameplay sikrer denne en førsteplads foran Seabeard. KOM SÅ. Heeeeent det! MÅÅÅÅÅÅL!