Dansk
Gamereactor
artikler

Ugens mobilspil - Uge 43

Skydespil, puzzlere, lokumsunderholdning, dyb strategi, oldschool-eventyr og tower defense er på listen med ugens mobilspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Spillene som de "rigtige gamere" foragter (men spiller i det skjulte). Spillene der sluges råt af casual-markedet. Spillene, der sender hele branchen lukt i helvede og enkelte forgyldte udviklere i himlen med deres afslappende tilgang til gaming. Der er naturligvis tale om endnu en uge og endnu en enorm stak spil til de mobile dimser.

Velkommen til uge 43 og chefredaktørens udvalgte liste af mobilspil. Som altid er de testet på iPad Mini Retina, og alle billederne er også fra selvsamme iDims. Flere af spillene findes til iPhone, mens en del er ude eller på vej til Android.

Der udkom henved 55 titler, der var værd at nævne i denne uge. Flere end jeg på nogen måde kan nå at teste. Jeg har derfor udvalgt omkring 20 af slagsen og nævner kort tre styk her, der virker interessante, men som grundet genren ikke fik en tur i maskineriet.

Battle Academy 2: Eastern Front (billedet herunder) lover dyb strategi for flere spillere - inklusiv en singleplayer-kampagne, der kan spille på tværs af PC og tablets. Med begrænset tid til fordybelse og et prisskilt på 129 kroner sprang jeg dog denne over. Selvom udvikleren har ry for at levere.

Dette er en annonce:
Ugens mobilspil - Uge 43

Peninsular War Battles lokker ligeledes med dyb strategi. NHL 2K er selvfølgelig 2K's nyeste ishockey-spil. Alle tre nævnte titler ser lovende ud. Du ved selv, om det er noget du bør overveje. Alle er ude til iOS.

Android-ejerne bør tage et kig på Republiqué, der endelig er landet på Android-platformen. Det episodiske stealth-spil med anderledes mekanikker, velfungerende touch, blødende flot grafik og en velfortalt historie er værd at tjekke ud. Snup den, hvis du vil tage rollen som "manden bag kameraet", når vores heltinde skal slippe ud af kløerne på det George Orwell-inspirerede diktatur. Tredje afsnit af spillet er netop udkommet - også til iOS. Billedet herunder er fra første del af historien.

Ugens mobilspil - Uge 43
Dette er en annonce:

Urban Trial Freestyle fik i denne uge en opdatering til iOS, der nu fjerner online-kravet, hvilket sikkert er en god nyhed for mange. Om du er til den slags ræs med masser af tricks, ved du bedst selv. Ellers kan du passende læse vores anmeldelse af PS Vita-udgaven inden du beslutter dig for et download. Der bydes på masser af baner, god styring på iOS og en gennemgribende track-editor.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Du husker måske også tilbage i uge 39, hvor jeg leverede et kort preview af det kommende turbaserede strategispil, Space Wolf, som er sat i Warhammer 40.000-universet. Spillet har nu fået en udgivelsesdato, og du kan forvente at spille det fra den 28. oktober.

Men videre til resten af ugens mobilspil. Lad os bare starte med listens tre svageste, inden vi bringer en længere liste og slutter af med ugens tre bedste spil, der i øvrigt alle er ude på både iPhone, iPad og Android.

Armored Off-Road Rally (billederne herunder) har et look, der bringer minder tilbage om Segas fortræffelige Sega Rally. Samtidig er der våben og power-ups én masse. Det er bare ikke synderligt sjovt. Castle Scout er et pixeleret miks af Puzzle Bobble og Pong, men en tåbelig og mudret et-finger-styring fik mig hurtigt til at slette denne. The Arrow Game gik det ikke meget bedre for, selvom ideen er sjov. Du styrer en pil gennem en by for at ramme en målskive. Samtidig tjener udvikleren penge ved at leje bannerreklamer ud på byens bygninger. Og så kan man hente en masse gratis musik, der jævnligt skiftes ud. Ideen er som sagt god, det er bare ikke synderligt ophidsende at spille.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Til de af jer, der mener at gaming var bedre i gamle dage, så kom der i denne uge to titler, der måske kan rykke lidt ved den påstand. Eller om ikke andet påvise, at nogle gode minder er bedst tjent med at være netop gode minder.

Duke Nukem Manhattan Project
Det klassiske platformspil med den benhårde Duke kom ud i en gratisudgave til iOS. Og det er i bedste fald middelmådigt platformeri med velkendte one-liners, men hånden på hjertet, så er det nærmere sølle platform-mekanikker krydret med halvlamme mandehørms-kommentarer, som man sagtens kan være foruden. De virtuelle knapper er fine og grafikken har fået et pift. Men snup du hellere et stykke tyggegummi eller et andet spil fra listen.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Wings
Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg bootede denne emulator-perfekte udgave af Cinemawares klassiske flyspil op på skærmen. Hvor var det gyseligt grimt. Tænk sig, at man engang inviterede vennerne over for at se dette mesterværk. Det er samtidig ret usjovt og langsomt at spille. At det virtuelle joypad er småt og touch-til-mus-funktionen er langsom, gør ikke spillet nogle tjenester. Den er hermed arkiveret under rigtig gode minder, men ret skidt spiloplevelse.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Retry
Her får du et pixeleret flyspil fra folkene, der sad tæt på dem, der lavede Angry Birds. Om ikke andet ifølge app-beskrivelsen. Resultatet er et lidt sjovt et-knaps sidescrollende flyeventyr, hvor du får flyet til at loope ved at holde på skærmen, og tricket er så naturligvis at bruge denne mekanik til at flyve sikkert gennem en bunke baner. Det her er muligvis den type spil, som nogle brugere beskriver som "mens jeg er på tønden"-spil. Snup den, hvis du tilhører den gruppe.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Rival Stars
Er du træt af pixel-grafik og sværger du til den cel-shadede af slagsen, så er Rival Stars helt sikkert et kig værd. Du får en kort-battler og en slags Fruit Ninja møder basket-sport. Fortræffeligt design, fede farver og flotte kort, gør at denne nok skal vinde en del fans af sporten over. Det er en smule for simpelt til min smag, men jeg kan sagtens se, at den kan underholde de rette. Det er om ikke andet gratis at hente og prøve både på iOS og Android.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Never Let Go
Ingen uge uden en endless runner af en eller anden slags. Denne uge tager Never Let Go den plads med stilistisk arcade-action, hvor du netop holder fingeren på din figur, mens masser af farver og figurer (som skal undgås) suser forbi. Der skal en del til, før jeg jubler over mere i den genre, men måske du har det anderledes, og så er denne absolut ikke en dårlig en af slagsen.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Swap Heroes
Kæmp mod monstre med fire helte på dit hold. Hver figur specialiserer sig i velkendte rollespils-klasser, og er således bedst i nærkamp, med magi eller som healer. Den nederste figur af skærmen bruges til at aktivere den af de tre øverste, som du skifter plads med, og så er det ellers at mikromanage dit hold til sejr i denne lille anderledes puzzler.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Puzzle to the Center of the Earth
Her får du en puzzler med dig-mekanikker. Se hvor dybt du kan grave, når du baner vejen for din helt ved at matche farvede sten. Et væld af figurer, simpel styring og en smule mikromanagment med at sørge for at figuren har ilt nok til at nå bunden, gør denne til et fint bud til de fans af genren, som ikke kan få nok af match-puzzlerne.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Tilt to Live: Gauntlet's Revenge
Tilt-serien har et publikum, der elsker den højt. Min erfaring er, at det især består af gamere, der ikke bryder sig om touch, men som gerne vil have noget, der minder om en blanding af SHMUP og dual-stick-shootere på formatet. Tilt to Live styres, som titlen nok afslører, ved at tilte din enhed. Det sker i en bunke farverige baner, hvor platforme skal undgås, fjender skal skydes og dimser skal samles. Det er flot, vellavet og farverigt. Det er dog ikke noget for mig.

Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Captain Strike
Bare sig navnet. Og fortæl mig så hvilket skydespil navnet minder om. Bingo. Captain Strike er en Counter-Strike-klon med fokus på eSport (hvis alt går som udvikleren håber på). Der er ikke de store muligheder for at customize ens knap-layout og kontrol-muligheder, hvilket for mit vedkommende gør, at jeg ikke kommer til at spille denne synderligt meget. Dertil er der for mange gode alternativer på formatet, der griber styringen bedre an. Men det er gratis at hente og prøve både på Android og iOS, så du kan jo se om udvikleren rammer plet for dig.

Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Miika
Miika snupper den grafiske stil fra Ilomilo (Xbox Live Arcade) og tilsætter de M.C. Escher-inspirerede puzzles fra Monument Valley. Det er således ganske nydeligt at se på og rigtigt drilsk at løse de mange baner. Jeg fandt dog alligevel formen en smule for simpel, men om ikke andet fik det mig til at boote det fortræffelige Monument Valley op igen, så lidt godt kom der da ud af det.

Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

Sleep Attack TD
Elsker du tower defense-genren, men savner du fornyelse, så er der en god chance for at du vil synes rigtigt godt om Sleep Attack TD. Udover den forfriskende og farverige stil, så får du også en ret anderledes mekanik til de vanlige TD-løjer. Du kan nemlig rotere dele af spillepladen, og således "flytte" dine tårne, så de matcher bedre med udefrakommende fjenders ruter. Det bliver efter en lidt sløv start ganske kompliceret og udfordrende at matche og bytte rundt på vejene. Snup det, hvis du elsker genren, og stilen tiltaler dig.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43

Micro Battles
Med Micro Battles får du en anderledes freemium-oplevelse for to spillere. Hver dag får du én af fire baner at kæmpe mod en ven på (med mindre du betaler 13 kroner, så er der frit valg af spil). Alle spillene styres ved at trykke på én knap. Eksempelvis styrer du i fodboldspillet din altid roterende fodboldspiller ved at trykke på knappen for at sende ham i en retning eller skyde. Mens flyspillet mest af alt minder om Amiga-klassikeren Bip the Game. Det er simpelt og fjollet og ren spilleglæde, som man ville forvente fra en arcade-maskine fra begyndelsen af 80'erne. Jeg var faktisk overrasket over, hvor sjovt det var at kæmpe mod en ven i de simple spil, og jeg forventer at den pixelerede distraktion får en fast plads på min enhed, om ikke andet for et grin i ny og næ. Micro Battles er også ude til Android.

Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

De sidste tre på listen er både ude til Android, iPad og iPhone, og de fortjener alle en plads på din enhed af ret forskellige årsager. Der skulle kort sagt være en god chance for, at du om ikke andet har en grund til at hente mindst én af dem.

Base Busters
Ligesom sidste uges fede Tactical Heroes forsøger Base Busters at forny byg-vent-angrib-genren. Tactical Soldiers tilsatte Xcom: Enemy Unknown-mekanikker til Clash of Clans-opsætningen, og Base Busters tager tower defense-modellen og lader dig i bund og grund opbygge din base som en TD-bane. Masser af opgraderinger og power-ups er bare en bonus til et i forvejen velfungerende spil. Desværre er der fuel-timere på hvor ofte man kan spille, og det alene gør, at den sikkert ryger fra min enhed, så snart det bliver et irritationsmoment. Det er dog interessant endelig at se andet end Clash of Clans-kloner i genren, og alene derfor er den et kig værd. Fine produktionsværdier, laber grafik og solid lydside samt en adgangspris på ingenting gør dog, at du roligt kan give den et skud.

Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43

SAS 4: Zombie Assault
Har du skævet misundeligt til PS Vitaens Dead Nation-spil, eller er du bare fan af zombier og dual-stick-shootere, så er din lykke gjort. Med SAS 4 får du masser af opgraderinger, en fin historie, en solid singleplayer-del og mulighed for multiplayer for op til fire spillere. Der mangler lidt "kapow" i startvåbnene, men god styring og lækker stemning gør denne værd at tjekke ud. Samtidig virker freemium-modellen rimelig, og indtil videre har jeg ikke oplevet begrænsninger i min spiltid eller -glæde ved dette gratisspil. Tag en tur i zombie-helvedet, hvis det lyder bare en smule lokkende. Jeg forventer, at dette er titlen i denne uge, som kommer til at æde flest af mine fritimer. Alligevel fortjener den næste på listen førstepladsen.

Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43

Black Tower Enigma
Ugens absolutte overraskelse er nemlig Black Tower Enigma fra et lille enmandsfirma. Spillet kan bedst beskrives som point'n'click blandet med Zeldas grotter og destilleret til en bunke enkelte skærme, der hver indeholder en gåde, spor og løsning. Det er rasende veludført og overraskende anderledes. Forvent at skulle bruge de små grå for at komme videre til næste etage i det mystiske hus. Pixeleret charme, fin lyd, udfordrende puzzles og nogle rigtigt gode ideer sikrer denne æren af at ende som ugens mobilspil for mig. Selvom den erfarne og skarpsindige gamer måske ikke skal forvente mere end nogle timers underholdning. Til 6 kroner på Google Play og 7 kroner på App Store bør du stemme med pengepungen, hvis du er træt at hjerteløse kloner og freemium-skrammel. Og naturligvis hvis du elsker at bryde hjernen med pudsige gåder.

Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43Ugens mobilspil - Uge 43
Ugens mobilspil - Uge 43


Indlæser mere indhold