Det bedste fra E3 ifølge GR's chefredaktør

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

E-mail *

Fulde navn *

Som chefredaktør på Gamereactor følger jeg naturligvis E3 både før, under og efter spilmessen finder sted. Jeg iagttager strømninger og tendenser, og holder øje med potentielt interessante nyheder, mens arbejdet kalder på mig i døgndrift.

Samtidig er jeg også en forbruger af spil, der glæder sig til annonceringer, jubler over anderledes titler eller ser frem til dem, der er mainstream. I den forbindelse har jeg fundet en række af de titler, som jeg synes kildede alle de rigtige steder.

Dette er derfor ikke en Gamereactor-hivemind-liste, men en personlig af slagsen, med en forklaring på hvorfor netop det valgte spil er med på listen. For nu at tilfredsstille alle, har jeg naturligvis også anmeldt de fem store pressekonferencer afslutningsvis i teksten. Og til de af jer, der mener at tal er vigtige, så kan jeg glæde jer med, at jeg endda går helt ned i procenter, når der skal sættes præcise tal på oplevelsen. Der er altså kort sagt noget for alle.

Her er mine foreløbige E3-favoritter.

No Man's Sky
Det spil, som jeg er mest spændt på, er ubetinget No Man's Sky. Jeg har svært ved at forstå at folkene bag Joe Danger disker op med noget så anderledes og noget så interessant. Ikke fordi Joe Danger er skidt, men fordi det er så langt fra hvad vi tilbydes i No Man's Sky. En hel galakse, hvor alt er genereret til hver enkelt spiller. I teorien er dette jo et uendeligt eventyr, hvis det vel og mærke er gjort rigtigt. Jeg håber at spilmekanikkerne lever op til den fantastiske visuelle stil, og at det bliver sjovt at tage på eventyr. Du kan se to trailere for spillet herunder. Jeg er hyped.

Mario Maker
Skab dit eget Mario-spil. Det lyder jo næsten som en våd drøm for enhver aspirerende spildesigner. Det kan godt være at Little Big Planet 3 blev annonceret til PS4, men jeg er nu mest spændt på Mario Maker. Hvis Nintendo kan levere et simpelt interface og en fornuftig måde at dele sine spil på, så har det her potentialet til at blive stort.

Shape Up
Jeg talte engang med en PR-medarbejder fra Ubisoft. Han fortalte mig, at en af årsagerne til at han vidste, at Ubisoft var det rigtige sted at arbejde, var da Yves Guillemot (Ubis boss) på et møde understregede at Ubisoft var skabt for at man kunne lave spil, som man var stolt af og som hans børnebørn gad spille. Ubisoft har god grund til at være stolte. Alligevel er jeg sikker på at Shape Up ikke fangede synderligt mange. Men det ligner et rigtigt fedt bud på en krydsning af et festspil og en fedtforbrænder. Jeg er solgt.

Monster Hunter 4 Ultimate og Monster Hunter Freedom Unite iOS
Siden Monster Hunter Tri har jeg haft en kærlighed for monsterjæger-serien. Den fungerede fantastisk på Wii og 3DS, og selvom jeg aldrig blev grebet i samme grad af Wii U-spillet, så er jeg spændt på at se mere til disse to spil. Det ene er endnu et 3DS-spil, mens Freedom Unite er det klassiske PSP-spil med opdateret grafik til iPad. Den japanske udgave af sidstnævnte er allerede ude, og mekanikkerne er velfungerende, nu skal vi bare have en engelsksproget udgave på App Store, og så er jeg parat til flere eventyr.

The Legend of Zelda Wii U
Jeg glæder mig bestemt til to andre åbne verdener, nemlig Crackdown og The Witcher 3: Wild Hunt. Men tanken om et Zelda-spil, der er tro mod den klassiske Zelda-ånd, samtidig med at den tager springet og leverer en stor åben verden, er utrolig lokkende. Jeg håber at det kommer til at føles som en verden fyldt med eventyr og puzzles, og at Nintendo kan levere andet end bare den gængse type sandkasse. Hvis nogen kan præstere at gå sin egen vej, så er det nu engang spilgiganten fra Kyoto.

Valiant Hearts: The Great War
Jeg tror hånden på hjertet ikke, at jeg kommer til at spille synderligt meget af dette spil, men traileren havde en ro og et tempo, der gjorde, at den skilte sig ud fra mængden. Jeg er spændt på at se om fortællingen griber mig nok til, at jeg vil se den til ende. Om ikke andet leverede Ubisoft skønt håndværk her. Jeg glæder mig.

Assassin's Creed Unity
Apropos Ubisoft, så kommer man ikke udenom, at den prerenderede cinematic-trailer, som vi fik at se, var blandt det flotteste på E3. At spillet opdateres med mulighed for at tage fire spillere på snigmordereventyr, gør ligeledes, at det føles som mere end bare endnu et AC-spil. Og så ser det samtidig ud til at klæde spillet at bryde fri af de restriktive bånd, som den gamle generation af konsoller lagde på Black Flag. Jeg er spændt på slutresultatet.

Abzû
Thatgamecompany stod bag Journey og Flower, og der er næppe tvivl om, at en af årsagerne til, at disse var så elskede af mange gamere, var den visuelle præsentation. Derfor er det spændende, når den tidligere art director fra det udviklerhold er om bord hos Giant Squid og på spillet Abzû. Alene det (og naturligvis den stemningsfyldte E3-trailer) er nok til at jeg vil se mere. Jeg håber på en oplevelse i stil med Journey, så er jeg mere end tilfreds.

Super Ultra Dead Rising 3: Arcade Remix Hyper Edition EX Plus
Dead Rising har altid handlet om gale kombinationer og underlige indfald i den zombiebefængte dommedagssandkasse. Capcom har altid haft stadig mere retarderede navne på deres kampspil, så når de selvironisk annoncerer Super Ultra Dead Rising 3: Arcade Remix Hyper Edition EX Plus, så kan jeg ikke lade være med at more mig. Derfor glæder jeg mig til at få en Xbox One i hjemmet og gå amok med et par venner i co-op.

EA Sports PGA Tour
Jeg er faktisk ikke synderlig vild med golf. Men når der tilsættes jetjagere og krigsskibe på greenen, så bliver jeg alligevel fristet. Fantasi-golf er nemlig lige mig, og mekanikkerne i PGA Tour fejler jo intet, derfor glæder jeg mig til at se mere til den her.

Rainbow Six: Siege
Der var et eller andet over tempoet og den klaustrofobiske tilgang til bane-designet, som gjorde at jeg for alvor blev grebet af gidsel-dramaet, der rullede over skærmen under Ubisofts E3-konference. Jeg er spændt på at se om den her titel kan levere en værdig genfødsel af den kendte shooter-serie med fokus på taktik.

The Division
Da jeg så den første trailer for The Division, jublede jeg ved synes af noget så simpelt som en bildør der blev lukket. Det vidner om en verden, der føles meget mere forbundet med spilleren, og det vidner ligeledes om et overskud til at fifle med detaljer samt høje ambitioner. En skide bildør. Suk. Sådan en var der igen i år, og alene det er jo nok til at jeg ser endnu mere frem til MMO-shooteren.

Grand Theft Auto V
Jeg har for nyligt blogget om, hvordan jeg altid glæder mig til det næste sandkassespil fra... tja, uanset hvem. Alligevel taber jeg hurtig lysten til at spille videre. Jeg kan dog godt tænke mig at se hvordan Rockstar håndterer den nye hardware, og alene derfor glæder jeg mig til at genbesøge Grand Theft Auto V.

Lara Croft and the Temple of Osiris
Jeg kunne rigtigt godt lide det første co-op-eventyr med Lara Croft, om efterfølgeren kan give samme spilleglæde aner jeg ikke, men det ser nu lovende ud. Jeg er spændt på om fire spillere på én gang bliver for kaotisk. Jeg er dog parat til flere grotte-eventyr uanset hvad.

Project Spark
Jeg havde siden den første præsentation mistet lidt af gejsten for Microsofts kommende spilskaber-projekt. Men et eller andet fik mig til atter at glæde mig. Måske var det de karikerede tegneseriefigurer eller de farveladeglade omgivelser. Jeg er spændt på at se mere.

Crackdown
Microsoft kunne have afspillet lyden af en orb og lukket konferencen, og jeg ville stadig have erklæret denne vinderen. Det er nu engang det eneste sandkassespil, der for alvor har holdt mig fanget i ugevis. Indtil alle 800 orbs var samlet. Jeg glæder mig til at springe rundt og nyde de vertikale udfordringer, og med den originale skaber ved roret forventer jeg, at det her kan levere samme spilleglæde som originalen igen.

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain
Indrømmet: jeg kunne ikke være mere ligeglad med Hideo Kojima, selvom jeg forsøger. Hans historier siger mig intet, og den japanske tilgang til historiefortælling er for mig ganske trættende. Alligevel er denne trailer værd at nævne. Ikke mindst grundet Mike Oldfields fantastiske og stemningsfulde sang. Stik mig bare en omgang storladent drama og en åben sandkasse. Jeg sniger mig med på eventyret.

Hvem vandt E3?

EA's E3-præsentation:
Jeg synes at EA's præsentation var som at se et afsnit af Sams Bar på DR. Genkendeligt og til tider med jokes nok til at jeg trækker skævt på smilebåndet. Men reelt indhold synes jeg ikke der var. Det var som at se en kavalkade af genudsendelser. De reddede en smule ved at tage fusen på alle med en Battlefield: Hardline-beta, men det var ikke helt nok til mig.
Karakter: 23% golfhatte.

Sonys E3-præsentation
Et vanvittigt heftigt (og fedt) tempo blev spoleret en smule, da Sony pludselig blev til Microsoft og begyndte at snakke om streaming, tv-serier, kameraer og plidderpladder. Det forhindrede dog ikke konferencen i at være solid rent overordnet og fyldt med gode spil. Det, jeg glæder mig mest til fra præsentationen, var dog allerede afsløret inden messen. Bonus-point for at afsløre GTA V til den nye generation af konsoller, også selvom de "glemte" at nævne Xbox One og PC.
Karakter: 8% VR-briller og 61% kendisser 9% salgsgas

Microsofts E3-præsentation
Phil Spencer leverede et fedt show. Der var fokus på spil (faktisk endda mere end på Sonys show, hvem skulle have troet det?), og så var der titler, som vi ikke havde fået glimt af tidligere. Det var en solid præsentation, og med små titler samt store IP's var der noget for enhver smag.
Karakter: 78% ja-hatte 1% Kinect

Nintendo E3-præsentation
Jeg er ret ligeglad med blikkenslagere og små farverige tegnefilmsdyr, jeg kan knap nok løfte øjenbrynene ved tanken om Link. Alligevel greb Nintendos konference mig. Der var et opbud af titler, der så anderledes ud i forhold til konkurrenterne. Og så måtte jeg alligevel juble da Zelda blev vist.
Karakter: 9% Minish Caps og 66% blikkenslager-grej

Ubisofts E3-præsentation
Ubisoft kan det der med at få os til at huske, hvorfor vi spiller. Intet dilledaller om salgstal og hardware-teknik, intet sludder om fremtidsvisioner og synergier. Bare spil. Og igen i år en herlig veloplagt Aisha Tyler som vært. Det lugtede af reelt indhold og en glæde over spil. Der var skæve titler og store franchises og der var masser af gameplay.
Karakter: 3% snigmorder-kåber. 82% spilleglæde

Til sidst vil jeg gerne understrege, at man naturligvis ikke kan sætte tal på en oplevelse, selvom det er så fristende. Jeg føler dog at der i år var en klar vinder: gameren. Der har været en god kommunikation fra de store udviklere og en vilje til at fortælle, at de lytter. 2015 vil ganske sikkert vise os, om de mange løfter indfries. Jeg forholder mig positiv.

E3-messen er dog endnu ikke ovre, og jeg håber at i dag og i morgen byder på endnu mere lækkert indhold.

Du kan læse mere om E3 på vores tema-sider, samt læse sammendrag og se trailere fra de store konferencer herunder:
Nintendo
Microsoft
Sony
EA