Dansk
Gamereactor
artikler

Det fik vi at se - EA's præsentation på E3

Lee samler op på spil og indtryk fra EA's pressekonference på årets E3-messe.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Du kan læse meget mere om E3 2014 på vores E3-temasider ligesom du vil kunne finde spritnye previews af mange af de nye titler på vores preview-sider i denne uge.

Her får du overblikket over EA's præsentation.

Efter et år med Battlefield-drama og en Sim City-lancering, der har været alt andet end kønt, har spilgiganten fået lidt af et blakket ry hos mange gamere. De årlige sportsspil har ikke imponeret i deres 2014-udgaver, og stemningen er en smule trykket forud for præsentationen.

Men med nyt om Mirror's Edge, rygter om Mass Effect 4 og et kommende Star Wars-spil, er det alligevel med en kilden i maven, at jeg sætter mig til at kigge med på årets E3-præsentation fra EA.

Dette er en annonce:

Små glimt af Star Wars: Battlefront er hvad der åbnes med på aftenens E3-præsentation fra EA. Vi får lidt om arbejdet på spillet og en smule tidlig grafik. Vi vil have mere, sådan er det. Men det får vi ikke.

HQ

Dragon Age: Inquisition, som vi så tidligere på Xbox-præsentationen, er anden del af programmet under EA's præsentation. Der understreges atter at der bydes på en stor åben verden med masser af muligheder for kamp. Vi får en gennemgang af figurgalleriet og atter en gameplay-trailer (som du ganske sikkert kan se eller gense på Gamereactor i løbet af kort tid).

Det fik vi at se - EA's præsentation på E3
Dette er en annonce:

Herefter fortsætter vi i Bioware-territorie. Udvikleren fortæller en smule om hvor vigtig historier er i spil. Mass Effect bringes på banen. Snakken falder på fansenes ønsker og håb. Der loves en helt ny verden, der udforsker nye dele af universet og ved hjælp af de nye konsoller og PC leverer en hidtil uset detaljegrad med enorme verdener. Det virker mest af alt som en teaser, men det er også nok til at rive publikum med.

Det fik vi at se - EA's præsentation på E3

Sims 4 er næste del af programmet. Nu definerer man også ens simmers ønsker, opførsel, personlighed og hjerte (som presenteren siger). Masser af muligheder og masser af Sims. Det er nu endnu lettere at aflæse ens simmers humør på selve figurens udseende og bevægelser loves der med børnebogsoplæser-agtig og kunstig begejstring i stemmen fra presenteren. Jojo. Udgivelse den 2. september.

Bruce Lee er en del af EA Sports UFC. Dana White er naturligvis med til at præsentere hvad der tegner til at blive et ganske solidt kampsportsspil på den nye generation af konsoller. Vi får en gameplay-præsentation at se, da Bruce Lee tager kampen op med en UFC-fighter.

NHL 15 toner frem på skærmen. På den nye generation af konsoller loves der en ny generation af hockey-spillere, mere kontrol, bedre fysik og mindre forudsigelighed, naturligvis med endnu flottere arenaer som toppen af kransekagen. Vi har hørt smøren så ofte før, men nydeligt ser det alligevel ud, da vi får en smagsprøve på faktisk gameplay.

Det fik vi at se - EA's præsentation på E3
HQ

Criterion Games er næste udvikler på programmet. Vi får et tidligt smugkig på en ny titel fra folkene bag Burnout. Helikoptere?! Fokus er flyttet fra biler til noget helt andet, ser det ud til. Det er som sagt en tidlig udgave vi får at glimt af, men der loves helikoptere, AVT's, jetski, faldskærme, både og meget mere. Med tyk streg under action - leveret i førsteperson. Det ser vildt ud.

Det fik vi at se - EA's præsentation på E3

Frostbite 3 skal nu bruges i PGA Tour. Ingen loadetider, detaljerede baner uden begrænsninger er hvad der loves. Groteske udfordringer er nu en del af pakken. Det får vi at se da jetjagere og krigsskibe pludselig skal undgås i kampen om et hole-in-one. Det ser ud til at tage serien i en ny og spændende retning, for de af os, der ikke er så tændte ved tanken om licenserede og seriøse baner.

HQ
Det fik vi at se - EA's præsentation på E3

Efter Madden 15 (der igen ser godt ud) er det tid til: MOBA-genren. EA vil have en bid af den utroligt populære action-genre. Der fortælles, at der udover det klassiske gameplay bydes på et univers med en interessant historie. Dawngate er navnet. Om det kan tage kampen op med League of Legends er uvist, men publikum er yderst begejstrede over annonceringen.

Mirror's Edge toner frem på skærmen. Faith vender tilbage med hjælp fra DICE. Det ser nøjagtigt så stilistisk og nydeligt ud, som man kunne håbe på. Også selvom vi ikke får meget mere at se i begyndelsen end de konceptbilleder, som vi allerede har bragt her på Gamereactor. Et hav af alternative veje er en del af pakken i denne omgang, med fokus på at bevare hvad der gjorde forgængeren så populær. Faith til en ny generation.

HQ

FIFA 15 kan du allerede læse et stort preview af her på Gamereactor, så selvom det er en af de større annonceringer komplet med bombastiske trailere, springer vi præsentationen af fodboldspillet over her i denne gennemgang. Det er endnu småt med overraskelser på EA's præsentation, men man skal aldrig sige aldrig.

Næste spil på listen er dog endnu en kending: Battlefield. Visceral Games flytter som bekendt slagmarken til byens gader og tilsætter kamp mellem politi og røvere. Det sker med Battlefield: Hardline. Hvilket naturligvis betyder nye muligheder, våben og kamptyper. Åbne kampe, multiplayer og masser af køretøjer skal udgøre rygradden i spillet. Vi får en kamp at se mellem 32 spillere. Forbryderne forsøger at stikke af med rovet efter et kup, og SWAT-folk prøver at stoppe dem. Det ligner ganske rigtigt Battlefield tilsat blå blink og biljagter samt masser af kaotisk sjov. Betaen af Battlefield: Hardline er begyndt i dag! Det ser kort sagt ud til at EA ikke vil risikere problemer med lanceringen af dette afsnit i Battlefield-serien. Betaen starter på PS4 og PC. Direkte download på PS4.

Det fik vi at se - EA's præsentation på E3Det fik vi at se - EA's præsentation på E3

EA's præsentation bød i sidste ende ikke på de store overraskelser. Mange (inklusiv undertegnede) vil ganske sikkert mene at det var en tynd omgang af alt for velkendte titler, men med en beta på Battlefield: Hardline allerede nu, vil lige så mange fans sikkert være godt tilfredse med præsentationen.



Indlæser mere indhold