Dansk
Gamereactor
artikler

Overmod i medvind

Mønstret er det samme hver generation. Var den sidste konsol fantastisk god, så bliver efterfølgeren desto værre. Alle ved det - bare ikke konsolproducenterne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det skal siges med det samme. Jeg kan godt lide Xbox One. På den anden side har jeg kunnet lide samtlige konsoller gennem tiderne. De er værktøjet til at gøre det bedste, jeg ved, nemlig at spille spil, men når det er sagt, så er det ikke alle, der er fejlfri. Langtfra. Og det mærkeligste er måske, at de mest problemfyldte konsoller er dem, der følger efter en stor succes. Her hører den nævnte Xbox One til, men der findes betydeligt flere beviser for dette mønster.

Et eksempel på hvad jeg mener, er forholdet mellem Mega Drive og Sega Saturn. Sega lykkedes med at ryste Nintendo godt og grundigt med deres Mega Drive, og i flere henseender var de størst, og det var dem, der gjorde videospil til noget for alle aldre med alle de tunge actiontitler, seje arkadespil og fed racing. Da det gik bedst for Sega, og pengene væltede ind, så steg deres selvtillid i takt med den store succes.

Overmod i medvind
Mens det gik godt for Sega, glemte de helt, at det skal være enkelt at spille videospil og introducerede alt muligt underligt tilbehør til konsollen, som fik både fans og udviklere til at vende dem ryggen.

Sega troede, at de kunne gøre hvad som helst og slippe af sted med det. De udgav Mega-CD (som i sig selv var et ganske fint produkt men som opdelte markedet), de udgav 32X, som opdelte Mega Drive-spillerne endnu mere, og til sidst udgav de Sega Saturn. Det var en meget kraftfuld konsol, som vi bare aldrig rigtig fik set hvad kunne, på grund af af tekniske problemer og det faktum, at den meget svær at udvikle til.

Dette er en annonce:

Og lige præcis det at udvikle og bygge komplicerede konsoller er noget, som altid går igen hos dem, der rammes af overmod, når de ellers har medvind. Den første PlayStation ansås for at være ganske nem at udvikle til, især sammenlignet med Sega Saturn, men også sammenlignet med Nintendo 64. Da PlayStation 2 kom, var det dog helt anderledes, og utallige vidneudsagn bekræfter, at den var et rent mareridt at udvikle til. Dreamcast, som kunne købes for halvdelen af prisen på en PS2 og tilmed var langt underlegen teknisk, havde i lang tid spil, der så klart flottere ud. Og det på trods af, at det var det ganske forarmede Sega, der stod for udviklingen, og ud over spillet Shenmue var der ikke ressourcer til overdådig grafik.

Overmod i medvindOvermod i medvindOvermod i medvind
Ridge Racer V, SSX og Timesplitters så alle uhørt primitive ud sammenlignet med Shenmue, der udkom nogenlunde samtidig med Playstation 2. Sega havde lært sin lektie efter Saturn men havde ikke længere ressourcerne til at konkurrere.

PlayStation 2 udgør dog en slags undtagelse i denne artikel. En undtagelse, som bekræfter reglen, for da Playstation 2 udkom, fandtes der kun Dreamcast, som Sega ikke formåede at holde liv i. Senere kom Nintendos hidtil største konsolflop, Gamecube, og den svinedyre samt piraternes favorit, Xbox. Men da var det allerede for sent. Playstation 2 blev en dominerende faktor, som vi ikke havde set magen til siden NES under 8 bits-æraen.

Den slags succes leder præcist til det overmod, jeg synes, jeg kan se, når det går godt for en af konsolproducenterne. Sony blev overhalet indenom af Xbox 360 i troen om, at den nye generation ikke skulle starte, før Sony havde sagt det. Og gamerne måtte se sig om efter et ekstra job for at få råd til en Playstation 3. Det blev en konsol, som var ganske forfærdelig at udvikle spil til, og hvor de første multiformatstitler savnede ting som onlinesupport, fordi det ganske enkelt ikke var et færdigt produkt fra Sonys side.

Dette er en annonce:
Overmod i medvindOvermod i medvind
Med Wii gjorde Nintendo alt rigtigt, men præcis som tidligere brændte de broer til udviklere og fans, når alt gik godt, og det ses på den upolerede Wii U med et rekordlavt salg.

Dertil kommer en kringlet onlinetjeneste, som stadig er lysår efter konkurrenten Xbox Live, spil som man var tvunget til at installere, horrible loading-tider og en høj pris. Det har kostet Sony dyrt, og efter otte år på markedet er der kun blevet solgt halvt så mange Playstation 3, som der er blevet solgt Playstation 2. Man kan synes, at det er en lektie at lære af, men det var det ikke. I de mindste ikke for Nintendo og Microsoft, som både havde enorme forøgelser af markedsandele og indtægter fra deres forrige generation af konsoller (på Sonys bekostning).

Da det blev tid at følge op på Wii, vidste Nintendo, hvor populær den var. Uanset hvad de udgav, uanset hvilken ydeevne den havde, og uanset hvilken pris de tog, så blev den revet af hylderne. For at gøre en lang historie meget kort, så gik det ikke helt som planlagt med Wii U. Det var som om, at Nintendo havde glemt, hvad der gjorde Wii så populær. De havde i stedet forkludret det til en konsol, der både var svær at anvende og udvikle til, kostede for meget, og så led den af helt idiotiske mangler som for eksempel indbygget lagerkapacitet, hvilket gør de spil, Nintendo forsøger at sælge på nettet, halvvejs umulige at opbevare på konsollen.

Overmod i medvind
Under den forrige generation elskede udviklerne Xbox 360, multiformatspillene så bedre ud, den havde en bedre hukommelsesløsning end Sony, kortere installationstider, mindre tvunget tilbehør, konsollen var fysisk mindre, den have Bungie med Halo på sin side, og konsollen kostede mindre end de største konkurrerende produkter. Den nuværende generation er præcis modsat.

Og Microsoft har tilsyneladende glemt alt, hvad Sony gjorde forkert. Xbox 360 var en succes, og de kunne gøre hvad som helst. Såsom at tvinge spillerne til at være online 24 timer i døgnet og gøre det svært at låne spil af vennerne, præcis som rygterne om Playstation 3, før den blev udgivet. Men Microsoft har også overtaget flere af Sonys problemer. Spil installeres langsommere til Xbox One, konsollen er dyrere, den er sværere at udvikle til, hukommelsen er en flaskehals og så videre. Præcis som Sony ville prakke alle Playstation 3-købere wifi, stor harddisk, Blu-ray-afspilning, optisk udgang og bevægelsesfølsom controller på, så anser Microsoft det for helt rimeligt, at alle købere af en Xbox One også skal have en Kinect.

Det er præcis denne totale døvhed og uforståenheden over for det, der gjorde tidligere konsoller så populære, som går gennem spilhistorien som en rød tråd. For os spillere, som sidder på sidelinjen, er det næsten ufatteligt, at det kan lade sig gøre, når mønstret er så tydeligt at identificere. Og historien er naturligvis slet ikke slut endnu. Hvis Sony nu får en stor fremgang med PlayStation 4, er jeg overbevist om, at de atter kommer til at gøre livet surt for tredjepartsudviklere og træffer underlige beslutninger for os spillere, når sløret løftes for næste generations konsol. For det er sådan, det fungerer. Hele spilverdenen ved det - bare ikke dem, der laver konsollerne.



Indlæser mere indhold