Dansk
Gamereactor
artikler

Spilfeber 2014 - del 12

Der er masser af spilgodter at vente i det nye år, og i denne artikelserie giver vi dig hele overblikket. Her gælder det Rime, Treasurenauts, Shantae, Watch Dogs og Wayward Saga.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Rime
PS4 - dato ukendt
Hvis The Legend of Zelda: The Wind Waker fik et barn med Ico, så ville det sikkert se sådan her ud. Rime er blandt den stribe af små titler, Sony afslørede på sidste års Gamescom-messe, men udover at det ser utroligt stemningsfuldt ud, ved vi ikke det store om det. Ikke engang om det udkommer i år - men vi krydser selvfølgelig fingre.

HQ

Treasurenauts
3DS - 1. Kvartal
Skaberne af det herlige Mutant Mudds har endnu en retro-platformer i støbeskeen. De berømte Treasurenauts (for dem har du jo helt sikkert hørt om) er blevet fanget på en øde ø af den unde Pirate Pete, og hvis de vil væk, skal de samle $1 million i skjulte skatte, inden han vender tilbage. Det ligner noget fra gamle dage, men det gør det næppe mindre sjovt.

HQ
Dette er en annonce:

Shantae and the Pirate's Curse
3DS - 1. kvartal
Lampeånden Shantae har tidligere rumsteret på Gameboy Color og iPhone, men nu indtager hun altså også 3DS. Efter at have mistet alle sine lampeåndskræfter får Shantae nys om, at hun kan få dem tilbage igen ved at samle 30 brudstykker af sin gamle magi. Men for at gøre det, må hun først lære at klare sig som pirat. Og bag den lille historie ligger et farvestrålende og uhøjtideligt Metroid-agtigt eventyr.

HQ

Watch Dogs
PC, PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One - 2. kvartal
Ubisofts open-world hacker-eventyr skulle som bekendt have været lanceringstitel på de nye konsoller, men udgiveren valgte i sidste øjeblik at udskyde selvtægtssandkassen. Og det var nok også bedst sådan, for selvom Watch Dogs har virket utroligt lovende, lige siden det stjal showet på E3 i 2012, så virkede det stadig ufærdigt og groft i kanterne, de gange vi prøvede det sidste år. Men mon ikke et omtrent halvt års ekstra poleringstid har hjulpet?

HQ
Dette er en annonce:

Wayward Saga
iOS - maj
Der er dømt rollespil af den hårde skole, når folkene bag Gauntlet Hook Champ melder klar med deres kommende Wayward Saga. Udviklerne beskriver selv spillet som Zelda møder Dark Souls, med sværhedsgrad som hardcore i Diablo (om end her sikkert ikke bliver tale om permadød).

Spilfeber 2014 - del 12


Indlæser mere indhold