Dansk
Gamereactor
artikler

Spilfeber 2014 - del 6

Der er masser af spilgodter at vente i det nye år, og i denne artikelserie giver vi dig hele overblikket. Her gælder det Dragon Age, Dreamfall, The Division, The Crew og Destiny.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Destiny
PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One - 9 september
Er der et liv efter Halo? Bungies ambitiøse Destiny peger i retning af et meget klart ja, da Halo-skabernes næste storprojekt på alle måder ligner en sikker vinder - og en, der klart overgår deres tidligere bedrifter. Det massive multiplayer-skydespil dufter lidt af MMO og meget af sci-fi-eventyr med vennerne på tværs af galaksen. Vi har ikke prøvet det selv endnu, og det er måske det eneste ved spillet, der kan give lidt bekymringer, for ellers ligner Destiny på alle måder en kandidat til årets hotteste spil.

HQ

The Crew
PC, PS4, Xbox One - 3. Kvartal
Ubisofts open world-racer lover, at man vil kunne køre fra kyst til kyst i USA, og det i sig selv burde være nok til at holde øje med spillet. Der er selvfølgelig ikke tale om en 1:1-gengivelse af det amerikanske vejnet, men der skulle stadig være tusindvis af kilometer asfalt, fordelt over både landeveje, storbyer og dedikerede baner. For ikke at nævne grusveje og offroad-racing, som The Crew også byder på. Spillet er lavet af nogle af de samme folk, der stod bag Test Drive Unlimited 2 - dengang stod teknologien ikke helt mål med ambitionsniveauet, men det gør den forhåbentlig nu.

HQ
Dette er en annonce:

Dragon Age: Inquisition
PC, PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One - 4. Kvartal
Bioware åbner op og udvider i det tredje Dragon Age, der byder på en åben verden som er mange, mange gange større end forgængeren. Efter den noget blandede modtagelse, Dragon Age II fik, har Bioware lagt sig i selen, og det betyder blandt andet at Tactical Mode vender tilbage til kampsystemet med fugleperspektiv og det hele, og masser af nyt gameplay. Blandt andet er her fæstninger, man kan erobre og ombygge, og selvfølgelig en masse sidemissioner med valg og konsekvens. Redder du en nærtliggende landsby, eller trækker du dine tropper tilbage til fortet og lader dem klare sig selv?

Spilfeber 2014 - del 6

Dreamfall Chapters
PC, Wii U - november
The Longest Journey-serien får endelig sit tredje afsnit, med hjælp fra både Kickstarter og det norske filminstitut. Dreamfall-skaberen Ragnar Tørnquist har startet et nyt studie, Red Thread Games, for at gøre spillet til virkelighed, og da der tydeligvis er tale om et passionsprojekt, har fans af adventure-genren sikkert en glimrende oplevelse at se frem til.

HQ
Dette er en annonce:

The Division
PC, PS4, Xbox One - 4. kvartal?
Selvom rygter og kilder hos udvikleren Massive siger, at der næppe er en jordisk chance for at The Division bliver klar inden 2015, så tager vi den alligevel med på listen, fordi den seneste officielle udmelding fra Ubisoft lyder på udgivelse i årets sidste kvartal. Som med Destiny kan vi se frem til co-op-action med en snert af MMO i en stor og falleret udgave af New York. Programmet står blandt andet på udforskning og heftige ildkampe, både mod computerstyrede fjender og andre spillere. The Division løb med opmærksomheden på sidste års E3-messe, og det med god grund. Igen en kandidat til årets hotteste spil, hvis det da kommer i år...

HQ


Indlæser mere indhold