En newb tager på tur i The Elder Scrolls Online: Firesong

Kan du lide H.C. Andersen? Du ved, hans historier om den lille grimme ælling som bliver til fem høns... øhh en smuk svane? Sådan følte jeg mig da Magnus fortalte at Bethesda var blevet så begejstrede for min artikel, "En newb spiller Elder Scrolls Online", at jeg som den eneste i Skandinavien fik en guidet tur igennem deres nye udvidelse; Elder Scrolls Online: Firesong. Jo, jo, fint skal det være da, så jeg vil nu gengive min tur igennem spillet, og de indtryk jeg fik.

The Elder Scrolls Onlines seneste udvidelse hed High Isles, og handlede om politik. Den handlede om en fredskonference, hvor de tre overhoveder fra fastlandet kom til High Isles for endelig at blive enige om at slutte den lange krig. De tre bliver så skibbrudne, og du skal i udvidelsen finde dem, så de kan snakke sammen. Dette resume fik jeg af udviklerne, da jeg endelig havde fået downloadet de rigtige filer, og var ankommet på Discord, hvor to af udviklerne; Jeremy Sera, Lead Content Designer, og Jason Barnes, Zone Lead, gav mig en tur rundt i terrænet, hvor Firesong foregår. Øen hedder Galen, og her udspiller der sig politiske intriger en masse, ligesom på High Isles. Firesong fortsætter historien om Elder Scrolls-racen Breton, som kalder området for deres hjem, og på Galen er medlemmerne af racen under belejring fra en gruppe druider der hedder The Firesong Circle, som er utilfredse med deres tilstedeværelse, og med den anden druidestamme på øen. Derudover er der også elver pirater, som irriterer alle, og en masse vilde bæster, som også vil ens karakter det ondt. Så der er lidt at tage fat i.

Jeg startede min tur i byen Vastyr, som var en blanding af den arkitektur man så på High Isles, og så en mere druidisk stil, som føltes mere organisk end den på den anden ø. Udviklerne sagde at det gav god mening, da der er to druidestammer på øen, som har haft indflydelse på området igennem tiden. Byen var da også flot, omend mindre end den på High Isles, hvilket gav god mening, da udvidelsen Firesong er en mindre en af slagsen. I byen var der alle de ting, man kunne forvente i en MMO-by, med en masse håndværkere og andet godtfolk som man kunne interagere med.

Næste stop på turen var at vi begav os ud af byen, og hen til vildmarken, som lignede det man så i High Isles-udvidelsen. Her stoppede vi så ved et vulkansk udluftningshul, hvor man som i High Isle kunne starte en kamp med et bossmonster, som man skulle være flere for at besejre. Dem var der nogle stykker af på øen fik jeg at vide, og nogle kunne man selv besejre, og nogle skulle man være flere til. Det overrasker nok ikke nogen, da man også kan opleve dette i andre dele af Elder Scrolls Online. Noget som udviklerne ikke havde gjort længe, og som de åbenlyst var stolte af, var at der var flere bosser der spankulerede rundt i landskabet, og dem skulle man holde sig fra, da de kun kunne besejres af en hel flok. Min MMO-erfaring siger mig at de nok skal dræbe en masse spillere, mens de kæmper, eller er på eventyr alene i det nye område. "Damn you Morgan Ladimore i Duskwood!"

Næste stop var så en venligsindet druideby, som så ud som det var bygget ind i træerne. Alt var grønt og varmt, og et fedt sted at befinde sig. Her kunne man så få opgaver at druiderne, som kæmpede mod de aggressive Firesong-druider. De to udviklere nævnte ikke noget om, opgaverne var anderledes end i resten af spillet, så jeg gik ud fra, at hvis man kender til opgaver i Elder Scrolls Online, så bliver man ikke overvældet af nye tiltag, og det er jo godt nok for dem med svagt væsen. Personligt tænkte jeg lidt at det virkede lidt synd, men når et spil har eksisteret i 10 år, så ved man hvad der virker hos Bethesda.

Næste stop på turen var en stor og massiv skov, som udviklerne kaldte den mest tætte de nogensinde havde lavet. Skoven var da også mørk og skummel, men jeg synes nu skoven på High Isles var lige så tæt og mørk, men jeg ville ikke briste nogens boble i det øjeblik. Efter lidt tid begyndte skoven dog at tynde ud, og i stedet blev den erstattet af et vulkansk landskab, med en masse lava og røg. Her hoppede en af udviklerne ned i lavaen, og sagde med stolthed i stemmen; "se, nu gør lavaen skade på spilleren." Hvilket jeg kunne bekræfte, da hans livsbar stille og roligt blev mindre og mindre. Jeg er så ny i spillet, at jeg ingen anelse havde om at lavaen ikke gjorde skade. Det er nok mest fordi jeg ikke har mødt et spil, hvor lava ikke gør skade, men på udvikleren virkede det som en åbenbaring. "Godt for ham" tænkte jeg bare, og jeg ved nu jeg ikke skal bade i lavaen. Altid en god ting at vide i livet generelt.

Turen igennem landskabet tog cirka 30 minutter, og området føltes ikke specielt overvældende stort. Derfor nåede vi hurtigt enden på turen med udsigten til en kæmpe vulkan, som udviklerne sagde de var meget stolte af, da den i løbet af udvidelsen ville komme til at gå i udbrud, og derigennem forandrer den alt. For mig så vulkanen lidt sløret og uklar ud, nok mest fordi den var langt ude i horisonten, men de forsikrede om det ville blive episk, når den endelig gik i udbrud hen mod slutningen af udvidelsen, og det har de sikkert ret i. Jeg skal nok rapportere mine egne oplevelser, når jeg engang når til Firesong-udvidelsen.

Til sidst havde jeg mulighed for at stille spørgsmål til udviklerne, og spurgte først hvad de var mest stolte af. Jeremy Sera sagde han syntes at historien om Breton-folket fik en fed afslutning, og at han håber spillerne vil nyde at det årelange narrativ om dem, der snart afsluttes på en tilfredsstillende måde. Jason Barnes sagde at han var mest stolt af vulkanen, og den måde den forandrer sig på. Så jeg håber da at hypen kan leve op til udviklernes forhåbninger. Jeg spurgte også om der var nye mounts eller ledsagere man kunne få, ligesom man kan i High Isles, og svaret var at man kan få en Cinderstone Kagouti mount, men at der ikke var nogle nye ledsagere at finde og blive venner med i udvidelsen. De sagde dog at der sikkert nok skulle komme nye bekendtskaber i fremtiden.

Efter dette skulle udviklerne videre til andre, der ventede på deres tur, og jeg loggede af med fornemmelsen af at alt virkede ganske bekendt, selv for en newb i universet som mig. Så kan man lide Elder Scrolls Online, så får man mere af det i denne afslutning på Breton-historien, men man skal ikke forvente de store armbevægelser, andet end nyt indhold, som man kan bruge en masse tid på. Det kommer også et nyt kapitel i deres kortspil, Tales of Tribute, som hedder Cinderstone Kagouti, så der er da lidt at tage fat i. Jeg skal da selv lige ind og kigge på et tidspunkt, må jeg indrømme. Det lyder jo som bundsolidt gameplay af den kendte slags.