Dansk
Gamereactor
artikler

De værste skuespillere nogensinde

Vi har forsøgt at lave en liste over de værste skuespillere, der i øjeblikket er aktive i Hollywood.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Generaliserende, en smule respektløst og subjektivt ud over alle grænser. En liste over de værste skuespillere i Hollywood vil utvivlsomt være et mere end værdigt mål for kritik. Alligevel har vi på Gamereactor forsøgt at sammensætte en slags Hall of Shame over Hollywoods værste nulevende skuespillere, og I er selvfølgelig mere end velkomne til at gøre indvendinger eller selv komme med forslag. Som en modpol har vi også en top ti-liste over de bedste Hollywoodstjerner undervejs.

De værste skuespillere nogensinde

(10) Keanu Reeves
Keanu er indtagende perfekt som det håbefulde, ambitiøse og naive FBI-fjols i den vidunderlige 90'er-klassiker Point Break, og vi her på Gamereactor elsker ham i rollen som Neo i The Matrix, men det er stadig ikke til at komme uden om, at Reeves er en meget begrænset, stiv og monoton skuespiller. Hans præstationer i film som John Wick 1-3, Speed, 47 Ronin, Replicas, Man of Tai Chi, The Lake House og The Devil's Advocate lader meget tilbage at ønske.

De værste skuespillere nogensinde
Dette er en annonce:

(09) Mark Wahlberg
Marky-Marks præstationer i film som The Happening, Daddy's Home, Transformers: Age of Extinction, 2 Guns, Love Survivor, Mile 22, Spenser Confidential, Infinite, Uncharted, Me Time og Shooter gør ham til en af de værste, men underligt nok stadig hyperpopulære, filmstjerner gennem tiden, og før du brøler "The Departed", vil vi gerne tilføje, at han også er elendig der, for alt hvad han gør, er at bande og skrige.

De værste skuespillere nogensinde

(08) Lady Gaga
Mens Sinatra, Elvis, J-Lo og Justin Timberlake alle klarede sig sådan nogenlunde, da de sprang fra karrierer som musikere/sangere til filmverdenen, har Gaga klaret sig langt værre kvalitetsmæssigt. Hendes præstation i A Star is Born ødelægger meget af en ellers vellavet film, og hendes hovedrolle i House of Gucci er skuespil af så rådden kvalitet, at vi næsten skammer os, når vi tænker tilbage på de mange øjeblikke med filmisk tortur.

De værste skuespillere nogensinde
Dette er en annonce:

(07) Josh Duhamel
Josh Duhamel er utvivlsomt en flot og charmerende fyr. Og det er nok derfor og kun derfor, at Josh får lov til at rende rundt i diverse blockbusters og levere sine replikker, som læste han af en teleprompter. Han er håbløs i Buddy Games, håbløs i Transformers, håbløs i Safe Haven og håbløs i You're Not You.

De værste skuespillere nogensinde

(06) Jon Bernthal
Ingen gør et værre stykke arbejde i nutidens filmverden, når det kommer til at prøve at spille en hård skurk. Bernthals tvungne og højst unaturlige "badass"-ting, som han bruger i 99,9% af sine roller, er noget af det værste at være vidne til, og hans navn på rollelisten er næsten altid en advarsel om ikke at se den pågældende film.

De værste skuespillere nogensinde

(05) Gal Gadot
Gal er perfekt egnet som Wonder Woman... Hvis Diana havde været stum. Hver gang hun taler, bliver illusionen brudt, og vi bliver mindet om, Gadots begrænsede repertoire, der blegner ved siden af sin israelske kollega Natalie Portman. Hendes "Kal-El, no!!!" er en af de værste leveringer af en replik nogensinde.

De værste skuespillere nogensinde

(04) Drew Barrymore
Charlie's Angels, 50 First Dates, Blended, Whip It, Music and Lyrics, Never Been Kissed... Det er næsten lige meget, hvilken type film eller hvilken genre Drew har begået sig i - rollen har næsten altid været den samme, og det bliver man som seer meget hurtigt træt af.

De værste skuespillere nogensinde

(03) Sam Worthington
Selvom Sam gjorde et ret anstændigt stykke arbejde som Sully i James Camerons Avatar, er dette en skuespiller, der besidder en klippes karisma. Sams øjne er altid stendøde og følelsesløse. I stedet spænder han ofte læberne sammen for at formidle sin vrede, men det virker nu mere til, at han bare surmuler.

De værste skuespillere nogensinde

(02) Taylor Lautner
Som teenageidol og varulvehunk blev Lautner meget hurtigt et stort navn, men det tog kun et par film uden for Twilight-universet, før vi alle indså, hvor utrolig ringe han er som skuespiller. Du behøver blot at se Abduction og Tracers, før dette fremgår meget tydeligt.

De værste skuespillere nogensinde

(01) Hayden Christensen
Haydens præstationer i rollen som en ung Darth Vader skiller sig ud som nogle af de absolut værste i biografhistorien, og hans flade præstationer i film som Takers, Jumper og American Heist beviser tydeligt, at han mere hører hjemme på en amatørteaterscene. Hayden Christensen er efter vores mening den værste skuespiller til at have prydet biografskærmene i nyere tid.



Indlæser mere indhold