Det vidste du (måske) ikke om Silent Hill

Det første Silent Hill udkom i 1999. Det ændrede måden vi så horrorspil på siden, og siden da har serien budt på nogen af de bedste spil i genren. Efter flere års pause, er Silent Hill endelig tilbage, da Konami for nyligt annoncerede ikke mindre end tre nye spil og en ny Silent Hill film.

I den anledning har vi kigget lidt tilbage på serien, der indeholder mange sjove referencer og facts, som måske ikke er så kendte. Se listen nedenfor, hvor vi har samlet 13 facts om Silent Hill, som du måske, eller måske ikke, allerede kendte.

Team Silent
Teamet bag Silent Hill-spillene, bestod fra starten af, af en række udviklere og designere hos Konami, som ikke havde den mest lysende fremtid foran sig hos den japanske udvikler. De fleste af teammedlemmerne havde været med på projekter, der ikke havde været den store succes, og flere af dem skulle efter sigende have været tæt på at blive sagt op fra Konami. Teamet blev dog samlet og fik til opgave at skabe et spil med en "Hollywood atmosfære", fordi Konami ville have succes på det amerikanske marked. Teamet fik dog den idé at lave et psykologisk horrorspil, og da de ikke havde meget at miste, gik de med den idé og trodsede altså cheferne oprindelige oplæg. De kunne dog se at teamet havde fat i noget og lod dem færdiggøre projektet - og Silent Hill gik hen og blev en af de største spilserier i Konamis historie.

Pyramid Head
Den mest ikoniske fjende fra Silent Hill spillene er Pyramid Head. Han er den fysiske manifestation af hovedpersonen James' skyldfølelse overfor hans syge kone og hans savn til den kvinde, hun engang var. I løbet af udviklingen af spillet blev han kaldt alt fra Red Triangle Head til Thing. Pyramid Head opstod da spillet skulle oversættes og oversætteren Jeremy Blaustein kom op med navnet Pyramid Head.

Referencer til film
Silent Hill-spillene har altid været fyldt med referencer, blandt andet til forskellige film. I det første spil er der referencer til blandt andet The Shining og Exorcisten - og i biografen i byen kører der Die Hard og Indiana Jones and the Raider of the Lost Ark.

Gadenavne med kendte forfattere
Referencerne stopper ikke ved film. Alle gaderne i Silent Hill er navngivet efter forfattere, nærmere betegnet forfattere af gyserromaner og lignede litteratur. Der er blandt andet gader med navne som Matheson Street (Richard Matheson), Bloch Street (Robert Block) og Bachman Road (Richard Backman, som er Stephen Kings pennenavn).

Konami hotline
I Silent Hill: Shattered Memories kan man ringe til Konamis support telefon fra spillets in-game telefon. Når man kommer igennem, får man den her besked: "Our caller ID shows that you are calling from Silent Hill. I regret to inform you that you are beyond even our help." Spooky easter egg.

Den ikoniske tåge
Selv om det kan være svært at tro, når man ser det første Silent Hill spil i dag, så var det et af de flotteste og mest stemningsfulde spil, da det udkom i 1999. Udviklerne løb dog også ind i tekniske udfordringer, da de skulle bygge byen Silent Hill - den første PlayStation havde ganske enkelt ikke den power, der skulle til, for at opfylde deres vision. Designerne fandt dog på at indhylle byen i en tæt tåge, der løste problemet, da den gode gamle PlayStation ikke skulle tegne nær så meget på skærmen ad gangen, da meget var gemt i tågen. Det virkede glimrende, og tågen endte med at blive et af seriens kendetegn, selv om den ikke er med i alle spillene.

Incubus bossen
Den sidste boss i Silent Hill hedder Incubus og han kan være rigtig sej nød at knække - men der er faktisk et trick, så man let kan vinde over ham. Hvis man kommer ind til kampen uden nogen form for ammunition overhovedet, skal man blot bladre gennem alle ens våben for at vise at man ikke har nogen ammunition med sig - dette vil bossen se og omkomme på stedet (måske af latterkramper).

Ubrugelige gameguides
En demo af det første Silent Hill var inkluderet sammen med det første Metal Gear Solid, noget som Konami tit gjorde for at booste salget af deres kommende spil. Det færdige spil var dog betydelig forskelligt fra demoen, da for eksempel navnene på butikkerne var blevet ændret, dele af spillet var lavet helt om efter feedback fra Konami og censur-myndighederne, visse puzzles havde helt nye løsninger og det grønne blod fra demoen (for at undgå en hård alders-rating på demoen) var erstattet med rødt blod. Nogle af disse ting betød dog også, at en "kom godt i gang med Silent Hill guide", som nogle lidt for hurtige publikationer havde lavet baseret på demoen, var stort set ubrugelig, da der var så store forskel på demoen og det færdige produkt. Der er nok nogen et sted, der fik røde ører, for tilbage i 1999 var guides altså noget, der blev trykt og som kunne købes fysisk i butikkerne. Det var en dyr fejltagelse.

Kindergarten Cop som inspiration
Det originale Silent Hill blev som bekendt udviklet i Japan, men udspillede sig i USA og da designerne derfor ikke lige kunne se ud ad vinduet, for at se hvordan en skole for eksempel ser ud i USA, måtte de ty til film og tv-shows for inspiration. Derfor er skolen i Silent Hill efter sigende inspireret af skolen fra filmen Kindergarten Cop (Strømer i børnehaveklassen), men det er senere blevet afvist som en ren tilfældighed. Fans på blandt andet Reddit har dog gravet dybere i sagen og fundet ud af, at skolen indeholder både møbler, gangarealer, plakater og klasseværelser, der også er at finde i filmen. Stadig en tilfældighed Konami?

Referencer til sig selv
Silent Hills mange referencer stopper ikke ved forfattere og film - der er også referencer til andre Silent Hill-spil. Silent Hill Downpour fra 2012 indeholder for eksempel Henry's lejlighed fra Silent Hill 4: The Room, der er en tankstation, hvor radioen spiller musik fra Silent Hill 2, en jukebox i en forladt diner kan spille titelmelodien fra det originale Silent Hill, og Travis' bil fra Silent Hill Origins står midt på gaden.

Sort komedie
På et tidspunkt overvejede udviklerne bag Silent Hill Origins (engelske Climax Studios) at gøre Origins til en sort komedie og dermed helt skrotte den koncept-demo, som Team Silent, de oprindelige skabere af Silent Hill-serien, havde lavet. Heldigvis indså de i tide, at det var en dårlig idé, og den blev skrottet.

Arkadespillet
Silent Hill serien har gennem årene taget mange underlige og uheldige afstikkere. Her kan blandt andet nævnes Silent Hill: Book of Memories, som var et isometrisk rollespil til PlayStation Vita, men prisen for mest uheldige afstikker går nok til Silent Hill: The Arcade. Her synes Konami, at det lød som en god idé at lave et oprindeligt uhyggeligt og stemningsfyldt horrorspil, hvor man i øvrigt følte sig magtesløs overfor de brutale fjender, om til et on-rails House of the Dead inspireret lyspistol-arkadespil. Så nu kan man skyde alle de monstre, der tidligere var skræmmende og uovervindelige, til pindebrænde - det lyder ikke ret meget som Silent Hill.

Takayoshi Sato
Takayoshi Sato anses som en af de bærende kræfter bag designet af Silent Hill-spillene og universet, men det var ikke den rolle, der var tiltænkt ham fra starten af. Han blev en del af Team Silent og fik til opgave at designe skrifttypen til spillets menuer. Han var dog en ung mand med mod på meget mere, så han tilbød at lave alle spillets mellemsekvenser udenfor arbejdstid. Han boede nærmest på kontoret i to lange år og på samme tid skulle han lære de mere garvede udviklere at arbejde med 3D modeller (husk på, at tilbage i midten af 1990'erne lavede Konami stadig 2D spil). På trods af sit hårde arbejde, var det tæt på at han ikke fik nogen kredit for det - det skete først, da han gik til ledelsen og viste dem sit arbejde. De endte med at give ham et job som 3D designer i Konami og han endte med at blive en af de helt afgørende personer bag designet af de skræmmende fjender i Silent Hill og Silent Hill 2.

Konami har gennem årene været hårde ved Silent Hill-serien. Serien startede hos en række andenrangs udviklere internt hos Konami, blev en stor succes og så forsøgte Konami at koge suppe på succesen ved at lave underlige spin-off's og lægge udviklingen ud til forskellige tredjeparts partnere, for at spare penge.

Nu er serien tilbage og igen er det tredjepartsudviklere som Bloober Team (The Medium, Layers of Fear), No Code (Stories Untold og Observation) og Neobards Entertainment (diverse Resident Evil konverteringer), der står bag de tre nye spil. Vi krydser fingre for, at de kan puste nyt liv i en af de bedste spilserier nogensinde