Dansk
Gamereactor
artikler

Opinion: DLSS og FSR giver dårligere spil

Det er fint med opskalering - men det giver dovne udviklere og dårligere spil

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Både Nvidia og AMD har hver deres opskaleringsteknikker, noget med AI, noget uden, noget med kunstigt indsatte og ny-beregnede billeder, andet uden, men pointen er at man får både 2x, 3x, 4x forbedring og vil særligt for svagere grafikkort være i stand til at trække mange billeder i sekundet.
Det er superfedt hvis man ikke lige har 15.000 kroner til et grafikkort, og det gør de kraftige kort fremstår endnu vildere end bare deres rå regnekraft.

Men min påstand er at det giver dovne udviklere og dårligere spil.

Og hvad mener jeg med det? Jo, når nu forskellige opskaleringsteknikker klarer jobbet for dig, hvorfor så bruge energi på at udvikle og optimere på tingene? Der er rigtigt mange spil der selv med en meget voldsom GPU med store evner inden for rå beregning ikke kan trække moderne spil særligt optimalt, særligt ikke i 4K der langsomt bliver mere og mere normalt.

Metro Exodus Enhanced, Cyperpunk 2077, Total War: Warhammer III, titler der kun lige kommer over 60 FPS med markedets dyreste grafikkort - fordi at udviklerne måske, måske ikke, fra starten vidste at FSR og DLSS ville redde frameraten på deres produkter - så hvorfor bruge tid på at optimere?

Dette er en annonce:

Jeg synes ikke bare at det er dovent, det er ansvarsfraskrivelse, og jeg finder det dybt problematisk at man anser det for at være kundernes problem hvis de ikke har 15.000 til et nyt grafikkort, og at man leverer uoptimerede spil der kræver en maskine til 40.000 for at give en nogenlunde flydende spiloplevelse. Særligt Metro Exodus Enhanced er slem da det grundet sin ekstreme Ray Tracing integration reelt er uspilleligt med et AMD grafikkort, og alt fra Nvidia under et RTX3090 kan reelt heller ikke bruges. Det er ubehøvlet i femte potens og en total mangel på respekt overfor kundernes økonomiske formåen og prioritering.

Efter en del år med at Benchmarke for Gamereactor, og rigtig meget af det bliver aldrig brugt men lever et stille liv i diverse regneark, bliver jeg mere og mere imponeret over hvad små studier kan bedrive, og mere og mere arrig over hvad store studier ikke gider bruge tiden på. For hvad nytter det at lave et fantastisk spil hvis ingen har hardwaren til at nyde det i fulde drag? Der gik fem år fra jeg første gang satte foden i indre del af Boston i Fallout 4 til at jeg havde et kort der kunne trække +60 FPS uanset opløsning - det er bare ikke godt nok, jeg moddede på spillet i månedsvis for at det var bare nogenlunde spilbart når man ramte Boston - det er ikke ok overfor sine betalende kunder.

Skal DLSS og FSR så afskaffes? Nej. Endelig ikke. Det presse og skubber den teknologiske udvikling, det gør det muligt at få en fantastisk spiloplevelse selvom at man "bare" har et mid-range grafikkort, og det gør det muligt at få tårnhøje FPS værdier i konkurrenorienterede spil i andet end 1080p. Det bør være muligt at få ekstremt høj grafisk kvalitet og høje framerates på samme tid igennem optimering, og vi må som forbrugere stå fast og forlange at man ikke er nød til at bruge kunstige hjælpemidler oven i at have brugt 15.000 kroner på et grafikkort for at få den flydende grafiske oplevelse man burde kunne få med en rimelig kraftig maskine og et moderne AAA spil.

Kom i gang udviklere, DLSS og FSR er hjælpemidler, det er ikke det der skal gøre det bare teoretisk muligt fra starten.

Dette er en annonce:


Indlæser mere indhold