Tilfældige Anbefalinger: Gyserfilm

Jeg har elsket gyserfilm så længe jeg kan huske. Jeg indrømmer at min smag er meget, meget specifik, og at jeg derfor helt naturligt har en tendens til at skære ret mange af genrens yndlinge fra, men det betyder ikke at det ikke nærmest er den singulære genre der producere mest "hype" i min reptilhjerne hvert eneste år.

Så hvordan beskær genrens træ? Jo, jeg synes som oftest at overvældende "gore" kan være decideret kvalmende, så film som Wolf Creek, en række af Saw-filmene (med specifik undtagelse af den første) og Martyrs er alle film jeg nærmest decideret har valgt ikke rigtig at beskæftige mig med, selvom at jeg både ved at de er højt elsket af det samme slags publikum som jeg selv, og at de nok efter al sandsynlighed er effektive gyserfilm.

Nej, for mig selv, og heldigvis også min kæreste Klara, så drejer det sig om stemning, og effektiv opbygning af håndgribelig intensitet og uhygge. Det er netop det som gyserfilm kan, som andre genrer kun momentvis overhovedet forsøge at indkapsle. Gyserfilm skal både fungere på et filmnarrativt plan, og præsenterer os for troværdige karakterer, spændende historier og indviklede perspektiver, men samtidig er den her overhængende mission ved siden af, der specifikt drejer sig om at fremmane én central følelse hos seeren. Det gør først og fremmest at gysergenren nok er den der er sværest at navigere i, eftersom film som oftest fejler enten på den ene eller den anden måde, men det betyder så også at når det lykkedes, så er det til den helt store guldmedalje.

Nogle af mine bedste biograføjeblikke har været med gysergenren, hvor knuden i maven bare strammer til over tid, og hvor intensiteten af hver enkelt scene nærmest bliver overvældende. Klara og jeg har set hundredevis af dem, og har med tiden opbygget lidt af en favoritliste, som jeg tænkte lige at dele med jer. Nogle på den her liste er bedre end andre, alle kan dog anbefales.

It

It (og til dels efterfølgeren, men ikke i samme grad) er et solidt eksempel på at forøget budget og bevågenhed ikke altid resulterer i en ringere film med mindre kant. Jo, den er lavet til en bredere fællesnævner, men Andy Muschietti forstår stadig at fange en uhygge, en allestedsnærværende trussel, og gøre den håndgribelig og pisse uhyggelig. Naturligvis står og falder det hele med Bill Skarsgaard her, der leverer en karrieredefinerende præstation.

It Follows

It Follows er lidt artsy, men bruger begrænsede ressourcer til at for alvor at skræmme. Her er det lidt det uforklarlige, det underforståede, det usagte, der spøger, og netop fordi du ikke forstår, så presser det dig også til bare at nyde filmen som den er.

Hereditary

De sidste fem minutter af Hereditary er blandt de uhyggeligste jeg nogensinde har set, personligt. Det gjorde at jeg faldt ret direkte for instruktør Ari Asters tilgang til gysergenren, og det er samtidig nok den film jeg vil anbefale hvis man vil have den kant som studiet A24 er så gode til at levere, samtidig med at man ønsker den mere klassiske gyserfortælling. Det fungerer til den helt store guldmedalje.

Nope

Jordan Peele er så uendeligt dygtig. Ja, jeg synes at hans anden film, Us, falder lidt fra hinanden i det sekund den forsøger at forklare, helt lavpraktisk, hvad der reelt sker, men hans seneste film, Nope, er noget lig et mesterstykke. Den er ikke nær så uhyggelig, eller klassisk "gyser-agtig" som hverken Us eller Get Out, men der er her tale om et stykke håndværk fra en kunstner der forstår suspense bedre end nærmest nogen anden. Se den.

The Babadook

The Babadook er svær at se, det er den virkelig. Jo, trailere og promo-materialet lænede sig mere direkte ind i de klassiske gyserelementer, og de er også velfungerende i selve filmen, men det er nok mere den uhygge der opstår fra en mor, der mister grebet om sin rolle som beskytter. Det er nok en af de film hvor man skal se nyhederne bagefter for lidt af rense paletten, bare så du er forberedt.

The Witch

Vi så faktisk The Northman hjemme hos os for nylig, og det mindede os om hvor godt vi kan lide instruktør Robert Eggers' måde at håndtere gyseropgaven, selvom at den ikke er perfekt. Hans først film, The Witch, er dog ret tæt på at være netop perfekt, og fungerer samtidig som en glimrende grund til at holde øje med Anya Taylor-Joy fremadrettet.

A Quiet Place

Her har vi endnu en "gyser blockbuster", og det er sågar John Krasinskis første instruktørjob. Men selvom at der er dele af A Quiet Place der er en kende konventionelt, så er det uhyggeligt effektivt, særligt hvis du selv går med på præmissen om at man skal kunne høre en knappenål falde til jorden imens man ser den. Det opfølgende kapitel er faktisk også ret effektivt, hvis det er.

Under the Skin

Meget af tiden ved man ikke rigtig hvad der foregår i Under the Skin, og den er virkelig, som i virkelig ikke for alle. Jeg har den dog alligevel med af to centrale årsager; Mica Levi leverer et af de bedste soundtracks jeg nogensinde har hørt til en gyserfilm, og filmsproget her er i en klasse for sig. Jeg vil anbefale dig måske at se traileren først, eftersom det ikke nødvendigvis er alles kop the lige meget hvad. Det er desuden et glimrende eksempel på hvad Scarlett Johansson kan, når hun ikke er tvunget i en stram Black Widow-dragt.

The Conjuring

Det er så sandelig ikke alle der kan lide The Conjuring, mest fordi at det er det mest lysende, åbenlyse eksempel på den gyserrenæssance vi har set i mainstream filmbranchen de seneste 10 år. Det er samtidig den film der kastede James Wan fremad som en central instruktør i Hollywood. Jeg mener stadig at den i brede træk fungerer, men jeg elsker også Patrick Wilson i en helt uhyggelig grad, så måske er det det.

The Haunting of Hill House

Vi slutter af med to serier, begge fra Mike Flanagan, der har lavet en aftale med Netflix, der betyder at han løbende producerer serier til platformen. Den serie der dog cementerede den her aftale var The Haunting of Hill House, der forbliver et af de bedste eksempler på hvordan suspense kan fastholdes over cirka 10 afsnit, samtidig med at dybden i hver enkelt karakter fastholdes. Den er glimrende.

Midnight Mass

Men ikke helt lige så glimrende som hans seneste serie, Midnight Mass. Nej, den er ikke helt lige så direkte uhyggelig som Hill House, men i forhold til selve kvaliteten af det samlede narrativ, og den måde tematikker, suspense, anslag og pay-offs arbejder sammen om at levere et decideret mesterværk af tv-serier, så er Midnight Mass et must-watch for de fleste, mener jeg.

Jeg tænkte det ville være oplagt hvis vi kunne bytte anbefalinger i kommentarsporet, så hvis I har noget på hjerte, har set en film som I gerne vil anbefale, eller bare snakke gyserfilm, så forsøger jeg at følge med.