Vi kigger på Total War: Warhammer III's 2.0-opdatering, Champions of Chaos og Immortal Empires

Inden at du læser dette antager jeg at du kender eller måske endda selv har spillet Total War-spil, der reelt er deres egen genre efterhånden. Måske du kender eller selv har spillet et af de tre Total War: Warhammer-spil, og har et grundlæggende kendskab til Warhammer-universet, for ellers er denne tekst totalt volapyk.

Det har holdt hårdt. Massere af bugs kom ind fra højre med nyelige opdateringer, fans stod og skreg på, manglende respons fra Creative Assembly. Det har, med andre ord, været et shitshow. Nu er der dog ved at ske noget.

Først og fremmest er spillet opdateret til version 2.0, der er en udvidelse der vil noget, den gamle blod-DLC spøger i kulissen og så er der Immortal Empires, der kombinerer alle tre spil i en stort mode, hvor alle 86 unikke generaler og deres 26 faktioner (jeg har muligvis talt forkert, men det er deromkring, og så skal vi nok forvente Chaos Dwarf i fremtiden med mindst to unikke generaler) skal kæmpe imod hinanden. Så det svarer efterhånden meget godt til ottende udgave af Warhammer Fantasy som det hele er baseret på, og som gammel Chaos-spiller er det lige noget guf for mig med den nye udvidelse.

Men lad os tage det fra en ende af. Der er et væld af nye ting og rettelser, noget er lækkert, såsom nyt interface til at hunse rundt med dine allierede og nye håndtegnede billeder for hver faktions overtagelse af en by, i stedet for at have de samme fire billeder for alle, der er balanceret forskellige enheder, tilføjet og fjernet egenskaber fra forskellige enheder, skabelse af en konføderation er blevet nemmere - tak for det, flere unikke egenskaber der før krævede levels er nu automatiske ved et specifikt level for din general, og visse tidligere usynlige bonusser i kamp er nu synlige på din enheds ikon. Puha, det var meget.

I forhold til Immortal Empires er der herudover, for det er ikke alment tilgængeligt, sket maaaange ændringer og ombalanceringer, men der er stadig mange der mangler, eksempelvis kan en enkelt Beastman Shaman smadre en hel hær af dæmoner med den rigtige "skade på model/figur i enheden, i stedet for enheden som helhed". Det er skidt hvis du har 160 mand i din enhed, og hver af dem tager 15-20 skade hvert andet sekund når det ikke var hensigten. Dette er "Devolve" i Lore of the Wild, og det er nok en der skal laves om blandt mange.

Så er der selve udvidelsen. Dette er en total ændring af Warriors of Chaos, eller Chaos Warriors som de altså retteligt hed i gamle dage. Det er langt tættere på hvordan at det er at spille dem i det fysiske spil, og giver langt flere muligheder, og når ja, så tilføjer det lige beskedne 50 nye enheder til spillet, om end mange er de samme enheder med lidt forskellige variationer. Herudover er der en ret fed mekanisme hvor du i stedet for at erstatte de tropper du starter med kan opgradere dem løbende jo flere erfaringspoint de tjener, så ligesom din general kan dine tropper starte som svage mennesker uden rustning, og slutte som fuldpanserede, muterede supersoldater med våben der gør ondt bare at kigge på. Der er fire nye unikke generaler, eller, de er faktisk dæmoner, de repræsenterer hver en unik gud, og har hver sine unikke mekanismer hvilket gør dem overraskende forskellige at spille på trods af at de teknisk set er samme race/faktion.

Krigsguden Khorne, blodets og hadets gud, er repræsenteret ved Valkia the Bloody, The Gore Queen kan flyve, har et stort spyd, et tungt skjold, og når man slår ihjel i kamp, ja så kan hun bevæge sig mere på kampagnekortet. Det er ret nyttigt når man slås mod folk der løber deres vej når de er ved at tage.

Nugle, gud for rådenskab, opløsning og genfødsel, er repræsenteret ved Festus, lægen der blev dæmonen der forsøger at lege gud, ja, han leger sjovt nok med mærkelige miksturer og andet sjovt, og har fået både hurtigere og mere hårdtslående enheder at lege med.

Slaanesh, gud for forførelse og perversitet, er repræsenteret ved Azazel den smukke, hvilket er et ret relativt ordvalg. Han slår hårdt, men fungerer faktisk bedst ved at underkaste sig andre faktioner og lade dem gøre det grove arbejde, og da en vasal under Slaanesh aldrig kan gøre oprør, så kan man behandle dem som skidt.

Sidst men ikke mindst er der Tzeentch, gud for ændring og manipulation, han er repræsenteret ved.. eh, Vilitch the Curseling, to tvillingebrødre forenet i en krop, og er noget så sjældent som en magiker i tung rustning der er lidt for glad for teleportation.

Alle fire har fået opgraderede enheder at lege med, og alle har adgang til deres guds dæmoniske tropper inden for visse grænser, og alle fire skal måske lige tænke sig lidt om, for en femte person lurer ude i horisonten...

Alle fire har de det mål at komme til et særligt sted, men i modsætning til hovedkampagnen i Total War: Warhammer III, så er du ikke tvunget til at styrte imod dit endelige mål i skarp konkurrence mod andre, og det gør at tingene ikke er så flyvske, og stadig nemmere at nå. Sådan historiemæssigt tager det fat efter hovedhistorien, og det med en DLC der har sin egen historie, men på det samme kort, er ganske typisk for udvikleren.

Jeg finder det personligt forfærdeligt konstant at have en eller anden form for kapløb i gang i selve hovedkampagnen. Jeg kunne heller ikke lide den primære Vortex-kampagne II'eren, og endte med at være enormt betaget af Thorek Ironbrows gratis ekstrakampagne, og på samme måde her føler jeg mig langt mere fri i min spillestil og tilgang til kampagnen end den primære Ursun-kampagne der konstant føltes som et ekstremt kapløb indtil at man enten fik nedkæmpet alle andre der ville besøge den store bjørn, eller at man var mindst to nøgler foran alle andre.

Hvis man eksempelvis spiller som Azazel, hvor diplomati og relationsbygning er en reel måde at spille på, eller Valkia som rent faktisk kan udnytte sine gode forbindelser og samarbejde med de forskellige Norsca-stammer, så er det dejligt at kunne planlægge sit næste træk, og ikke bare køre en vild og voldsom angrebskampagne, hvor man når frem til målet lidt for træt og lidt for lav på ressourcer og tropper til rent faktisk at kunne vinde. Så pluspoint for et re-work, og for fire unikke generaler der hver har så tilpas mange særlige mekanikker i spillet at de føles tilpas anderledes at spille til at man rent faktisk gider gennemføre med alle fire.

Og så til sidst, Immortal Empires, dog i beta. Udover at størrelsen på det hele er skrumpet 16GB, så glæder det mig at man nu endelig kan spille det komplette kort, og mod alle racer, og med alle dem der er tilgængelige, altså hvis man har den rigtige udvidelse - ellers kan du stadig spille imod dem dog, hvilket er herligt. Jeg tror dog stadig at jeg venter til at Chaos Dwarf-udvidelsen lander, hvad alle håber, for så skal der godt nok skydes med tungt artilleri for alle pengene. Men Immortal Empires er alle tre spils landmasser/områder kombineret i et gigantisk, og jeg mener gigantisk, kort, og så skal man ellers erobre det hele. Eller det skal man ikke, kriterierne for sejr er blevet ændret, og man kan selv ændre ret meget, heriblandt hvornår, og hvis, skelsættende apokalyptiske katastrofer skal indtræffe. Man behøver ikke at have de andre spil installeret, men det hele er dog stadig i beta da mange af særligt de ældre funktioner og mekanikker skal opdateres, og reelt forstærkes da mange af dem ellers får prygl af de nye dæmoniske racer.

For dem der er særligt ambitiøse, så understøttes op til otte multiplayer-spillere til en omgang Immortal Empires. Lige nu er der kommet en del opdateringer, men Creative Assembly melder selv klart skib at reelt kun Norsca, Lizardmen, Dark Elves og Vampire Counts er tilpas opdaterede indtil videre. Da Total War: Warhammer III rent mekanisk er væsentligt anderldes end de to foregående spil virker det desværre til at man manuelt skal have opdateret og opgraderet hver eneste bygning og enhed for hver race, så der går nok en rum tid inden at alle racer kan spilles fuldt afbalanceret. Dog vil der meget snart kommet et mod-kit så de mange moddere derude kan gå i gang. Personligt ser jeg mest frem til at prøve at spille Be'lakor som selvstændig faktion, og prøve om den såkaldte "Sea Lanes"-mekanik, hvor man sejler eksempelvis til det yderste højre på kortet, og så dukker op yderst til venstre - jeg nåede ganske enkelt ikke så langt i prøveperioden.

Alt i alt er jeg ret fortrøstningsfuld. En del opdateringer i månederne efter Total War: Warhammer III ødelagde spillet for mig, ikke så meget at flere enheder var alt for svage i forhold til at bekæmpe særligt dæmoner, men også at flere opdateringer ganske enkelt ødelagde mine save-games, selv cloud-saves, og gjorde at jeg skulle starte forfra. Kombineret med spil der eksempelvis crashede når man var blevet gode venner med de lokale dværge og havde en gyrokopter med i sit spil. Det var demotiverende, og noget jeg aldrig havde prøvet med de forgående spil. Men nu ser det ud til at vi er på rette vej med det tekniske, vi har fået en solid opdatering af en af spillets oprindelige racer, og der er tilføjet mekanikker og funktioner får spillet tættere på det jeg husker at have spillet i den virkelige verden. Immortal Empires virker allerede nu til at blive en seriøs tidssluger de kommende år, da hver gennemspilning selv på de letteste sværhedsgrader potentielt kan tage hundrede af timer, særligt hvis man som jeg kun regner en endelig sejr for at være en total udryddelse af enhver form for modstand.