Dansk
Gamereactor
artikler
FREMHÆVET: Gamescom 2022 Dækning

Her er de vigtigste overskrifter fra aftenens Opening Night Live

Vi har samlet de vigtigste trailere ét sted fra aftenens ret tætpakkede udsendelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Geoff Keighley har efterhånden sat sig relativt tungt på spilåret igennem tre ret centrale shows hvert eneste år, og nu er vi noget til midtpunktet, Opening Night Live, der sparker årets Gamescom-messe i gang, en messe der heldigvis er fysisk igen efter flere års aflysninger.

Showet varede to timer, bød på over 30 forskellige spil på live-scenen, og vi har samlet de centrale overskrifter fra aftenens program. Fra Hogwarts Legacy til The Callisto Protocol, fra Dead Island 2 til Sonic Frontiers, det hele finder du her.

Samtidig vil gerne vide lidt mere om hvad dit højdepunkt fra aftenens show egentlig var, så lad os høre i kommentarfeltet.

GTA-skabers ambitiøse spil Everywhere er blevet "afsløret"

Vi har vidst i meget, meget lang tid, at tidligere GTA-skaber, Leslie Benzies, arbejdede på et ambitiøst nyt spil ved navn "Everywhere", og selvom at billeder tidligere har peget på en meget realistisk stil, men det lader ikke rigtig til at være tilfældet.

Dette er en annonce:

Den nyeste trailer giver dig både et kig bag scenetæppet, men slutningen byder også på lidt klip fra spillet.

Det vides endnu ikke hvornår det udkommer.

HQ
Dette er en annonce:

Dune Awakening er blevet afsløret

Funcom har længe arbejdet på et spil baseret på Dune, og nu ved vi præcis hvordan det spil ser ud. Under Opening Night Live fik vi den første CG teaser fra det kommende spil, som i øvrigt hedder Dune Awakening.

Vi regner med at det kommer til at tage nogle fif fra Conan Exiles, og det beskrives som en "Survival MMO". Du kan se den kommende teaser herunder.

HQ

Sony afslører på overraskende vis en DualSense Edge

Se her var noget der stort set ikke var lækket i forvejen. Sony har løftet sløret for en afart Elite-controller til PlayStation 5, som kommer til at hedde DualSense Edge.

Der er tale om noget lidt mere professionelt her, og med udskiftelige analogpindene og ekstra knapper, så er der helt sikkert noget mere "pro" over controlleren.

HQ

The Callisto Protocol får imponerende ny trailer

Glen Schofield og resten af holdet bliver ved med at imponere hver eneste gang de fremviser The Callisto Protocol, en helt original singleplayer IP, som vist ikke er noget man ser hver dag.

Spillet har fået to nye sekvenser, der viser alsidigheden, og volden. Du kan se begge herunder.

HQ

Lords of the Fallen 2 får langt om længe en trailer

Det er lidt som om at vi har ventet på Lords of the Fallen 2 i flere år, og det er fordi at det har vi faktisk ikke. Ikke bare det, spillet har sågar skiftet studie en enkelt gang, men nu er de endelig klar til at fremvise spillet.

Spillet hedder faktisk "Lords of the Fallen", altså tilsyneladende uden et 2-tal, og traileren kan du finde herunder.

HQ

Moving Out 2 er blevet annonceret

Moving Out har løbende været blandt de absolut mest populære co-op spil på markedet, og under Opening Night Live blev en direkte efterfølger afsløret.

Det kommer i 2023, og du kan se traileren herunder.

HQ

Hogwarts Legacy har fået en ny trailer

Hogwarts Legacy er uden tvivl et af de mest ventede spil i 2023, og vi har ventet så uendeligt længe på et nyt kig på spillet. Det fik vi heldigvis under Opening Night Live, og den vidner om et større fokus på historie.

Du kan se den herunder.

HQ

New Tales from the Borderlands har fået en trailer og et udgivelsesvindue

Ja, vi vidste jo godt at New Tales from the Borderlands eksisterede, og at Gearbox internt har arbejdet på denne ret direkte efterfølger til det imponerende første Telltale-spil.

Det lander til oktober, og du kan se den første trailer herunder.

HQ

Her er den første trailer fra Dying Light 2's første udvidelse

Bloody Ties, hedder den første store udvidelse til Dying Light 2 Stay Human, og præcis som lækkede detaljer havde afsløret forinden, så handler det om at smadre masser af fjender i en slags gladiatorarena.

Der er dog også en ny kampagne, nye karakterer og meget, meget mere. Du kan se mere herunder.

HQ

Sonic Frontiers får trailer og udgivelsesdato

Vi vidste det jo godt allerede, men Sonic Frontiers udkommer altså stadig i år. Mere specifikt ankommer det d. 8 november 2022.

Og spillet ser faktisk lidt bedre ud i den seneste trailer, som du kan se herunder.

HQ

Quantic Dream er udgiveren bag Under the Waves

Vi troede faktisk at Quantic Dream ville løfte sløret for deres eget spil under Opening Night Live, men det skete faktisk ikke, for i stedet afslørede de et spil de udgiver, men ikke udvikler.

Under the Waves ser dog ret fint ud, og du kan se det her.

HQ

Return to Monkey Island får endelig en udgivelsesdato

Der findes overraskende mange der ser meget frem til afslutningen af Monkey Island-serien, et spil vi har ventet mange, mange år på. Ron Gilbert og hans hold arbejder hårdt på spillet lige nu, men de er faktisk ved at være færdige.

Via en trailer, som du kan se her, er det blevet afsløret at spillet ankommer allerede d. 19 september.

Glæder du dig?

HQ

Subnautica-udviklernes nye spil hedder Moonbreaker


Vi har vidst i noget tid at udvikleren bag Subnautica har arbejdet på en helt ny IP, og ligeledes har det stået klar længe, at det ikke ligefrem ville ligne deres tidligere spil.

Og ganske rigtigt, her er Moonbreaker, et turbaseret strategispil der virkelig læner sig ind i hele Warhammer-tendensen, så du kan digitalt "male" dine egne figurer, og se dem dyste på slagmarken.

Der er Early Access allerede d. 29 september på PC, og du kan se den første trailer herunder.

HQ

Goat Simulator får sindssyg ny trailer


Det kommer d. 17 november, det er måske det allervigtigste, og når den dag kommer så lader det virkelig til at fantasien er den eneste begrænsning.

Du kan se den vilde nye trailer herunder.

HQ

Lies of P kommer på Game Pass på lanceringsdagen

Det kommer ikke ligefrem fra en etableret udvikler, eller fra et etableret univers, men Lies of P lover at fortælle legenden om Pinocchio på en helt og aldeles anderledes måde.

Det er måske nok, og hvis ikke så kan det være at den FromSoftware-inspirerede struktur kan noget. Spillet lander på udgivelsesdagen på Game Pass, og du kan se den nyeste trailer herunder.

HQ

Focus Home Interactive afslører Atlas Fallen

Selvom at der er meget vi endnu ikke rigtig ved om Focus Home Interactives nye fantasy IP, så lader Atlas Fallen til at bygge en hel del på co-op, på at bekæmpe store monstre, og seje evner der virker i kombination med andre spilleres evner.

Du kan se den ret flotte CG teaser herunder, der dog ikke rigtig giver os nogen solid ide om hvordan spillet egentlig ser ud.

Er det noget for dig?

HQ

High on Life fremviser sjov boss-kamp

High on Life fortsætter med at se ganske komisk ud, og den primære glæde lader til at komme fra de talende våben, der giver dig kontekstuelle jokes baseret på hvad du laver.

Eksempelvis taler den dig igennem en boss-kamp, som du kan se herunder.

HQ

The Expanse får en flot ny trailer


Telltale arbejder i disse dage på The Wolf Among Us 2, men de indgår samtidig i et partnerskab med Deck Nine om at udvikle en narrativ rejse baseret på The Expanse.

Nu ved vi at spillet lander næste sommer, og du kan se den første trailer herunder.

HQ

Gotham Knights rykkes frem lidt og får ret fed trailer

Én ting lader til at være sandt, og det er at Gotham Knights bliver en tætpakket narrativ oplevelse. Den nyeste trailer fokuserer ret direkte på spillets historie.

Desuden fremgår det nu, at spillet udkommer d. 21 oktober, lidt tidligere end først afsløret.

HQ

The Outlast Trials har fået en ny trailer

Vi har stort set intet hørt om Outlast-seriens første multiplayer-projekt i form af The Outlast Trials, men det ændrer sig nu. Spillet har fået en ny gameplay trailer, og ikke bare det, der er også lidt nyt om hvornår det kommer.

Der er faktisk en lukket beta fra d. 28 oktober, og få dage frem. Skal du være med?

HQ

Studiet bag det kommende Arc Raiders afslører The Finals

Arc Raiders er det første spil fra studiet Embark, der blandt andet har Patrick Söderlund fra DICE som ny kreativ chef. Det spil blev for nylig udskudt til 2023, og det skyldes... åbenbart, at de har et andet spil i støbeskeen først.

Det hedder The Finals, og vi fik kun en meget kort teaser fra spillet, og et løfte om en ordentlig afsløring i september. Det kommer åbenbart i år.

Dead Island 2 vender stærkt tilbage

Igen, det her lækkede vist før tid, men det er dog stadig rart langt om længe at se Dead Island 2 vende tilbage efter noget der ligner et årtis udvikling, hvor spillet i øvrigt har været forbi flere studier.

Nu er det blevet afsløret, og det udkommer i øvrigt d. 3 februar, og der er sågar gameplay at se herunder også.

HQ


Indlæser mere indhold