Tilfældige anbefalinger: Outer Wilds

akket være Gamepass prøvede jeg Mobius Digitals Outer Wilds "gratis" for hvad, et lille års tid siden? Selvom spillet dengang virkede meget fascinerende, sloges jeg så meget med dets controls, at jeg hurtigt lagde det fra mig. Siden da blev jeg ved med at se spillet nævnt i diskussioner om generationens bedste, og det var heller ikke usædvanligt, at jeg så det bragt op som en kandidat til et af de bedste spil nogensinde. Eftersom jeg manglede et sommerferiespil, og Outer Wilds stadig lå på Gamepass, besluttede jeg at give det en chance mere. Nøj, hvor er jeg glad for, jeg gjorde det.

I løbet af de sidste par uger, det tog mig at gennemføre spillet, har Outer Wilds fyldt utrolig meget i mine tanker, og det gør det stadigvæk, dagevis efter jeg har set slutteksterne rulle. For spillet er en uhyre sjældent original og intelligent oplevelse. Selvom det er et par år gammelt, er jeg sikker på, at der er nogle herinde, der har overset det, eller, ligesom mig, fiflet lidt rundt med det for så at give op på det. Er du en af dem, så lad denne artikel være den allerkraftigste opfordring til at anskaffe spillet (har du Gamepass, er det en no-brainer) og føre det til ende - jeg lover dig, at du ikke kommer til at fortryde det.

Så hvad er Outer Wilds helt præcist for et slags spil? Kort fortalt er det et rumeventyr med udforskning og gådeløsning som sine to grundsøjler. Man spiller som en astronaut af racen Hearthian, sjove væsner med fire øjne og lange ører, der bor på den fredfulde planet Timber Hearth, præget af nåletræer og gejsere. Hearthians er besatte af at finde ud af, hvad der skete med racen Nomai, som udforskede solsystemet i deres søgen på noget kaldet "The Eye of The Universe", længe før Hearthians eksisterede. Men under deres søgen på dette skete der noget, der gjorde, at de forsvandt.

Da spillet begynder, er fire andre Hearthian astronauter fra "The Outer Wilds Ventures" allerede rejst til hver deres planet i håb om at løse mysteriet. Nu skal du, en femte astronaut, skydes ud i rummet for første gang. Dels for at finde og tjekke op på de fire andre astronauter og høre, hvad de har fundet ud af; dels for selv at bidrage til at løse mysteriet om de forsvundne Nomai.

Der sker imidlertid noget, der gør, at du bliver fanget i en tidsløkke, ude af stand til at dø fuldstændigt, men tvunget til at genleve de samme 22 minutter. Jeg vil ikke afsløre, hvad det er der sker, men 22 er altså præcis dét antal minutter, du har at udforske i, inden du bliver sendt tilbage til start.

Er du typen, der stresser totalt over spil med tidspres, så kan du roligt slappe af. For i Outer Wilds er der intet at miste ved døden, ingen hårde fortjenester som kan gå tabt. Viden er spillets "XP", om man vil, nøglen til progression, og de ledetråde, du finder ude i rummet, bliver som det eneste gemt mellem cyklusser (i dit rumskibs logbog), så du ikke mister overblikket.

Derudover skal det siges, at 22 minutter i dette spil føles som lang tid. Og det er det også - faktisk behøver du ikke mere for at gennemføre spillet. Men det kommer du næppe til, før du har været igennem et utal af cyklusser. Cyklusser behøver skam heller ikke at vare hele 22 minutter; de kan vare ganske få minutter, og det vil jeg vove at påstå, at dine første mange kommer til.

Er der nemlig én ting, Outer Wilds hurtigt gør klart, så er det, at rummet er livsfarligt. Du kan, for blot at nævne et par uheldige skæbner, løbe tør for ilt og blive kvalt, styrte i døden eller rive hul i din rumdragt, og dertil kommer en række unikke farer, som hver af spillets håndfuld afsindigt kreative planeter truer med.

Det er utroligt, at et indie-spil med tegneserieagtig grafik kan indgyde angst i spilleren på en måde, som få andre AAA-spil kommer i nærheden af. Jeg glemmer aldrig den panik, jeg følte, da jeg første gang fløj mod en planet, så den komme nærmere og nærmere, for så pludselig at styrte direkte ned i et stormfuldt hav. Eller hvordan jeg desperat forsøgte at finde lyset i et mørkt netværk af huler, der langsomt blev fyldt med sand. Eller da jeg til ingen nytte formåede at styre uden om et altopslugende sort hul.

Outer Wilds kan være voldsomt intenst, på trods af at det ikke indebærer nogen som helst form for kamp. Det var befriende at spille et fængslende spil, som handlede om andre ting end at slå ihjel, og det mindede mig om, at det virkelig er indie-scenen, der skubber til mediets grænser, når det gælder om at afprøve nye ideer og koncepter.

Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer med spillets historie eller planeter, for Outer Wilds er 100 procent drevet af udforskning, og dets allerstørste styrke er den følelse af hjertebankende spænding, man mærker, når man gør en ny skelsættende opdagelse. Sådanne opdagelser kan du nemt gøre dig helt tilfældigt, men langt mere tilfredsstillende er det, når du støber nogle af de mange fragmenterede ledetråde sammen og løser hjernevridende gåder i øjeblikke, hvor du føler dig som et geni.

Dette er en type spil, hvor spoilers ruinerer oplevelsen totalt, så hold dig fra nettet, mens du spiller det, og har du virkelig brug for hjælp til at løse en gåde, så udvis ekstrem forsigtighed i din søgen efter hjælp. Jeg kan dog give dig et par gode råd, så du forhåbentligt ikke lægger spillet fra dig i frustration, ligesom jeg gjorde første gang:

1. Vær tålmodig med spillets styring. Her går realisme på bekostning af tilgængelighed, og det betyder, at det kræver en del øvelse, før det bliver en relativt gnidningsfri oplevelse at navigere de forskellige planeter (med varierende grader af tyngdekraft) med rumskib eller jetpack.

2. Sæt dig godt og grundigt ind i spillets mekanikker lige fra start af. Alt udstyr, du har, tjener et eller flere formål og er obligatoriske at forstå samt udnytte for at gennemføre spillet. Du har alt, du skal bruge, fra begyndelsen.

3. Hvis du går i stå på én planet, så rejs til en anden. Alle ledetråde, du finder på de forskellige planeter, er sammenvævet, og der er ingen rigtig eller forkert progression.

... Og så er du faktisk allerede rigtig godt på vej. Outer Wilds handler mere om rejsen end destinationen, men rejsen er kun så stærk og meningsfuld, som den virkelig er, i kraft af destinationen. Det, jeg prøver at sige, er, at det formentlig først vil være når du har gennemført spillet, at det cementerer sig som et mesterværk for dig. Og det er jeg ikke i tvivl om, at det vil, hvis du når i mål. Foruden den episke tiltænkte slutning byder spillet desuden på et par geniale alternative slutninger, der viser, at udviklerne virkelig har læst lektien hvad angår ekstremt komplekse og fascinerende emner som tid, kvantefysik og sorte og hvide huller.

Outer Wilds behøver ikke et astronomisk budget for at bevise, at spilmediet kan levere helt unikke og dybt engagerende oplevelser, som bare ikke er mulige i nogle andre medier. Om det er et af de bedste spil nogensinde, skal jeg lige summe lidt over. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg aldrig kommer til at glemme det.