Gamereactor Debatterer: Insidere og lækager

For nylig lækkede der gameplay fra The Last of Us: Part I, og det satte gang i et hav af nyhedshistorier, der naturligvis først og fremmest tog udgangspunkt i den imponerende grafiske detaljegrad, men som også påpegede at egentlige gameplay-innovationer synes at glimre ved sit fravær i et spil der koster mere end originalen gjorde da det udkom på PlayStation 3.

Naughty Dogs Arne Meyer skrev en lidt længere besked på Twitter som respons, hvor han begræd lækagen, og slog fast at det gør ondt på udviklere at se deres hårde arbejde ramme æteren uden afgørende kontekst, at selve akten at lække klip før udvikleren selv (eller måske snarere udgiveren) er klar, er en nærmest egoistisk handling.

Det kan jeg, på sin vis, godt forstå. At se ens hårde arbejde pludselig blive udstillet til offentligt skue uden den indpakning man ønskede, eller før det er klar til rampelyset? Det må være nervepirrende, og frustrerende. Ligeledes er disse sager krøbet frem igen og igen de seneste fire-fem års tid, hvor insidere som Jeff Grubb, Jason Schreier og Tom Henderson har løftet sløret for afgørende detaljer før tid, og hvor studierne bag så er nødsaget til at respondere før de i princippet ellers ville have ønsket det.

Igen; jeg forstår som sådan at det kan være frusterende for de virksomheder der har konstrueret et marketingsnarrativ, og bruger tid og ressourcer på en kampagne med et specifikt startskud, for så at offentligheden kaster søm i maskinen inden den overhovedet er kommet i gang. Ligeledes er jeg også forstående overfor de fans, der både af respekt for udviklerne de forguder, og for deres egen uhæmmede hypes skyld, ønsker den "rigtige" afsløring, en de kan blive spændte over og vise deres venner, i stedet for kortfattede detaljer i en besked på Twitter, eller som respons på fora som ResetEra.

Jeg vil dog samtidig argumentere for, at ikke bare er det, nærmest kategorisk, legitimt at lække detaljer man sidder på, og som man ved er korrekte, og samtidig vil jeg altid, et eller andet sted, forsvare insidere som Grubb og Schreier, ikke nødvendigvis fordi jeg kan lide dem, men fordi at der rent principielt er en interesse i at modtage information, hvis denne er korrekt.

Sidstnævnte er vigtigt der, for naturligvis er der ingen der er interesserede i misinformation, og når information kommer fra andet end en primærkilde, så vil det ske. Selv Schreier med en nær perfekt track record, og Henderson med, måtte kapitulere den dag hvor Sony Santa Monica efter sigende skulle offentliggøre udgivelsesdatoen på God of War: Ragnarök, men det skete dog få dage efter.

Lad os dog starte med hvorfor de her brancheinsidere eksisterer. Som udgangspunkt er det naturligvis fordi der er en fidus i det, og de tre nævnte har lukrative karrierer bygget på netop det fundament det er at have kilder, der kan overlevere hemmelig information, som så kan bruges i artikler og podcasts. Det gør dem eftertragtede, og netop fordi de som oftest har ret kan deres rapportering flytte branchen, og forbrugerne, i en bestemt retning. Det er meget magt, naturligvis.

Men de eksisterer nok primært fordi at spilbranchen selv lægger så meget op til at de kan. Tænk på filmbranchen; her offentliggøres budgetter, crew og sågar billetsalg måneder, og sågar år, i forvejen. Vi ved som oftest alt om en given produktion inden den overhovedet er gået i gang, og når medier som Variety, The Hollywood Reporter eller Collider afslører eksempelvis casting-detaljer i god tid, så synes det sjældent at forholde sig sådan at større filmstudier begræder dette på medier som Twitter, fordi folkene bag har "arbejdet så hårdt".

Spilbranchen står i meget stærk kontrast her, for alt er hemmeligt. Ikke bare det, alt er hemmeligt i årevis. Det er hemmeligt hvem der arbejder på hvad og hvorfra, hvor meget det koster, hvor meget projektet i sidste ende står til at omsætte for. Det er hemmeligt hvem der instruerer, og hvad det handler om. Igen; sådan her kan det være i mange år ad gangen, og man ville kunne argumentere for at al det her hemmelighedskræmmeri ikke har gjort netop de ansatte nogen tjenester, der ofte slettes fra et spils endelige credits, eller betragtes som undværlige, når nu offentligheden ikke med sikkerhed kender deres tilknytningsforhold til et projekt der udvikles under absolut hemmelighed i 3-4 år før en offentlig afsløring. "Massive arbejder på et Star Wars-spil" er kvartalets overskrift i spilbranchen. At Taika Waititi skal lave en Star Wars-film? Ja, det ved vi cirka tre år inden der overhovedet er planlagt en produktionsdato.

Sandheden er bare et eller andet sted, at hele "lækage/insider"-problematikken er en branchen selv har skabt, og ved at være en hel del mere transparent så undgås det totale kollaps, og alt det brokkeri, når så nogen endelig får lyst til at dele konfidentiel information med journalister som Schreier. Det kan vel ikke komme som nogen overraskelse, kan det?

Og så er det her med principper, som efter al sandsynlighed vil dele vandene lidt mere. Jo, det ville være optimalt hvis alle spilprojekter primært blev afsløret på en så pompøs måde, at man blev spændt, og parat til at hive tegnedrengen frem fra lommen - det ville da. Men rent principielt har jeg altid fundet det besynderligt, at nogen kaster vrede vendinger efter insidere som Tom Henderson for at fortælle offentligheden om noget der er... korrekt. Bare det faktum at det er korrekt, ægte, virkeligt, det gør det legitimt at dele videre. Og det faktum at du ved noget du ikke vidste før kan, næsten per definition, ikke være skidt. Jo, det kan have konsekvenser for niveauet af hype, og kan knuse en selvskabt illusion hvor man med vilje ikke ønsker at vide noget, men information er sådan set bare information. Og hvis du ikke ønsker information, så er det altså svært at bevæge sig rundt på internettet. Det er ligesom... det det er.

Der er naturligvis en fidus i at vente på en officiel pressemeddelelse, at gerne ville se en officiel, tilrettelagt præsentation fra folkene bag, og til en vis grad er det, igen (igen), let at forstå at Schreiers korte besked på ResetEra synes at tage vinden lidt ud af sejlene, eller at se korte 480p klip fra dit mest ventede spil dukke op på Twitter.

Men hvorimod at man skal adskille lækkede klip der lækker, og som naturligvis er forbudt, og information der spredes af selverklærede insidere, har jeg det personligt lidt på samme måde med det. Det er uundgåeligt, og det er heller ej noget vi som forbrugere bør fordømme. Vi bør, med rette, forkaste faktuel forkert information, og retmæssigt kritisere de kilder der tager let på den slags (og ja, her inkludere jeg så sandelig også os selv), men hvis Henderson, Schreier eller Grubb fortæller os noget korrekt om en verden der alt for længe har slidt medarbejdere op, rodet med ringe arbejdskulturer og tvetydig etik bag et tykt slør? Ja, så synes det mærkeligt at forbrugerne, der kun vinder "hype", kaster sig så frådende over dem der leverer den her information. Det er der hvor det der med hvad der er "korrekt" og hvad der er "etisk korrekt" kommer til at hænge uløseligt sammen. Det eneste mange lader til at være bange for er at spændingen går tabt, at luften går lidt af ballonen, men se på gigantiske biograffilm? Vi vidste i årevis, årevis, at Tom Cruise og kompagni planlagde at vende tilbage til Top Gun-universet, vi vidste hvornår produktionen ville gå i gang, hvem der var involveret og hvilke kostumer de havde på under optagelserne, og der var ingen der vredt kom efter etablerede filmmedier for at ødelægge overraskelsen i biografen, eller at forhindre reel spænding når traileren endelig rullede over skærmen. Når etablerede insidere fortæller om et nyt Silent Hill, så er temperaturen i lokalet en helt anden, som om at det er en fremmed og uønsket kræft der ødelægger ens gode humør.

Insidere, lækkede detaljer, det er et nødvendigt onde, og det er, rent principielt, godt at vi er bevidste om noget vi før ikke var, selvom at det er ærgerligt at det ikke sker under tordnende bifald på en E3-scene som før. Og selv hvis du ikke ønsker at rykke dig så meget som til at kalde det noget direkte "godt", så er det i hvert fald svært at sige at det er "skidt" for mere end den i forvejen ret overdrevne fokus på at bibeholde en eller anden skrøbelig form for spænding, som for alt i verden skal holdes i live, så man er parat til at betale, til at opleve, også på bekostning af... ja, næsten det hele.

Jeg ved at der er mange derude der er uenige her, og som føler sig trådt over tæerne af at de her insidere får "lov" til at figurere så stærkt i spilbranchens mediebillede, og som fordømmer lækkede detaljer og klip. Så lad mig høre fra dig, for det er, om ikke andet, en ret spændende diskussion om branchens forhold til sandhed, til åbenhed og til transparent marketingsstrategi. Er det branchen der skal ændre sig? Eller bør medier, og enkeltpersoner, holde sig stringent til de pressemeddelelser der udleveres af udgiverne og studierne? Ja, det sidste spørgsmål er ret vægtet, men nu påstår jeg ikke at være synderligt neutral her.