Dansk
Gamereactor
artikler

De hotteste efterårstitler 2022

Det er tid til at gøre status, og finde ud af hvad der er tilbage i 2022 at glæde sig til.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Som vi også har slået fast i vores sommerfeature her for nylig, så har 2022 i det hele taget været lidt af en skuffelse. Det skal dog ikke forstås som at der ikke både har været, og nok vil komme, store, omfangsrige og ambitiøse spil, men efterhånden vil netop dette kalenderår blive defineret på baggrund af de spil der ikke ramte deres planlagte lanceringsdato, i stedet for dem der endte med at faktisk at udkomme.

Naturligvis kan du løbende følge med i hvilke spil der lander hver eneste måned via vores faste serie, men vi tænkte nu alligevel at give jer et overblik over årets resterende måneder, og fokusere på de højdepunkter iblandt.

Naturligvis er det subjektivt, til en hvis grad, og det kan være at du mest af alt glæder dig til at få fingrene i Bear & Breakfast på Switch, eller måske en PlayStation-lancering af Inscryption? Vi vil forsøge at inkludere ventede indie-titler også, men fortæl os endelig hvilke spil du ser frem til i kommentarfeltet.

Saints Row:
Volition har lovet et reboot, og selvom at modtagelsen af de første par trailere var en kende lunkne, så lader de fleste medier til at være ret så begejstrede efter at have set spillet i aktion. Spørgsmålet er om det er nok, og om at serien i dag har en reel eksistensberettigelse.

Dette er en annonce:
HQ

A Plague Tale: Requiem:
Asobo kan lidt af hvert må man sige, men blandt studiets absolut største triumfer er A Plague Tale: Innocence, et bevis på at andre studier virkelig kan lave en Naughty Dog-inspireret rejse, der både er uhyre lineær, men uendeligt dragende takket været velrealiserede karakterer og en glimrende historie. Efterfølgeren står til at fortsætte denne rejse, så forhåbentlig fortsætter studiet i samme gear.

HQ

Splatoon 3:
Selvom at de helt konkrete nye tilføjelser kan være svære at spotte, så er Splatoon 3 et glimrende eksempel på en kerneformular der er så velfungerende, at fans bare er glade for at se serien vende tilbage. Der er dog en vildere kampagne denne gang, så mon ikke der bliver taget godt imod det?

Dette er en annonce:
HQ

God of War: Ragnarök:
Det kom lidt som en overraskelse for os at Sony Santa Monica overhovedet sigter efter en lancering i 2022, men den lader altså til at være god nok. Det er nok den titel i 2022 der er størst forventninger til, udover måske Elden Ring, så om den så sidder i skabet igen? Ja, det bliver uhyre interessant at finde ud af.

HQ

Pokemon Scarlet/Violet:
Om man så kan lide Arceus eller ej, så rystede spillet for alvor den ellers virkelig faste formular serien har benyttet sig af i årtier. Om det vil komme Scarlet og Violet til gode eller ej? Se, det er det store spørgsmål.

HQ

Gotham Knights:
Det ville være synd at sige at Warner Bros. Montreal lige frem har imponeret med de seneste fremvisninger af Gotham Knights, men naturligvis kan skindet bedrage, og det bliver spændende at finde ud af om de virkelig er Arkham-seriens arv værdig, når nu Rocksteady tilsyneladende er færdige med den slags projekter.

HQ

World of Warcraft: Dragonflight:
Helt på egen hånd er det bare virkelig vildt, at WoW stadig kører derudaf i dag. Jo, antallet af abonnenter er faldet stødt, men lader til at have været stabilt de sidste år, og samtidig synes mange at være spændte på de ændringer og tilføjelser Blizzard kommer til at tilbyde den her gang.

HQ

The Callisto Protocol:
Spillet ser utrolig solidt ud, og vigtigst af alt virker det kunstnerisk afgrænset, uden en påklistret mulitplayer-del eller en stor, tom åben verden. Men selvom studiet består af eksperter og veteraner, så er det i sig selv uprøvet. Kan de gøre det? Vi må se til december.

HQ

Skull & Bones:
Det er nærmest svært ikke at forbinde Skull & Bones med en af Ubisofts mest berygtede og forvirrede udviklingscyklusser til dato, men for nylig løftede de så endelig det officielle slør igen, og slog samtidig fast at de forventer en form for beta her inden længe. Vi vil se det før vi tror det, og påpeger samtidig gerne at Ubisoft har mange free-to-play Live Service-agtige titler under udvikling, og at deres track record endnu ikke helt fortjener tiltro.

HQ

Scorn:
Lad os sige det som det er; Scorn har været undervejs i mange år efterhånden, men det H.R. Giger-inspirerede look har lokket fra start af. Nu kommer det altså, tilsyneladende, i oktober måned, og noget tyder på at bliver noget ganske særligt. Håber vi.

HQ

Company of Heroes 3:
RTS-fans får endelig hvad de har bedt om, et nyt Company of Heroes bygget af de veteraner der netop har leveret to uforglemmelige spil tidligere. Igen; det er svært at vurdere, men baseret på den portion af spillet vi har prøvet i vores preview, så er der al god grund til at glæde sig.

HQ

Marvel's Midnight Suns:
Én ting er sikkert, og det er at Marvel's Midnight Suns kommer til at være et ret anderledes Marvel-spil. Selvom at der er en afart deckbuilding inde over denne gang, så ladet det dog også til at være et ret klassisk Firaxis-spil. Vi krydser fingre for at den kombination holder vand.

HQ

Hogwarts Legacy:
Som det er lige nu i skrivende stund, så ankommer Hogwarts Legacy i år, og selvom de mere kyniske af os mener at netop det her spil sagtens kunne blive forsinket, så lad os bevare håbet. Spillet ser uhyre imponerende ud, og om det så kan balancere udforskning af en stor åben verden, med daglige gøremål, et interessant kampsystem og en solid historie? Av, for den, men vi håber.

HQ

Mario + Rabbids Sparks of Hope:
I det første spil var alle de centrale aspekter i forvejen bundsolide, så at ekspandere på disse giver ret god mening. Naturligvis lader det til at den mere lineære verden nu, på klassisk vis, er blevet erstattet af en mere åben struktur, men indtil videre har vi ingen grund til at tvivle på at holdet igen kan levere.

HQ

Two Point Campus:
Two Point Hospital endte med at være et gigantisk hit, og sikrede udvikleren en platform hvorpå de kan bygge for fremtiden. Og det gør de så også, denne gang med en mere universitetsorienteret efterfølger, som forhåbentlig gør akkurat nok til at det føles nyt, og friskt.

HQ

Return to Monkey Island:
Fun fact: Return to Monkey Island er blandt de absolut mest populære spil på Gamereactor, og har været det siden afsløringen. Det må betyde at der er et hav af fans der har ventet så tålmodigt på mere fra folkene bag, og det ønske får de nu opfyldt.

HQ

Sonic Frontiers:
Spørger du en vokal fanbase, så burde Sonic Frontiers ikke udkomme i 2022, for spillet ligner netop noget der ville have godt af ekstra udviklingstid. Men om du, eller I, kan lide det eller ej, så satser SEGA alt på at det skal ske. Vi håber, selvom at pessisme her er svær ikke at overgive sig til, at det ikke skuffer.

HQ

Overwatch 2:
I princippet har mange kunne spille Overwatch 2 i noget tid takket være den lukkede beta, og de fleste lader til at være enige om, at selvom at Overwatch generelt set stadig er en solid multiplayer-oplevelse, så er der virkelig, som i virkelig, ikke meget nyt under solen her. Men altså, de gamle maps har nu natteversioner. Det er da fedt, ikke?

HQ

Call of Duty: Modern Warfare II:
Hvis vi sagde; "hey, Call of Duty: Modern Warfare 2 udkommer til efteråret" til forbrugere der ikke som sådan følger spilbranchen tæt, så ville de kigge lettere forundret. Ja, Activision har besluttet sig for at spil bare kan hedde det samme, men forhåbentlig vil selve oplevelsen føles nyskabende nok. Call of Duty-serien er under mere pres end tidligere, men det første (eller nyere) Modern Warfare var en gedigen succes for nogle år siden, så mon ikke?

HQ

Atomic Heart:
Der er gode grunde til at være skeptisk overfor Mundfish' kommende Bioshock-inspirerede eventyr, de er trods alt total uprøvede. Men det ændrer ikke på at de kreative kræfter bag spillet tydeligvis har fået skabt et univers, der drager folk ind ved første øjekast. Vi krydser nu bare fingre på at folkene bag er klar, og at vi derfor snart ved selvsyn kan vurdere hvordan spillet bag det her univers egentlig ser ud.

HQ

FIFA 23:
Dette bliver det sidste FIFA-spil. Eller, det bliver det sidste spil med det navn, eftersom EA officielt har mistet licensen. Fremadrettet kommer serien til at hedde EA Sports FC, men bare rolig, der er stadig Ultimate Team-kortpakker at købe, og det udkommer stadig til september.

HQ

Pentiment:
Én af de ledende folk bag både New Vegas og Pillars of Eternity-serien arbejder på et 2D-mordmysterie under Middelalderen med et religiøst fokus? Se, det lyder tilpas bizart til at vi allerede er om bord.

HQ

ARC Raiders:
Gode gamle Patrick Soderlund insisterer på at ARC Raiders ankommer inden året er omme, til trods for at vi kun har set den ene gameplay teaser. Vi forholder os derfor tilpas skeptiske, og det var vi i forvejen når nu det både er Soderlund, og at det hele er positioneret som en free-to-play Live Service. Men altså, traileren ser nu spændende ud.

HQ

The Last of Us: Part I:
Vi ved at mange har det forskelligt med The Last of Us: Part I, men herinde på Gamereactor synes vi at det er et ret overflødigt projekt for at sige det mildt. Men det skal dog ikke forhindre os i at sætte pris på en undskyldning for at genopleve Naughty Dogs mesterværk, en undskyldning på over 550 kroner, vel at mærke, men stadig.

HQ

Vi vil minde mere om hvert af disse spil via dedikerede artikler. Samtidig forbereder vi et større kig på 2023's bekræftede spiltitler i både artikel- og videoform. Hvad glæder du dig mest til?



Indlæser mere indhold