Redaktøren Mener: Marvels fjerde fase er drænende ufokuseret

Nu har Marvel, under San Diego Comic-Con, endelig løftet sløret for MCU's fremtid, og for at være helt ærlig, så har jeg personligt manglet netop sådan en de sidste par år.

Hvis du ikke kan lide Marvel-film og tv-serier, eller måske udelukkende har apati til overs for superheltegenren helt generelt, så berør det her naturligvis ikke dig. Du har enten fra start af synes at de tager al blikfanget, og forhindrer mere individualistisk forankrede storfilm i at få succes på det store lærred, ellers så er spændingen efter Avengers: Endgame så småt ved at aftage.

Og så er det dem som mig, der faktisk fortsat elsker genren, og som stadig får set alt der fører det samlede plot fremad, selvom at de film og serier ikke altid fænger an. Selv jeg dog begynder så småt at mærke metaltrætheden melde sig, men det er skam ikke fordi at jeg generelt er træt af superheltefilm, tværtimod er jeg fast overbevist om at genren endnu er flydende, og der er enorm identitets- og formmæssig forskel på eksempelvis Ms. Marvel og Doctor Strange in the Multiverse of Madness. Nej, trætheden indfinder sig fordi jeg tror det er på tide at slå fast, at denne fjerde fase for alvor har mistet fokus.

Så hvorfor er det ikke nok at filmene på egen hånd trods alt leverer varen? Hvorfor er det at kontinuitet, samhørighed og et bredere perspektiv skal vægte lige så tungt? Det afhænger naturligvis af den enkeltes overvejelser, men det er dog en dobbelthed som Marvel selv har været med til at konstruere, det er en forventning de selv har været med til at skabe hos publikummer verden over. Faktisk ville man let kunne gå så langt som at sige at netop kontinuitet og følelsen af et samlet narrativ der propelleres fremad af de enkelte fortællinger er en af de centrale grunde til at Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame blev så store successer. Det var forventingen, det var konklusionen på en saga bestående af et utal af filmfortællinger.

Men den fjerde fase har været markant anderledes, og man ville let kunne argumentere for at den også har været mere hovedløs. Black Widow var en lettere forvirret prequel-fortælling om en karakter der netop havde mistet livet i Endgame, Doctor Strange in the Multiverse of Madness lagde op til en bred åbning af multiverset, men endte faktisk som en ret enkeltstående fortælling uden større konskvenser for det bredere MCU. Selv Thor: Love & Thunder formåede ikke rigtig at ændre noget i den brede status quo.

Faktisk er det serierne der samlet set har bidraget mere til reel fremgang. Jo, nogle har nærmest slet ikke, såsom Hawkeye, eller i princippet Moon Knight, men vi har dog set Loki for alvor introducere Kang the Conqueror og bryde den såkaldte "sacred timelime", og ligeledes samlede Falcon Caps skjold op i Falcon and the Winter Soldier, selvom at serien selv var en kende middelmådig.

Men det hele har bare fremstået lettere kaotisk, og der er bare ikke helt samme følelse af at film og serier samarbejder om at fremme et fælles narrativ, der er blevet designet lang tid i forvejen. Der er ingen Infinity Stones at finde, ingen mystisk skurk der venter bag scenetæppet, ja det kunne lige så let være Kang the Conqueror der var den større trussel end de Celestials vi så i Eternals - vi ved det ikke, og den eneste virkelig direkte reference til noget større vises i slutningen af Shang-Chi, hvor Mark Ruffalo og Brie Larson afslører at de legendariske Ten Rings udsender et signal de endnu ikke rigtig kender. Det er vitterligt den eneste konkrete reference til noget større - resten er indicier.

Box office-tallene, og seertallene på Disney+, taler sit eget tydelige sprog. Måske kan Marvel helt droppe samhørigheden og det fælles narrativ, og bare lave... ja, trilogier og nye film og de samme centrale helte, men det ville nu være ærgerligt. Det ville være ærgerligt for det var en del af alleuren ved hele det her univers - det var sammenhængen.

Kevin Feige lader til at have forstået at fans savner den spænding det gav at spekulere ud i fremtiden, og den dialog blandt fans det skabte at hver film var med til at placere en ny sten på vejen mod en form for kulmination, og han har lovet at vi snart ser hvad der sker efter den fjerde fase. Jeg håber at den er mere fokuseret, jeg håber at den føles mere sammenhængende, og med et centralt tema. Ellers vil metaltrætheden til sidst blive til apati.