Dansk
Gamereactor
artikler

Ugens Hotte (Uge 25)

Starfield sidder tungt på tronen, og vores Yoshida-interview klarede sig som forventet ret godt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Naturligvis forholder det sig sådan, at noget indhold på side som Gamereactor, klarer sig bedre end andet indhold. Ydermere er det naturligvis også sådan, at det er noget vi holder øje med. Vi bestræber os på at bringe de nyheder, de artikler og de anmeldelser vi har lyst til, og som I finder interessante, men hele ideen med deadlines, embargoer og et effektivt produktionstempo handler, i sidste ende, om at fastholde et niveau af trafik der kan få forretningen til at løbe rundt.

Hvis det gør os til kyniske Matrix-agenter, der kun ser en lind strøm af grønne, funklende tal, jamen så må det være sådan, men det er et eller andet sted pointen med journalistisk indhold - at I skal læse det, eller se det, bevares.

Men hvilket indhold har klaret sig bedst? Flere af jeg har spurgt ind til hvilke nyheder, emner og artikler har fået flest visninger i løbet af ugen, og det vil vi gerne komme lidt nærmere.

Herunder finder du altså to lister over de tekster der har klaret sig bedst i løbet af ugen der er gået. Den ene er nyheder, slet og ret, og den anden er alle andre store tekster på siden. Det kan meget vel være at der vil være gengangere igennem ugerne, men I ved, besøgsstatistik er en mærkelig størrelse, og der er et utal af faktorer i forhold til hvad der pludselig eksploderer.

Dette er en annonce:
Ugens Hotte (Uge 25)

Okay, her er ugens liste:

Nyheder


  1. Diablo Immortal har nu den værste Metacritic-brugerscore nogensinde

  2. Starfield har fire store byer i alt

  3. Så kan kan du købe Legos Løveriddernes Slot igen

  4. Vin Diesel: "Ark er det bedste spil og alle rigtige gamere ser frem til Ark II"

  5. I Starfield kan du ikke sømløst flyve fra rummet og ned på en planet

  6. Dygtig ingeniør laver "PS5 Slim" på bare 19 millimeter

  7. Warner Bros. er angiveligt ved at smide Ezra Miller på porten som The Flash

  8. Du kan stjæle en andens rumskib i Starfield

  9. Sonys står til at afsløre en ny PS5 Pro-controller

  10. Sådan transformeres Tess i The Last of Us: Part I


Større tekster


  1. Her er vores eksklusive interview med Final Fantasy XVI's Naoki Yoshida

  2. Sonic Origins (anmeldelse)

  3. Vi byder velkommen til Palle på GR's skribenthold

  4. Vi anmelder hele Obi-Wan Kenobi-serien

  5. Steelrising er en clockpunk Soulslike med masser af stil

Dette er en annonce:

Brede betragtninger

Naturligvis er der anomalier her. Eksempelvis er der Vin Diesels ærlig talt inspirerede bemærkning omkring Ark II, en omgang presse som udvikler Studio Wildcard uden tvivl er meget glade for, som nok har fået fart på grundets det komiske præg. Desuden er der helt og aldeles ventede størrelser, såsom interviewet med Naoki Yoshida, der selvfølgelig topper grundet dets eksklusivitet i Norden.

Men der er, som altid, også tendenser. Starfield har haft en ret lang hale efter gameplay-fremvisningen tidligere på måneden, og nyhedshistorier der er med til at danne et retvisende billede af hvad spillet kan og ikke kan er selvfølgelig noget mange er interesserede i.

Der er også overraskelser, såsom antallet af visninger på Steelrising-teksten, som vi ikke forventede havde en så bred appel, som det endte med at have. Desuden skulle det vise sig at DIY Perks' fremstilling af en PS5 Slim blev uhyre populære, og på virkelig kort tid også.

Men for at være helt ærlig bærer det hele fortsat præg af at vi mangler de store, tykke anmeldelser af signifikante spillanceringer, og der kommer til at gå noget tid før de for alvor kommer igen.

Hvad fangede din opmærksomhed i ugen der er gået?



Indlæser mere indhold