Dansk
Gamereactor
artikler

Vi byder velkommen til Palle på GR's skribenthold

Der er kommet nye kreative kræfter til!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tid er som bekendt et abstrakt begreb. 10 minutter kan føles som et blink med øjnene for den ene, mens præcis det samme tidsrum kan føles som en evighed for en anden. Det har typisk noget at gøre med den situation, den enkelte person befinder sig i. En udefra kommende faktor, der ændre vores opfattelse af tid.

Men hvorfor den her snak om tid? Jo, det gik op for mig, da jeg snakkede med Gamereactors chefredaktør Magnus om tjansen som freelancer på sitet her, i hvor lang tid jeg egentlig har beskæftiget mig med spil. Det ene år har taget det andet og når man pludselig "bliver tvunget" til at stoppe op og se tilbage, kan man godt blive lidt overrasket.

Jeg har altid interesseret mig for spil. Siden jeg fik min første computer (en Commodore 64) i konfirmationsgave og spillede Blue Max på et lille 14" fjernsyn på værelset, har jeg været bidt af det. I start-90'erne var jeg en del af Amiga demo-scenen hvor spil gled lidt i baggrunden i nogle år, men gnisten blev for alvor tændt igen, da en af mine venner viste mig hans PlayStation med WipeOut. Benene var fejet væk.

I 1999 landede Sega Dreamcast og her startede jeg mit første site, Dreamcast Online - jeg måtte bare berette om den fantastiske maskine og spillene til den. Siden da, har jeg sammen med et par gode og solide partnere og venner, stået bag flere sitets, magasiner og spil-projekter - for siden 1999 er den grundlæggende interesse for spil og for branchen der producere dem, kun vokset. Det hele har virket som et blink med øjnene, for det har været virkelig sjovt og har budt på mange gode oplevelser.

Dette er en annonce:

Nu skal det hele ikke dreje sig om mig - eller, det skal det jo rent faktisk. Da Magnus bad mig skrive en lille klumme om mig selv til jer læsere, tænkte jeg på hvilken vinkel den skulle have. Valget faldt hurtigt på tid. For nu er det nemlig, efter lang tid som redaktør forskellige steder, blevet tid til at prøve noget lidt andet - og så alligevel lidt det samme, nemlig at gøre det jeg holder allermest af, nemlig at spille og formidle omkring spil.

Lige præcis det, ønsker jeg at blive ved med, for jeg kan slet ikke lade være, da jeg elsker at opleve spil (især skæve indie-titler) og formidle dem videre til andre med samme interesse som mig, nemlig jer læsere.

Derfor er det nu tid til at joine GR's team af dygtige skribenter og tak til Magnus for at give mig muligheden for det. Jeg håber at kunne bidrage med nogle interessante og reflekterende tekster her på sitet.

Vi byder velkommen til Palle på GR's skribenthold
Dette er en annonce:


Indlæser mere indhold