Dansk
Gamereactor
artikler

Redaktøren Mener: Xbox/Bethesda-showet var en mild skuffelse

Forventningerne var høje, og de blev desværre ikke helt indfriet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Kald mig hvad I vil, men jeg synes ret godt om Microsofts samlede strategi set fra et uhyre vidvinklet perspektiv. De forøget kapaciteten hos Xbox Game Studios, og har via CG trailere sat en stopper for endeløs spekulation, så vi har en ret god idé om hvad næsten samtlige af de forskellige studier egentlig arbejder på.

Netop af den årsag virkede det oplagt da Microsoft selv afslørede, at pointen med søndagens show var at konkretisere. Det betyder ikke at jeg personligt forventede specifikke udgivelsesdatoer på samtlige førstepartsprojekter, men det betød dog at jeg forventede mig at vi kunne stoppe med at drømme om hvordan eksempelvis Avowed, Hellblade II og alle de andre rødder egentlig så ud i reel aktion. Jeg tænkte det oplagt at showet ville fokusere på gameplay, gameplay fra alle de spil der tidligere har måtte slå sig tåls med netop vage CG teasere.

Men sådan var det ikke. Nej, showet var ikke nogen katastrofe, det kan man altså ikke kalde det, og Xbox udviste netop den sans for moderne showmentalitet, som vi i årevis tiggede og bad blandt andet Sony og Microsoft om at implementere efter Nintendo overgik til Direct-formatet; drop alt det ligegyldige fedt og "salesmanship", lad spillene tale for sig selv, fokuser på gameplay så ofte som muligt. Det var alt sammen her. Men det ender alligevel med at være en historie om uforløst potentiale.

Så ideen var egentlig god nok, ikke? Konkrete gameplay-afsløringer, fokus på spil der kommer indenfor de næste 12 måneder, og lad det hele være en Direct-agtig trailer-kavalkade. Men én ting er ideerne bag, og en helt anden er hvordan det ser ud i praksis.

Dette er en annonce:

For det første mener jeg personligt at det gik for hurtigt, og vi kunne uden tvivl godt have brugt lidt mere tid med Redfall, med Pentiment, med sågar Scorn. I stedet fløj det hele forbi uden at man reelt set havde tid til at registrere det, hvor Forza Motorsport og Starfield er de to åbenlyse undtagelser, og som også kom begge spil til gode.

For det andet synes der ikke rigtig nogen hoved og hale i tempoet, eller måske selve sammensætningen af afsløringerne, hvoraf to indie'er pludselig blev fulgt af en massiv Xbox Game Studios-relateret præsentation, for så at falde tilbage i fire-fem trailere der passerede så hurtigt at man ikke havde tid til at tænke.

Netop kun via den kommenterede og mere systematisk sammensatte præsentation af Forza Motorsport, og så til sidst Starfield fik spillene ro til at ånde, og det manglede for alvor igennem hele showet, hvis du spørger mig.

Lad os kort vende tilbage til hele ideen bag konceptet om at alle spillene skal udkomme indenfor de næste 12 måneder. Igen, den idé er super, men i praksis sidder man fortsat tilbage med de vage CG-teasere der vidner om gigantisk uforløst potentiale. Ja, jeg ved godt at hverken Fable, Avowed, Perfect Dark, Senua's Saga: Hellblade II, Everwild, Gears 6, The Outer Worlds 2, Gears-samlingen, State of Decay 3, Contraband og sågar Indiana Jones udkommer indenfor de næste 12 måneder, og jeg forventede heller ikke 15 minutters gameplay-gennemgang ligesom Starfield, men det ville nu have været rart med en mere konkret idé om hvordan de her spil ser ud nu.

Dette er en annonce:

Det bliver ikke ligefrem bedre af at Microsoft, som de eneste, ikke har noget State of Play-lignende format, så det er usandsynligt at de indenfor en overskuelig periode netop vil levere et bare lidt dybere kig på nogle af de her spil, dog er det bare spekulation.

Og så er det det bjerg af titler vi har hørt omtalt som projekter, der ikke blev afsløret overhovedet. Project Indus, Project Dragon, Project Belfry, Wolfenstein III, et nyt Doom, Gears 6, Project Mara, InXiles Project Cobalt, Compulsions Project Midnight - you name it. Ja, måske er det meget smart at de ikke sætter yderligere afsløringer via CG teasere til, men når nu skaren af studier er så stor, så kan man måske tillade sig at gå lidt bredere til værks, eller hvad?

Jeg holder stædigt fast i at Microsofts show var "fint", og at det her er mere skuffelse end at det objektivt var spild af tid. Men det er dog skuffende at Xbox Game Studios, som der er blevet brugt så... meget... spalteplads... og... tid på at spekulere i glimrede sådan ved deres fravær. Måske havde det været en idé at bruge 20 minutter af showet på at vise os korte men konkrete gameplay-glimt fra nogle af de her spil, og samtidig slå fast at de ikke kommer indenfor en overskuelig tidsramme, i stedet for det hav af AA'ere som stod for 50% af showet generelt.

Det er ærgerligt, det er det. Måske Microsoft vil byde på de mere dybdegående kig på nogle af de spil der fløj forbi i morgendagens show?

Hvad synes du i øvrigt om det?



Indlæser mere indhold