Dansk
Gamereactor
artikler

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

PSVR2, Final Fantasy XVI - måske lidt Stray?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Efter at have udgivet en række forventninger til den sidste State of Play-udsendelse, hvor responsen efterfølgende lod til at gå på at de var en kende for højt sat, så har jeg lært at man for alvor skal passe på hvad man tillader sig at forvente fra Sonys hånd, når det specifikt gælder State of Play-formatet.

Jeg ville stadig mene at den seneste udsendelse var skuffende, og at man kan tillade sig at forvente mere, selv fra de her digitale præsentationer, der ikke specifikt bær navnet "Showcase", men nuvel; denne gang synes jeg vi skal gå mere realistisk til værks.

Via PlayStation Blog fremgår det specifikt at udsendelsen er 30 minutter lang, og byder på "announcements and updates from the world of PlayStation". Mere specifikt er der tale om tredjepartsafsløringer samt spil til PlayStation VR 2. Okay, det er hvad vi ved, så lad os prøve at se hvad vi kan tillade os at forvente - realistisk:

1: PSVR2-ting
Jeg ville ikke umiddelbart have tænkt at PlayStation VR 2's endelige detaljer ville blive afsløret via en State of Play-udsendelse, men havde ventet at konkrete ting som prissætning, lanceringsdato og spiludvalg ville blive gemt til enten en dedikeret udsendelse, eller til noget lidt mere flashy.

Dette er en annonce:

Men det er samtidig lidt svært at forestille sig en række spændende spil blive fremvist til hardwaren uden samtidig at få mere at vide om netop den hardware. Så jeg tror nu alligevel at de om ikke andet giver os en indikation om hvornår headsettet lander, som analytikere påpeger nok først er tidligt i 2023.

Rygterne har peget på et Killzone VR-spil, og naturligvis er der Horizon: Call of the Mountain, som vi allerede ved vil blive fremvist. Det med prissætning? Se, det er straks mere flydende, og her kunne Sony let vente.

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

2: Resident Evil 4 - ja, tak!
Kald det her en mavefornemmelse mere end noget andet, men der er bare noget ved den her. Rygterne har peget på det i nok omgange, og tiden synes klar til at vi langt om længe ser Resident Evil 4, altså et remake af det originale, i aktion. Det er måske værd at huske på at Resident Evil 3 også blev afsløret via en State of Play tilbage i december 2019, så noget tyder på at der er en form for samarbejde her.

Dette er en annonce:

Dog er det svært at kalde den direkte "realistisk", og andre har peget på at hvis Capcom har et spil med, så er det nok snarere Street Fighter 6. Hvem ved? Nogle siger også at det nu endelig er tid til at se DLC til Resident Evil Village. Mulighederne er mange.

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

3: Final Fantasy XVI får trailer og udgivelsesdato
Den her føler jeg mig mere sikker på. At spillet er noget nær færdigt er ikke noget vi har hørt fra insidere, eller journalister, men fra Square Enix selv, der har været ret åbne omkring spillets udvikling i den her omgang.

En lancering i 2022 har hele tiden virket sandsynlig, og netop af den grund synes det sandsynligt at en trailer falder inden under den konkrete ramme her. Det ville heller ikke overraske mig hvis Final Fantasy XVI tager en stor del af rampelyset. Final Fantasy XV's trailere, såsom Omen og den originale overgang fra Versus til XV var henholdsvis 4.27 og 3.50 minutter. Lige nu synes alle spil der vitterligt kan lanceres i 2022 at være gode nyheder, så jeg krydser fingre.

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

4. Half-Life: Alyx til PSVR
Xbox Era-podcastets Nick Baker har kaldt en PlayStation VR-version af Half-Life: Alyx en "open secret", og selvom at ingen har peget på spillets tilstedeværelse ved aftenens State of Play-udsendelse, så lyder det nu ret sandsynligt.

Half-Life: Alyx er genialt, og du bør læse vores anmeldelse af det også, og det virker oplagt for Valve at udbrede kendskabet til IP'en, og så eventuelt fortsætte den i mere eksklusivt regi på deres eget Index-headset efterfølgende.

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

5. Stray får udgivelsesdato
Stray ser langt mere interessant ud end det har nogen ret til at være, og spillet er flere gange dukket op under State of Play-udsendelser. Ikke bare det, for nylig opstod der en PlayStation Store-fejl, der kom til at afsløre at spillet ankommer d. 19 juli, og dermed ville det være mere end oplagt at fremvise det her, og bekræfte den dato.

Det er nok ikke et spil der modtager en længere demonstration, men det kan sagtens være at Sony lige dvæler ved den unikke præmis en kende.

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

6. The Little Devil Inside fremvises (igen)
Det er som om at vi har fulgt med i udviklingen af Little Devil Inside i årevis. Eller vent, det har vi. Den originale Steam Greenlight trailer dateres tilbage til 2015 - det er syv år siden. Dog tyder alt på at Neostream har ramt nogle milepæle på det seneste, så det kunne være tid til en udgivelsesdato?

Om ikke andet er dette også spekulation, og er udelukkende baseret på at spillet har figureret ved disse udsendelser tidligere.

Realistiske forventninger til aftenens State of Play

Hvad mener du er realistisk at vi ser i aften?



Indlæser mere indhold