Dansk
Gamereactor
artikler

Ugens Hotte (Uge 15)

Cyberpunk, Cyberpunk og atter Cyberpunk har domineret overskrifterne den sidste uge.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Naturligvis forholder det sig sådan, at noget indhold på side som Gamereactor, klarer sig bedre end andet indhold. Ydermere er det naturligvis også sådan, at det er noget vi holder øje med. Vi bestræber os på at bringe de nyheder, de artikler og de anmeldelser vi har lyst til, og som I finder interessante, men hele ideen med deadlines, embargoer og et effektivt produktionstempo handler, i sidste ende, om at fastholde et niveau af trafik der kan få forretningen til at løbe rundt.

Hvis det gør os til kyniske Matrix-agenter, der kun ser en lind strøm af grønne, funklende tal, jamen så må det være sådan, men det er et eller andet sted pointen med journalistisk indhold - at I skal læse det, eller se det, bevares.

Men hvilket indhold har klaret sig bedst? Flere af jeg har spurgt ind til hvilke nyheder, emner og artikler har fået flest visninger i løbet af ugen, og det vil vi gerne komme lidt nærmere.

Herunder finder du altså to lister over de tekster der har klaret sig bedst i løbet af ugen der er gået. Den ene er nyheder, slet og ret, og den anden er alle andre store tekster på siden. Det kan meget vel være at der vil være gengangere igennem ugerne, men I ved, besøgsstatistik er en mærkelig størrelse, og der er et utal af faktorer i forhold til hvad der pludselig eksploderer.

Dette er en annonce:
Ugens Hotte (Uge 15)

Okay, her er ugens liste:

Nyheder


  1. Cyberpunk 2077 har nu solgt 18 millioner eksemplarer

  2. Forvent ikke flere Harry Potter-film hvis den tredje Fantastic Beasts flopper

  3. Sony og Nintendo laver om på deres abonnementsregler for at undgå tilfældige fornyelser

  4. World of Warcrafts næste udvidelse hedder officielt Dragonflight

  5. Ny Elden Ring-opdatering fikser tonsvis af tekniske fejl

  6. Nintendos eShop fremviste et spil ved navn "Hentai Uni" som du kan "spille med én hånd" på forsiden

  7. Den første Cyberpunk 2077-udvidelse kommer først i 2023

  8. Cyberpunk 2077-udvidelse vil byde på en helt ny historie

  9. Rygte: Sony er angiveligt interesserede i at købe FromSoftware

  10. PS5 forbipasserer Nintendo 64 i England og Xbox Series gør det samme med Gamecube

Større tekster


  1. Gamereactor Debatterer: GTA VI og problemet med de voksende verdener

  2. Assassin's Creed Infinity - Hvor går turen mon hen?

  3. Back 4 Blood: Tunnels of Terror

  4. Ugens Hotte (Uge 14)

  5. Historien om filmspil - Del 1

Dette er en annonce:

Brede betragtninger

Hvorimod der naturligvis er en række spændende ting at tage fat i ved denne uges tal, så er der ligesom én central ting vi lige skal adressere. Selvom at interessen i Cyberpunk 2077 naturligvis fortsat er faldende, så formår spillet stadig konsekvent at skabe overskrifter, som mange, som i rigtig mange er interesserede i at læse.

Bare lige for at sætte tingene i relief, Cyberpunk 2077 som produkt har været 10 gange så populært som andenpladsen set ud fra vores databasetal i denne uge, og det reflekteres også klart og tydeligt i det udvalg af nyheder du finder på listen.

Desuden kan vi afsløre, at World of Warcraft: Dragonflight-afsløringen har indhentet mere interesse, om ikke andet her i Danmark, end nogen anden afsløring relateret til World of Warcraft de sidste mange år. Det nuværende system går dog kun tilbage til og med Legion, det skal siges.

Og så er der den der Fantastic Beast-nyhed. Det er tydeligt at både Rowlings person, samt det slow motion trafikuheld der er ved at udspille sig med Fantastic Beasts-filmserien er noget som mange ønsker at vide mere om, og det er i sig selv ikke synderligt usædvanligt.

Artikellisten bærer prag af mangel på større, signifikante lanceringer, men Back 4 Blood beviser i øvrigt, at der stadig er guf i det spil. Selve anmeldelsen klarede sig godt på egen hånd i efteråret, men Tunnels of Terror-teksten kunne faktisk gå hen og overgå den med tiden.



Indlæser mere indhold