Guild Wars 2: Klasserne

Som du måske ved, bryder Guild Wars 2 med den typiske MMO-treenighed bestående af healer, DPS og tank. I stedet kan alle klasser udfylde alle disse roller. Dette leder hen i mod en interessant problemstilling, for hvis alle klasser kan dække alle roller, hvad er hensigten så med de forskellige klasser?

Jeg brugte det meste af min tid i Guild Wars 2-betaen som hårdslående kriger, men jeg lavede en masse forskellige figurer for at få en smagsprøve på, hvordan de forskellige klasser føltes. Det viste sige, at det faktisk bød på visse vanskeligheder for mig som spiller at skulle starte med en ny klasse. Mine erfaringer med warrior-klassen kunne ikke overføres direkte til elementalisten - de både føltes og skulle spilles helt forskelligt. Udover at hver klasse har sin egen visuelle stil, har ArenaNet sørget for, at hver enkelt klasse har en eller flere unikke evner, der adskiller dem fra hinanden. Klasserne har også egenskaber, som reflekterer den enkelte type, for eksempel har necromancer-klassen mulighed for at stjæle liv fra fjenden.

Elementalist
Elementalisten kendetegnes af dens evne til at kontrollere elementerne ild, vand, luft og jord, og bruge dem til sin fordel i kamp. Man kan kun gøre brug af et element af gangen, men elementalisten er i stand til at skifte i mellem de forskellige elementer når som helst. De fire elementer repræsenterer hver sin spillestil og rolle på slagmarken. Ild lader dig sætte hele grupper af fjender i lys lue, mens vand giver mulighed for at helbrede dine venner, samtidig med at du bremser fjendens fremstød. Bruger du luft, får du magten til at kontrollere slagmarken med kraftige vinde og elektricitet, mens du med jord kan bruge omgivelserne til at beskytte dig selv og dine venner. Denne tilpasningsevne er på bekostning af muligheden for at bytte våben unde kampene.

Da det var den første klasse, der blev annonceret, kommer det ikke som nogen overraskelse, at elementalisten er særdeles gennemført og poleret. Evnerne er varierede og åbner op for et meget alsidigt spil. Når jeg bruger ild, må jeg konstant bevæge mig for at undgå fjendtlige angreb, fordi jeg kun har nogle få angreb, der kan holde fjenden tilbage. Derfor skifter jeg gerne til luft for at holde fjenden beskæftiget, for derefter at skifte tilbage til ild. Når en direkte konfrontation er uundgåelig, skifter jeg til jord, og pludselig er jeg i stand til at modstå angreb som en kriger iført rustning.

Jeg har ikke haft mulighed for at spille som elementalist sammen med en gruppe, så jeg har ikke brugt vand så ofte som jeg kunne have gjort. Ikke desto mindre sidder jeg tilbage med et indtryk af, at de forskellige elementer er nyttige og sjove hver for sig, men at det er i skiftet mellem dem, at elementalisten for alvor kommer til sin ret.

Våbenvalget kommer dog til at stå fuldstændigt i skyggen af elementer. Det virker på ingen måde afgørende, om jeg vælger en stav eller en kniv, hvilket jeg gerne ville have set implementeret.

Warrior
Warrior-klassen er en våbenmester, der har langt det største arsenal af samtlige klasser i Guild Wars 2. I modsætning til situationen med elementalisten, er valg af våben alfa og omega for en warrior. Mere end en gang har jeg stået midt i kampens hede og bandet over, at jeg ikke havde valgt et bedre våben til opgaven. Det hjælper for eksempel meget lidt at kunne give massiv skade med to økser, hvis jeg kun klarer mig i fem sekunder på grund af manglende defensive egenskaber, som jeg ville have haft, hvis jeg nu havde brugt et skjold i den ene hånd. Er jeg derimod oppe mod mange svage fjender, viser økserne sig at være ganske effektive. I løbet af betaen fik jeg en samling favoritvåben, der passer til min spillestil, mens jeg lod andre våben ligge, da de virkede overflødige for mig.

Warrior-klassen i Guild Wars 2 dækker over de traditionelle kriger-typer, der kæmper ansigt til ansigt med fjenden og kan klare meget skade. Jeg blev dog lidt overrasket over at finde ud af, at det ofte ikke var den bedste fremgangsmåde bare at kaste sig ind i kampen. Jeg er langt mere skrøbelig i nærkamp, end jeg havde regnet med, til trods for at warrioren er den figurklasse med flest hit points og den bedste rustning. Ved brug af defensive evner klarer jeg kampene noget bedre, men jeg kunne gøre mere skade eller være en bedre støttespiller ved at vælge anderledes.

Med min eliteegenskab Battle Standard kan jeg for eksempel genoplive samtlige allierede i nærheden, noget som kan redde hele holdet, hvis det skulle havne i en slem knibe. Warrior-klassens unikke egenskab, at opsamle adrenalin, der kan frigives i ét massivt angreb, føles lidt for enkel og kedelig set i forhold de andre klassers egenskaber. Med nogle af våbnene er kraftangrebet ikke andet end netop det, et angreb der gør mere skade end normalt. Jeg havde gerne set, at der var større muligheder for kreativitet, der igen ville åbne op for spændende taktikker og anvendeligheder i kampene.

Ranger
Hader du tanken om ensomhed? Vil du gerne have en følgesvend med på dine eventyr i Tyria? Så er ranger-klassen noget for dig. Som naturens mester kan du tæmme vilde dyr, lægge snedige fælder og kalde på vildmarkens ånder for at bekæmpe dine fjender. Selvom det at have et dyr ved din side ikke er noget nyt i rollespilsverdenen, kan jeg godt lide måden, de har designet klassen på i Guild Wars 2. I det originale Guild Wars, samt andre rollespil, bliver dyrevennerne ofte mere en gimmick end en decideret hjælp. De er svage og har nærmest ingen taktisk værdi; de føles ofte som krydderi i stedet for den centrale rolle, som de burde have. I Guild Wars 2 er der derimod ingen tvivl om, at dit kæledyr vil være et uvurderligt hjælpemiddel. Alle kæledyr har unikke egenskaber, styrker og svagheder, som afgør hvordan spilleren bør udnytte dem i kamp.

En stærk bjørn kan holde fjenden beskæftiget, mens du angriber på afstand, mens en drage kan gøre stor skade. Da du som ranger hele tiden har to forskellige kæledyr til rådighed, kan du skifte frem og tilbage, ligesom du selv hopper mellem forskellige roller ved at skifte dine våben løbende.

Dette åbner op for interessante taktikker og stor variation. Endvidere kan ranger-klassen skifte et såret dyr ud med et friskt, hvis det første er for skadet til at kæmpe. Dette eliminerer problemet med, at dyrets ejer er langt svagere stillet, når hans kæledyr dør i kamp.
Jeg lagde også mærke til, at ens kæledyr ikke bare halser efter en, når man løber, men at det også kunne løbe ved siden af eller foran en. Det er en hyggelig detalje, der øger følelsen af at dyret er din ven og følgesvend.

Ranger-klassen handler dog ikke kun om tæmning og kontrol af dyr. Du har også mulighed for at gøre brug af både buer og nærkampvåben som sværd og økser, men som med alle andre klasser passer våbnene til hver enkelt klasses stil. Ranger-klassen er ekstremt mobil i nærkamp, så mange af egenskaberne lægger op til en meget bevægelig spillestil. Med kortbuen er du mest effektiv, hvis du rammer fjenden bagfra eller fra siden. Andre egenskaber er anderledes unikke og morsomme, for eksempel det ene krigshornsangreb, der lader dig kalde på en flok høge, der hakker på og distraherer fjenden. Alligevel føler jeg, at ranger-klassen er den figurklasse, der er mest ordinær, når man kigger på hvilke egenskaber der er tilgængelige. Nogle af angrebene har to effekter - en på dig selv eller fjenden og en på dit kæledyr. Jeg havde gerne set, at flere af angrebene var sat op med disse tosidige effekter for at krydre ranger-klassens egenskaber.

Necromancer
Necromancer-klassen væver død og ødelæggelse, fremkalder udøde monstrøsiteter, og udvisker linjerne mellem de levende og de døde. Som necromancer vil du ikke gøre lige så meget direkte skade som de andre klasser. Du brillerer ved at sprede negative effekter (conditions) blandt dine fjender, samtidig med at du stjæler deres positive effekter (boons), eller straffer dem ved at erstatte positive effekter med negative. Forskellige våben har fokus på forskellige ting; dolken lader dig for eksempel stjæle hit-point fra fjenden, mens staven har mange angreb, der immobiliserer eller begrænser fjenden fremfor selv at gøre skade. Selvom der ikke er nogen direkte fysisk skade, lægger både dolken og øksen op til en spillestil, hvor man befinder sig tæt på modstanderen. Akkurat som med de andre klasser er det muligt at dække samtlige roller i kampene og konstant skifte mellem de forskellige roller.

Necromancer-klassens unikke egenskab lader dig hoppe ind i et grænseland mellem liv og død, dødssløret, hvor du for en kort periode bytter dine fælles egenskaber ud med fire kraftige egenskaber. Mekanismen fungerer i praksis som et glorificeret formskifte, ikke ulig eliteangrebene Tornado for elementalisten og Rampage for warrior-klassen. Der er dog en vigtig forskel, der gør mekanismen langt mere spændende end tilsvarende eliteegenskaber, nemlig at det ikke er en egenskab med et bestemt tidsinterval mellem hvert brug. Derimod stjæler du livskraft fra fjender, du dræber, og gennem våbenvalg og diverse karakterindstillinger kan du påvirke, hvor hurtigt du opbygger livskraft. Mens du er bag dødssløret, vil du langsomt men sikkert bruge livskraften, samtidig med at du mister hit point i stedet for at heles. Det betyder, at en necromancer kan bruge dødssløret taktisk - skal du bruge egenskaben med det samme for at gøre stor skade, eller bør du gemme den i tilfælde af, at du skulle komme i problemer senere i kampen?

Necromancer-klassen appellerer i højeste grad til sadisten i mig. Der er noget ved at pine fjenden ved at kaste så mange negative effekter på dem som muligt, der giver mig lyst til at bryde ud i min bedste onde latter. Samtidig er det at se min hær af udøde disciple rive mine fjender i stykker sært tilfredsstillende. Denne klasse overbeviste mig om, at jeg var Døden på slagmarken, og klassens tema er noget, der blev udtrykt gennem hvordan klassens skal spilles. Kald mig bare syg, men det at drage fordel af mine fjenders smerte er det, der virkelig sælger denne klasse for mig.

Guardian
Der findes som sagt ingen decideret healer-klasse i Guild Wars 2, men ArenaNet har forståelse for, at de som kan lide at spille som healer, også skal have en klasse at spille. ArenaNet mener, at kernen i det at være healer ikke er det at se hit-point gå op og ned, men derimod at være en støttespiller for holdet. For eks-healeren er Guardian-klassen ment som det naturlige valg af klasse i Guild Wars 2, selvom samtlige klasser kan være støttespillere.

Guardian-klassen er den naturlige allierede med massevis af egenskaber, der enten direkte eller indirekte kan bruges til at hjælpe venner på slagmarken. Med et skjold kan du i modsætning til warrior-klassen ikke bare beskytte dig selv, men også dække for op til fem allierede i nærheden. Mange af de angreb, som gør skade på fjenden, har som regel også en eller anden positiv effekt på dine allierede. Også guardian-klassens unikke egenskab er bygget op omkring det at være støttespiller.

Guardian-klassen har tre dyder, som passivt giver figuren forskellige positive effekter. Disse dyder kan man vælge at overføre til samtlige allierede for en kort periode på bekostning af en selv. Har man valgt at spille som guardian, vil det derfor altid være en taktisk beslutning i alt fra våbenvalg til brug af de forskellige dyder, om man skal hjælpe sig selv eller sine allierede. En guardian er nemlig i stand til både at gøre stor skade og på samme tid kontrollere og holde fjenderne i skak. Med et sværd kan du gøre brug af meget offensive egenskaber, mens du med en hammer giver dig selv større kontrol over slagmarken. For eksempel kan du med en hammer lave en cirkel, som fjenderne ikke kan passere. Igen har man det taktiske element - skal man lægge den uden om fjenderne for derefter at bruge kraftige områdeangreb, eller er det mere nyttigt at lægge den rundt om ens venner, så de er i sikkerhed.

Jeg spillede selv blandt andet som healer i det originale Guild Wars, og har dermed mange timer bag mig, hvor jeg så hit-points gå op og ned. Efter at have prøvet guardian-klassen i Guild Wars 2, kan jeg med hånden på hjertet sige, at jeg på ingen måde kommer til at savne en decideret healer-klasse. Som guardian føler jeg mig nyttig, jeg hjælper mit hold med at brillere. Samtidig er jeg ikke låst til konstant at passe på andre, jeg kan også selv gå offensivt til værks, når jeg til tider føler mig rastløs. Det at guardian-klassen på ingen måde føles nødvendig for at en gruppe kan klare sig, som man ser det i andre MMORPG's, gør at man slipper for scenariet, hvor en gruppe bare står og venter på en healer for at kunne drage på eventyr.

Thief
Der findes ingen klasse i Guild Wars 2, der udnytter mobilitet og bevægelse på samme niveau som tyven gør. Klassen er som udgangspunkt relativt sårbar, og at kaste sig direkte ind i kampen på samme måde som krigerne er det rene galskab. Derfor er en tyv nødt til at holde sig i konstant bevægelse for at undgå angreb. Samtlige våben til thief-klassen understøtter forskellige måder at hoppe ind og ud af kampene på, samtidig med at andre egenskaber er designet til at holde fjenderne på afstand. En tyv vil også have egenskaber, der giver mulighed for at være usynlig i nogle korte sekunder, hvilket giver mulighed for at komme ud af en vanskelig situation, eller at foretage et kraftigt angreb fra en uventet vinkel.

Tyven er efter min mening en af de mest underholdende klasser at spille. Når du kæmper som tyv, er der et konstant højt tempo, hvilket i mine øjne gør kampene mere underholdende. Samtidig straffes du hårdt, hvis du mister koncentrationen eller fejlbedømmer din mulighed for at slippe væk fra fjenden, så jeg kan forestille mig, at andre måske vil synes, at klassen er frustrerende på dette område. Den unikke stjæle-mekanisme, som også forklarer klassens navn, lader dig stjæle noget, der er unikt for den fjende, du kæmper mod. Dette giver dig en ny egenskab, der giver dig forskellige evner, alt efter hvilken ting du stjal. Det gør, at du som tyv i højere grad end andre klasser må lære fjenderne at kende.

Engineer
Guild Wars 2 er sat 250 år frem i tiden i forhold til det første spil, og engineer-klassen omfavner dette og udnytter alle de teknologiske fremskridt, der er opstået siden da. Med et vildt arsenal af krudt og kugler er der mange interessante måder at gå ind i kampene på. Engineer-klassen har som den eneste klasse adgang til våbenpakker, der lader dem ændre deres fem første egenskaber til noget helt unikt for klassen. Hvor fantastisk lyder det ikke at grille sine fjender med en flammekaster midt i et fantasy-univers? Du har også adgang til granater og bomber, du kan skyde med net med din riffel og fange fjenderne deri, og meget, meget mere. Hvor jeg nævnte, at ranger-klassen kun havde nogle få interessante egenskaber, flyder engineer-klassen nærmest over med interessante, morsomme og til tider overdrevne egenskaber.

Det er helt tydeligt, at engineer-klassen passer godt til den legesyge spiller. Personligt kunne jeg tænke mig at spille som engineer ind imellem, da mange af de skøre egenskaber er underholdende, men rollespilleren i mig kræver noget, der føles lidt mere seriøst. Der er dog ingen tvivl om, at engineer-klassen er blandt de mere tilpasningsdygtige klasser, noget som åbner op for mange forskellige spillestile og taktikker. Den unikke egenskab - værktøjsbæltet - er i højeste grad i tråd med dette, da den giver healing-evnen og de tre fælles egenskaber en ekstra og anderledes egenskab, alt efter om du bruger granatpakken, flammekasterpakken eller en anden våbenpakke. Hvis man tæller antallet af egenskaber, der er tilgængelige på samme tid, er antallet svimlende højt, så hvis du vil spille som engineer, må du forberede dig på at lære et bredt arsenal af egenskaber at kende.

Mesmer
En mesmer skaber illusioner, kloner og spejlbilleder af sig selv for konstant at gøre det umuligt for fjenden at vide, hvem og hvor du er. Spejlbilledet ligner spilleren, men har en given opgave eller styrke baseret på hvilket spejlbillede, du maner frem. En Illusionary Duellist har fokus på at gøre stor skade med sine to pistoler, mens Illusionary Mage gør mere skade, jo flere negative effekter modstanderen har på sig. Kloner er derimod eksakte kopier, der følger et enkelt angrebsmønster, men som alligevel kan lokke fjenden til at angribe det forkerte mål. Det er også muligt selv at spille "simpelt" for på den måde at lade som om, at du er en klon, og dermed skabe ekstra forvirring hos modstanderen. Dette er selvsagt en taktik, der egner sig bedre til PvP end til PvE, men selv i PvE kan du få fjenden til at angribe en falsk version af dig selv.

Da jeg starter spillet som mesmer på level 30 uden introduktionen, som jeg ville have fået gennem et normalt spil, føles det at spille mesmer lidt som at jonglere for første gang. Jeg får på en måde følelsen af, hvordan klassen fungerer, men samtidig kan jeg se for mig, hvordan en mere erfaren spiller kunne udrette så uendeligt meget mere, end jeg selv kan klare. Selv med en introduktion lader denne klasse til at være den, der kræver den største indsats for at blive rigtig god. Det er en meget svær klasse at spille, men hvis du kommer til at mestre den, vil du blive en formidabel fjende. Jeg har dog hele tiden en fornemmelse af, at klassen passer bedre til PvP end til PvE, hvilket skyldes, at det ofte handler om at skabe forvirring. Om en AI også kan snydes på denne måde må tiden vise.

Opsummering
Jeg havde troet og håbet, at jeg efter beta-weekenden ville være mere sikker på, hvilken klasse jeg vil spille som, når Guild Wars 2 kommer ud senere på året. Det viste sig, at det stik modsatte skete. Selvom jeg kan udelukke enkelte klasser, der ikke rigtig passer til mig, er der alligevel flere, som jeg ikke ønsker at skulle vælge imellem. Samtlige klasser virker godt gennemtænkt, og de føles alle særdeles forskellige.

Selvom jeg kan plukke lidt ud hist og her, er det overordnede indtryk, at ingen klasse skiller sig ud som specielt svag rent designmæssigt.