Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler
Apex Legends

Mad Maggie, Jubilæumsfejring og seriens fremtid: Vi bringer nyt om Apex Legends - Defiance

Respawn kommer endelig med alle detaljerne om Apex Legends' nyeste karakter - den aggressive kaosmagnet Mad Maggie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi har allerede lært en del, om hvad sker sker med kortet Olympus, og hvordan den nye spildel Control fungerer, men EA og Respawn har været meget stille omkring, hvad præcis den nye Legend, Mad Maggie, bringer til den populære Hero Shooter Apex Legends. Heldigvis var udviklerne på et nyligt panel klar til at afsløre alt, hvad der er værd at vide, om den kaotiske og imødesete karakter, som du her kan blive en smule klogere på.

HQ

Mad Maggie

Først lidt baggrundsviden om den nye karakter. Vi ved allerede, at Maggie og Fuse var barndomsvenner og, lad os kalde det, kriminelle kammesjukker. Det ændrede sig dog brat, da Fuse afslørede sine intentioner om at blive en del af Apex Games. En slåskamp brød ud, Fuse mistede en arm, venskabet blev ødelagt, og kort efter besluttede Maggie at smadre King's Canyon - hvilket naturligvis gjorde hende til en eftersøgt kriminel. Nu er Maggie som straf blevet tvunget til at deltage i Apex Games, men da hun er en hårdfør kvinde, nægter hun at lade sig besejre uden en kamp, og turneringen har nu endnu en frygtindgydende deltager.

Har du set nogle af karakterens trailerne, har du nok bidt mærke i Maggies accent. Hun er fra New Zealand og taler derfor med en regional dialekt, men det er ikke alt. Hun er også en maorier, og bruger derfor ofte både ord og fraser fra det polynesiske sprog. "Lige så snart vi besluttede, at hun skulle være fra New Zealand, vidste vi, at der var en mulighed, måske endda et ansvar for, at hun var en maori. Hun taler maori i spillet, og lige så snart vi havde designet hende, vidste vi, at hun ville passe perfekt ind i spillets univers," fortæller narrative lead Sam Gill.

Dette er en annonce:
Apex Legends

Men en ting er inspiration og baggrundshistorie. Hvordan er det at spille som Maggie, og hvilke evner besidder hun? Som en Legend, er hun fra bunden af designet til at skabe kaos, og hun fungerer derfor bedst med en aggressiv spillestil. Respawn har derfor sammensat en palette af evner, der alle handler om konstant at angribe og forstyrre modstanderne.

Hendes passive evne hedder Warlord's Ire og indeholder to aspekter. For det første får Maggie ikke nedsat sin hastighed, når hun anvender en shotgun, hvilket betyder, hun kan drøne rundt på kortet bevæbnet med en Peacekeeper med samme hastighed som andre karakterer med håndvåben. Det andet aspekt af Warlord's Ire lader hende i et kort tidsrum markere og se fjender, som hun angriber. Evnen er dog specifik til Maggie, så hun kan altså ikke bruges som recon for resten af holdet.

Dette er en annonce:

Riot Drill hedder hendes taktiske evne. Den lader Maggie bryde igennem barrikader og beskyttede lokationer, og så hun dermed kan lægge maksimalt pres på selv godt gemte fjender. Selvom man kortvarigt kommer i skudlinjen selv, kan evnen have stor værdi for resten af holdet.

Apex LegendsApex Legends

Ikke overraskende er hendes ultimative evne også den mest destruktive, hvilket nærmest ligger i navnet, Wrecking Ball. Maggie affyrer her en stor kugle, der braser og buldrer ind i objekter, indtil den rammer en fjende eller løber tør for tid. I sidstnævnte tilfælde vil kuglen eksplodere og efterlade nærliggende fjender desorienterede og åbne overfor nye angreb. Selvom man ikke umiddelbart skulle tro det, er Wrecking Ball primært en støtteevne. Kuglen vil nemlig for det meste åbne en vej for Maggie og hendes holdkammerater til at storme frem mod barrikaderede fjender. Grundet kuglens evne til at gøre massiv skade i mere lukkede områder, beskriver gameplay engineer Chris Winder evnen som, "en af vores største udfordringer at designe."

Når det kommer til Maggies styrker og svagheder, fortæller udviklingsholdet os, at hun særligt egner sig til at bekæmpe Legends med en langsommere og mere defensiv strategi, som for eksempel Gibraltar. Til gengæld vil hun få det svært mod eksempelvis Wattson, da hendes Interception Pylon kan destruere både Wrecking Ball og Riot Drill.

HQ

Third Anniversary og yderligere indhold

I forbindelse med udgivelsen af Defiance lanceres også en Third Anniversary in-game begivenhed. I løbet af tre uger, vil begivenheden markere de mest ikoniske øjeblikke i Apex Legends ved at byde på forskellige belønninger, inklusiv muligheden for at låse op for tidligere Legends, man måske har misset.

Den første uge (8.-15. februar) lader spillere låse op for Octane samt tre kosmetiske pakker. Anden uge (15.-22. februar) giver muligheden for at optjene Wattson samt yderligere kosmetiske genstande, mens at den afsluttende tredje uge (22. februar til 1. marts) byder på Valkyrie, tre yderligere pakker, og en Legendary Pack for at runde festlighederne af. Selvom der altså er masser at se frem til, fortalte game director Steven Ferreira os, at der også ville andre overraskelser i forbindelse med jubilæet.

Apex Legends

Endelig er der også mange spillere på Xbox Series S/X og PlayStation 5, der ser frem til at prøve kræfter med en dedikeret version af Apex Legends på deres nye maskiner. I den forbindelse kunne Steven Ferreira endnu ikke afsløre noget konkret, men han lod os dog vide, at yderligere detaljer ville komme "meget, meget snart."

Apex Legends' 12. sæson, Defiance, udkommer tirsdag den 8. februar.

HQ

Relaterede tekster

Apex LegendsScore

Apex Legends

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Respawn Entertainment giver os deres bud på en adrenalinpumpende battle royale-oplevelse. Fungerer det dog som tiltænkt?



Indlæser mere indhold