Tilfældige Anbefalinger: The Dark Tower-romanserien

Den måde vi konsummerer medier på er forskellig, ja man er nærmest tilbøjelig til at sige unik for hver og en af os. Tænk over det; det kan være at du er blevet anbefalet en bog, en god plade, et spil eller en tv-serie for lang tid siden, men først akkurat finder tid til det nu. Ellers kigger du ud af vinduet en blæsende decembereftermiddag og tænker; "der var faktisk den der film som jeg giver ville se" - og så får du det endelig gjort.

Ikke nok med det, takket være streamingplatforme til stort set samtlige medier, så kan alt tilgås uden alt for meget besvær, så at se både det nyeste nye og det aldrende ældste er nu det letteste i hele verden.

Jeg har selv formet meget af min identitet efter hvad jeg ser, hvad jeg læser, hører og spiller, og min kalender formes lidt efter hvad jeg glæder mig til. Derudover er jeg nysgerrig, og vil oftest udfordre mine egne mediepræferencer med noget nyt. Ja, det er ikke meningen at jeg skal skamrose mig selv her, men jeg har længe tænkt mig at starte en artikelserie med alternative anbefalinger, oplevelser jeg har haft, som jeg vil dele med jer, og forhåbentlig betyder det også, at I vil gøre det samme.

<h2>The Dark Tower-bogserien af Stephen King</h2

Maj 2021. Jeg er gået på barsel, og mit største problem er at jeg ikke aner hvad jeg skal foretage mig. Han er ikke gammel nok til at høre på mig tale om Ringenes Herre, eller at bygge huler, men han elsker at gå ture i barnevognen. Så det gør vi. Ofte.

Han falder tit i søvn efter lidt, men på det tidspunkt skal barnevognen helst ikke stå stille, så ud går vi langs Roskilde Fjord, et sted vi kun for få måneder er flyttet til, og hvor jeg ingen venner har. Så jeg beslutter mig ret hurtigt for at lytte til lydbøger - og fuldstændig tilfældigt vælger jeg The Dark Tower-serien, og mere specifikt det første kapitel, The Gunslinger, oplæst på engelsk af George Guidall.

Jeg blev ikke forelsket lige med det samme. The Gunslinger er ikke nogen simpel bog at komme igennem. Den er indforstået, misvisende og hentyder konstant til en større og bredere narrativ horisont end den vi lige knapt kan se som læsere. Men hovedpersonen Roland Deschain af det forgangne kongerige Gilead satte sig øjeblikkeligt på min rygsøjle. Hans grove ydre men utroligt forfinede følelsesmæssige kompas var noget jeg ønskede at udforske med det samme. "The Man in Black fled across the desert, and the Gunslinger followed", står der på den første linje, og ligesom Roland fulgte jeg blindt med, uden helt at forstå hvad det hele betød i første omgang.

Og nu er det december, og jeg har netop afsluttet syvende og sidste bind i romanserien, der i sig selv også hedder "The Dark Tower". Jeg har lyttet til syv bøger, tusindvis af sider, og har fulgt Roland fra udkanten af førnævnte ørken hele vejen til der hvor hans rejse ender.

Sikke et eventyr, sikke et univers. Den dybde, den ængstelighed. Der er så meget at tage fat på, at det næsten er svært at koge ned til ord, eller letfordøjelige sætninger, men det er nærmest en forbrydelse på en måde, at man ikke har forsøgt i flere omgange at filmatisere et univers, der passer så godt til at blive visualiseret. Og nej, her tæller jeg ikke Nikolaj Arcels menneskerettighedsovertrædelse med.
Du bør læse, eller lytte, hele The Dark Tower-serien, hvis du godt kan lide lagdelt historiefortælling, alternative virkeligheder og komplekse verdener, det er helt sikkert. Men vigtigst af alt fordi der findes intet andet fantasy-univers som Mid-World. Den har ikke samme bagvedliggende encyklopædi som eksempelvis Tolkiens Middle-Earth, men netop fordi King kun giver dig netop den viden du skal bruge om den her verden der har "moved on", og er gradvis ved at blive trukket fra hinanden ved sømmene, så er der en slags poesi her jeg ikke har set andre steder.

Og spillereglerne er også mere flydende. Der er magi, og så er der alligevel slet ikke. Der er struktur, og så alligevel ikke. Der er ondskab, og så alligevel ikke.

Kort opsummeret er det Rolands livsmission at nå The Dark Tower, et tårn, en søjle, som fastholder balancen og strukturen imellem både hans og alle andre verdener. Det er fra tårnet at virkeligheden selv stabiliseres, og det er i fare. Det er i sig selv en grusomt kort opsummering, men det er vigtigt at gå helt friskt til materialet, og særligt at være tålmodig, eftersom verdenen kun gradvist igennem de første bøger åbenbarer sig for en. Som en rose.

Så hermed får du den første alternative anbefaling, en bogserie som King betragter som sit magnum opus, og som, baseret på hans egne udtalelser, holder alle hans andre fortællinger i sig. Det har været en kæmpe oplevelse for mig, og måske er det også for dig.