Dansk
Gamereactor
artikler

Her er vinderne af vores store Julekalender 2021

Vi slog igen alle rekorder i 2021 takket være jer, kære GR-nation. Og lad os så få langet nogle præmier ud.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ligesom de sidste par år, så har vi taget os god tid med at finde vinderne af 2021's julekalender. Traditionelt set plejer vi at afgøre vinderne i fire runder, normalt efter hver af december måneds fire uger, men de seneste par år har været anderledes, og har krævet at vi i én central køre for alle vinderne på tavlen fra start af.

Og hvorfor egentlig? Jo, primært var det nok fordi at det nok gik op for os, at hele princippet om en "låge" er nok noget vi har taget lidt let på i det hele taget igennem årene. Du kan trods deltage i længere tid end bare den ene dag hvor lågen åbnes, så hvorfor ikke åbne det hele mere op, så kalenderen er én bred begivenhed der udfolder sig på tværs af december.

Hvis det skulle have været helt rigtigt, så skulle vinderne så findes d. 25 december, men på det tidspunkt synes arbejdsopgaven at læse svar, tage stilling til dem overfor hinanden og udpensle en artikel som denne som en ret uoverskuelig opgave, derfor denne mindre (større) forsinkelse.

Fremadrettet vil vi nok lægge os mere eller mindre op af denne model, og ligeledes løfte sløret for d. 24 lidt inden, så flere af jer kan nå at være med. Nå, det er da også nok udenomsnak - lad os så komme i gang.

Dette er en annonce:

D. 1 december

Præmie: Netgear Orbi RB852 + Mobilt 4G Hotspot
Vinder: Tubbe2
Svar:
Har endelig købt nyt TV efter 7 år (8888,- LG 65" C1 - who can resist?!), så der skal streames rigtig meget 4K og spilles en masse nye spil på PS5'en - nuværende standard (ISP router) wi-fi løsning kan ikke rigtig følge med - den har svært selv ved at afspille almindelig 1080p streams på TV'et. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være, hvis jeg prøvede at afspille højkvalitet 4K film fra NAS'en ?

Desuden får vi endelig en fiberforbindelse her i starten af december, så det ville være super hvis wi-fi'en ville være i stand til at følge med internetforbindelsen (jeg tvivler på den medfølgende router har særlig god wi-fi indbygget).
Det ville det også være rart at få WiFi 6, nu når vi har en del enheder der allerede understøtter det ?

D. 2 december

Præmie: Corsair Sabre RGB Pro Wireless + HS80 Headset
Vinder: manutdxdk
Svar:
Som så mange andre har nævnt, så har 21 ikke ligefrem været en kavalkade af fantastiske spil. Ratchet and Clank: Rift Apart var teknisk helt fantastisk og en klar forbedring i forhold til 2016-spillet, men det kom ikke helt op og ringe. Forza Horizon 5 har jeg stadig til gode og Shin Megami Tensei V er jeg ikke færdig med endnu, så de kommer ikke med i bedømmelsen.

I lang tid lignede det derfor for mit vedkommende at Ys IX: Monstrum Nox ville tage titlen, men så kom Bandai Namco på banen med Tales of Arise, og det tager prisen som mit GotY i 2021.

Dette er en annonce:

Det kan godt være at 2021 ikke har været så godt et spilår, men det skal ikke tage noget fra Tales of Arise. Spillet er helt og aldeles fremragende, og havde for mit vedkommende også været en GotY contender i bedre spilår. Historien er god, karaktererne er velskrevet, der er god karakterudvikling og kemi mellem karaktererne og det ser rigtigt flot ud på en PS5, og vigtigst af alt, så er det underholdende at spille. Man kan kontrollere alle 6 team members i kamp og alle er de tilpas unikke til at kampene aldrig bliver kedelige. Hvilket dog heller ikke var et problem for mig, selvom jeg generelt kun skiftede mellem 2-3 af dem.

D. 3 december

Præmie: Jabra Elite 3
Vinder: bolemis1
Svar:
Okay okay hear me out. Jeg ved godt der er fordomme over K-POP, men de fleste tænker også kun BTS når K-POP nævnes hvilket er en fejl, for Blackpink er seriøst noget af det mest hype musik jeg længe har hørt. Jeg har dog en meget alsidig musiksmag, så jeg lytter til alt fra film/spil soundtracks til rap til rock til pop. Kan kun anbefale man udviderer sin horisont, der er fed musik i alle genrer.

D. 4 december

Præmie: Outrides Merchandiser Kit
Vinder: PooftimusPrime
Svar:
Spiller Technomancer og mit build fokuseres der på toxic damage. Og med skills som turrets og ammunition som giver toxic skade og den rette kombination af mods på armor og våben så er min Tmancer uovervindelig ?

D. 5 december

Præmie: Gigabyte FV43U
Vinder: McCandlessDK
Svar:
Uha en monitor!

Jeg har jo et eller andet med fjernsyn og monitors, jeg synes det er spændende at læse om dem.
Jeg læser med glæde jeres skærm og tv anmeldelser og jeg er flittig gæst hos rtings.com

Men til spørgsmålet, hvad er vigtigt for mig i forhold til en gaming monitor?

Modsat alle andre er jeg ikke helt så forhippet på opløsningen.
Det jeg vægter tungest er:
Hurtig responstid.
Gode farver.
Godt sortniveau.

Hvis skærmen så heller ikke er aaaaalt for grim, så er det kæmpe bonus.
Jeg kunne 100% følge Magnus, da han hakkede på Asus ROG Swift PG32UQs udssende i hans anmeldelse af den.
Mange af os er bare efterhånden vokset fra "gamer-looket" med "seje" logoer og RGB-lys.

D. 6 december

Præmie: Logitech G Pro Superlight + G435 Headset
Vinder: KriNiX2
Svar:
Det må uden tvivl være GTA San Andreas Remastered.

Jeg havde virkelig set frem til at skulle genspille trilogien, men efter en vel 20 ~ 25 minutter, gav jeg op.

Jeg ville virkelig ønske at Rockstar havde håndteret den her genudgivelse, med den samme nostalgiske kærlighed som jeg tror mange fans, incl. Mig selv tænker tilbage på serien med. Desværre endte det med at blive, hvad man ikke kan lade være med at tænke som et hurtigt og billigt "Cash Grab"

Særligt er jeg i virkeligheden nok mest skuffet over den her genudgivelse, fordi jeg også selv har været lidt blindet for alle fare signalerne, af mit naive håb for 3 fremragende spil. Det er nogle af de spil, som jeg har spillet allermest med min gode kammerat som ikke er her mere, og jeg havde håbet på at kunne genleve den tid en smule, uden frustration over hvor dårligt håndteret den her remaster faktisk er.

D. 7 december

Præmie: Xbox Controllere + Xbox-spilpakke
Vinder: Zennarion
Svar:
"Den var ikke særlig svær at svare på, og jeg skal heldigvis kun vente indtil klokken 19 i morgen. Det er såmænd halo infinite! Og jeg har været godt i gang med at læse op på min halo lore de sidste par uger, så jeg er klar på diverse henvisninger og easter eggs, som de nu måtte gemme i spillet."

D. 8 december

Præmie: JBL Quantum One
Vinder: The Paki Don
Svar:
Fedt spørgsmål!

Jeg synes, at det kommer meget an på modstanderen, hvis det er onlinespil. På et eller andet tidspunkt rammer man jo et plateau, for så har modstanderne bare mere tid på hænderne til at træne og så er der jo selvfølgelig dygtigere folk, men jeg har da klaret mig ganske fint i spil som Tekken, Age of Empires, Call of Duty...

Hvis vi taler om computeren som modstander, så vil jeg sige, at det nok er FPS. Jeg spiller typisk altid på næstsværeste sværhedsgrad, så jeg generelt kan holde mit niveau som spiller oppe.

Lige pt. spiller jeg Horizon: Zero Dawn og jeg er glad for, at jeg har sat sværhedsgraden op, fordi det giver den rette følelse af at være i et nådeløst miljø. Var konflikterne for nemme at håndtere, så ville historien ikke føles nær så forløsende at følge med i og Aloys rejse mindre engagerende.

D. 9 december

Præmie: Corsair Sabre RGB Pro Wireless + K70-tastatur
Vinder: Masterfromdk
Svar:
IP: F.E.A.R
Udvikler: 4A games
Udgiver: Microsoft

Jeg har for nyligt spillet alle Fear spillene igennem og forelskede mig fuldstændigt i det første (de andre er ok). Det er specielt atmosfæren som gør at hele oplevelsen bliver ophøjet markant, og 4A games har gang på gang bevist at hvis der er noget de er gode til, så er det at piske en atmosfære op. Selve skyderiet synes jeg også de har fint styr på.
Microsoft er valgt da jeg mener de er nogen af de mest hands off udgivere. Det virker til at de mest supporter udviklere med ressourcer, og ikke kræver så mange ændringer

D. 10 december

Præmie: HyperX Cloud Stinger Core Wireless + PulseFire Core-mus + Quadcast-mikrofon
Vinder: staael1982
Svar:
Hvis jeg skulle streame spil ville det klart blive FPS da det er det jeg spiller mest.. 2 spil har virkelig fanget min interesse de sidste par år.. nemlig Rainbow six siege og warzone..

Elsker Rainbow six, synes det er et virkelig fedt super taktisk shooter. Men warzone er nok det spil jeg har spillet mest i år, hvorfor ved jeg ikke da R6 helt klart har det mest nervepirrende gameplay.

Førhen spillede jeg meget FIFA, men har mistet interessen for det de sidste 5-6 år, det er måske noget som forsvinder med alderen..

D. 11 december

Præmie: MSI GM41 Wireless + GK50 Elite + MSI MAG CH130
Vinder: confused101
Svar:
Fars fede juleferie. Jeg ville ønske jeg havde en dyb bevægende grund. Men det kan skæres ned til jeg ganske enkelt synes den er hyldende skæg. Den er plat og overdreven, men parodien på al julevanviddet er bare spot on. Ironien med hvor vanvittig den gode Clark overpynter sit hus i lys, sat i forhold til selv i Danmark nærmer det sig det niveau mange steder, er dog heller ikke gået tabt på mig.

D. 12 december

Præmie: Sony WF-SP800N
Vinder: JinSun
Svar:
Jul på Vesterbro.

Godt nok en kende tung på stereotypen set med 2021 brillen, men fyldt af sjove sange, vilde øjeblikke og karakterer som stadig dur i dag, alt i alt den fulde pakke.

Og efter den, så drømmer man om en julekalender som stewarts - 24 bajsere i snor. Hvad mere kan man ønske sig.

D. 13 december

Præmie: Doom Xbox-controller og Deathloop Kit
Vinder: Bogus4Real
Svar:
Jeg husker det som at Doom 2 var helt fantastisk, men det er stadig det originale Doom der tager første pladsen for mig. Jeg spillede aldrig Wolfenstein, så Doom var for mig det første rigtige FPS. Åh, hvad jeg elskede det! Det var simpelthen helt vildt hvilken oplevelse det var.

Senere spillede jeg også Quake, og selv om det var super cool, fangede det mig aldrig helt som det originale Doom. Måske var det fordi jeg ikke rigtig havde en computer der kunne trække det, eller også var det fordi jeg var begyndt at spille bilspil på min Playstation. Jeg husker det faktisk ikke, men jeg ved med sikkerhed, at mine karakterer i gymnasiet ville have været bedre uden Doom, så det må være mit valg.

D. 14 december

Præmie: Corsair Elite LCD Cooler
Vinder: Nesnah
Svar:
Logitech og Steelseries.

Begge leverer produkter med god pasform for mig, god kvalitet og lang holdbarhed. Jeg er meget begejstret for mig Steelseries Arctis Pro Wireless, som jeg bruger både til gaming, på hjemmekontoret og til musik. Jeg har i mange år sværget til Logitech muse, der bare passer min hånd perfekt. Ingen af mærkerne har nogensinde givet mig grund til at prøve andet

D. 15 december

Præmie: Netgear Meural Canvas
Vinder: runes
Svar:
Her vil jeg gå med Cyberpunk 2077. Det er blevet svinet og udskammet på så mange parametre, og det er med god grund, men i forhold til concept art og grafik så har jeg intet at sætte en finger på. Det ser skide godt ud, og jeg er vild med den artstyle. Jeg tror sagtens jeg kunne finde noget derfra der ville klæde lejligheden. Bloodborne har i min optik måske den fedeste artstyle overhovedet, men ville jeg have sådan et stykke med gotisk hængende?Næppe! Så hellere noget med neon og letpåklædt 80er futurisme.

D. 16 december

Præmie: Gigabyte FI32Q
Vinder: Sleepz
Svar:
Jeg må stemme i med folket og sige the batman.

Batman har længe stået mit hjerte kært, og passionen for universet er noget der er delt tæt med familie og venner. Nolans version af batman introduceret en mere seriøs og mørk udgave af ham, og hvad Matt Reeves har gang i her, ser ud til at ramme lidt i samme ånd, hvis ikke endnu mørkere. Desuden synes jeg det er synd for Robert Pattison at han er blevet stigmatiseret af hans rolle i Twilight, for han har virkelig været med i mange spændene projekter efterfølgende, og jeg håber at hans rolle som Batman kan skaffe ham et bedre omdømme.

Trailerne ser ihvertifald kanon ud, og ventetiden er da ved at være liiiiidt for lang.

Og ellers er der selvfølgelig også fortsættelsen på John Wick, som giver anledning til vanvittig action. Orkestreringen af kampscener, det spændene univers og ikke mindst Keanu Reeves der deler kodylt mange smæk ud, det er guf for alle pengene.

D. 17 december

Præmie: NZXT H510 Flow+
Vinder: Razhero
Svar:
Ærligt talt så ville jeg nok lave den vildt grim og drage inspiration fra noget så dumt som en kop. Så sprinkler man bare lige en million RGB belysninger på og kalder den for "placeholder"-GAMER™ og wupti. Dream pc

D. 18 december

Præmie: Jabra Elite 7 Active
Vinder: Simon
Svar:
"Risengrød, jeg eeeellsker risengrød! ? Desværre blev jeg efter en operation i hjernen ultra allergisk overfor mælk, så jeg har i en lang årrække ikke spist risengrød. Men nu er det lykkedes mig at lave en risengrød på havremælk og kokosskum, der næsten smager som den gode gamle risengrød "

D. 19 december

Præmie: QNAP 253D
Vinder: Exception
Svar:
"Aliens (1986), Special Edition naturligvis.

Den bedste film der nogensinde er lavet.

Perfekt at se på det store lærred, derhjemme med fredagsslik, eller bare at falde i søvn til mens man langsomt falder hen til lyden fra pulse rifles og aliens der bliver nakket."

D. 20 december

Præmie: Razer Viper Ultimate + Huntsman Mini + Gigantus + Hammerhead ANC
Vinder:
Svar: MagicDragon
Selvfølgelig er hardwaren nok det mest væsentlige, som en god maskine og en god skærm.
Men ser man bort fra de åbenlyse ting, så sætter jeg nok mest pris på min Elite Controller (da jeg spiller en del singleplayer, og nyder at læne mig tilbage med den) og i forlængelse af dén, så er en god siddeplads også ret vigtig

D. 21 december

Præmie: Acer Swift X 14"
Vinder: SkelligerDog
Svar:
Vi mangler virkelig et godt Conan baseret spil. Som i, Robert E. Howards' "Conan The Barbarian".

Yes, er godt klar over vi har Conan Exiles, men det er et spil som er bygget på survival genren og er generelt meget mangelfuldt.

Der var også et okay hack'n'slash spil til PS3 og der har sikkert været en række andre spil, men det nemlig problemet i en nødeskald. De er alle sammen "okay" i bedste tilfælde...

Den følelse af adrenalin og udforskning af fantastiske verderner som man oplever i bøgerne, findes ikke i interaktiv form.

Et open-world spil lavet af From Software som udforsker den fantastiske forhistoriske fantasiverden, med Conan i spidsen. Gerne meget krævende som typisk From Software laver deres spil og med en fokus på gameplay der er lige så skarp som i Sekiro hvor, ja; Rollespils elementerne er reduceret gevaldigt, men rig på mulighed for indlevelse i Conan fantasien.

D. 22 december

Præmie: Nokia XR20 smartphone + T20 tablet + Nokia Streaming Box
Vinder: chornum
Svar:
Når jeg kigger på ny telefon (hvert 3-4 år), er det batteriet der vægter højst hos mig, stort set alle nye telefoner, lever op til mine krav, hvad angår kamera, procesor, forbindelser osv. det gør de fleste telefoners batteri nu også, til det brug jeg har, men hvis den kan holde et par dage, er det kun et plus.

Men når man så mangler noget, ved man hvor vigtigt det er.

Min arbejdstelefon, har en virkelig ringe fingeraftrykslæser, der kun virker 1 ud af 12 gange, så det skal selvfølgelig jeg vil kigge på, når jeg skal kigge efter en ny telefon.
Min nuværende telefon er usb stikket blevet slidt, så kan ikke bruge den samtidig med at den lader, med mindre jeg holder på stikket, men det er jo ikke noget problem på en ny telefon.

D. 23 december

Præmie: Asus ROG Swift PG329Q
Vinder: RSkovboDK
Svar:
Jo ældre jeg er blevet, desto mindre er min stamina for nye årelange TV-serier med dusinvis af sæsoner også blevet. For 10 år siden, der skulle en serie ikke være meget mere end middelmådig, før jeg raskvæk åd seks-syv sæsoner på en måned. Den slags appetit og dedikation kan jeg overhovedet ikke mønstre længere. Medmindre! Medmindre der er tale om en af en lille håndfuld all-time favoritter.

Og det var der så her i november/december. Der opdagede jeg nemlig, at The West Wing(Præsidentens Mænd) var blevet lagt op på Viaplay. Så det fejrede jeg ved at gense samtlige syv sæsoner og 155 afsnit, for hvad der må være femte eller sjette gang.
Den serie bliver bare aldrig gammel for mig. Den har det helt perfekte blend mellem komik og drama og mellem politik og romantik. Og er så ellers bare spækket med ikoniske karakterer og 'story lines'.

Så ja, selvom jeg fik set både Queens Gambit, Equinox, Witcher og Kastanjemanden mfl., så var 2021's bedste TV-serie bare fra 1999 og hed The West Wing!

D. 24 december

Præmie: PlayStation 5 + 3D Pulse Headset + Ratchet & Clank: Rift Apart + Returnal + Death Stranding: Director's Cut + Ghost of Tsushima: Director's Cut
Vinder: Brugor
Svar:
Der hersker ingen tvivl for mig her - Det bliver Bloodborne.

Bloodborne er ikke bare den essentielle PS4-titel, men den essentielle PlayStation-titel nogensinde. Måske endda det bedste ekslusive spil nogensinde - generelt!

Ingen eksklusive titel på Sonys konsoller har været så tæt på solen uden at voksen smeltede. Bloodborne består af skrue-og-bolt-stramt gameplay, en atmosfære så tung at man tror tyngdekraften spiller én et puds, kæbetabende visuelt og auditivt billed, og en kunstnerisk anderledes fortællestruktur (dog set før i From Softwares andre titler som Dark Souls) i et helt nyt univers. Du kan bruge timer og atter timer på finde lore-bidder i beskrivelsen på udstyr og genstande, så man bedre kan stille et mentalt billed op af den nye fremmed verden, Yharnam.

Men ligesom med Bloodbornes storebror, Dark Souls, så er det som om at From Software og Hidetaka Miyazaki prøvede at fortælle en historie, som ikke bare er "du er helten, find X og Y og til sidst besejre den onde skurk" i en klassisk Hollywood fortællermodel, men med rejsen og de valg spilleren træffer gør, at på en mærkelig måde lære spilleren noget dybere og mere psykologisk. Der er noget i Yharnams mørke og groteske verden som tiltrækker, tiltaler og til sidst fortæller noget om spilleren selv. Meget få spil kan det ... ja, de eneste jeg kan komme i tanke om der bare kan komme en anelse tæt på (uden at være Dark Souls eller Dark Souls 3) er Mass Effect-trilogien og måske The Last of Us.

Bloodborne er en unik, mystisk og mesterlig titel. Jeg mener virkelig, at der ikke er nogen eksklusive titler på PlayStation der røre den til sokkerholderne. Jeg har ikke ejet en PlayStation-konsol i en 3-4 år nu, og har altid været mere en Nintendo og Xbox-fyr, men Bloodborne er måske ikke verdens bedste spil, men det er måske verdens bedste eksklusive titel nogensinde. Ja, større end Halo 3 og Ocarina of Time.

Så højt elsker jeg Bloodborne ... hold kæft hvor jeg savner Bloodborne. Skål i Gløgg og hjemmebrændt for at det en dag må ramme butikshylderne på Steam.

Glædelig jul og godt nytår, folkens.



Indlæser mere indhold