Dansk
Gamereactor
artikler

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Online Multiplayer

2021 har ligeledes været et år der har krævet masser af solid online multiplayer som stand-in for manglende interaktion. Vi fejrer de bedste.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Så er Game of the Year i gang, og vi har en række spændende kategorier at få afgjort mellem nu og nytårsdag, og du vil hver dag kunne læse om en ny vinder, samt de tre opløbere der var lige ved at tage sejren. Er du i tvivl om hvordan vi har fundet frem til årets vindere, så kan du læse mere om proceduren samt filosofien bag afstemningen lige her.

Multiplayer. Det er ikke os alle der er lige vilde med det, og for nogle er det sågar nærmest hele essensen af hvad spil skal kunne - nemlig at forbinde os og skabe konkurrence. Det er sjovt hvordan inklusionen af netop multiplayer løbende skaber mere og mere debat, eftersom de presse ind ind i omstændigheder, eller bare i spil, hvor den slags ikke rigtig har hjemme.

Det gør det dog kun mere afgørende at fejre de spil der fra bunden er er formet til at blive spillet online, enten sammen eller mod hinanden. Den fejlagtige, forcerede implementering gør at vi bør hylde de spil, der fra start af har haft multiplayer som en del af kerne DNA'et. Det er lige præcis den slags titler vi har med at gøre i dagens kategori, spil som er særligt vigtige, når man tager i betragtning at vi fortsat befinder os i en global pandemi, der måske snart igen vil tvinge os indendøre.

Så vi hæver vores kollektive glas for multiplayer-spillene, dem der tværs af husstande og landegrænser tryllebinder os med konkurrenceprægede arena-skyderier, hæsblæsende rally-løb og zombie-splattende kooperativt samarbejde.

Dette er en annonce:

Vinder:

Forza Horizon 5
Playground Games ramte i princippet plet med det allerførste Forza Horizon, og selvom at nogle af de efterfølgende kapitler har budt på mindre imponerende opgraderinger til formularen, så er de i brede træk et ret træksikkert studie. Det gør det kun endnu mere imponerende når man indser at Forza Horizon 5 er længder, længder bedre end sine forgængere.

Først og fremmest er der sket en afgørende strømlining af hele formularen, der gør spillets centrale struktur lettere at forstå, og dermed lettere at nyde. Du oplever samme skønne åben verden fyldt til renden med rigtige spillere, der ligesom dig finder Barn Finds, dyster i løb og udforsker den åbne verden, og takket være millioner af aktive spillere og ret propfyldte lobbyer, så føles Horizon 5's verden levende takket være multiplayer-funktionen.

Ikke bare det, spillet tilbyder et hav af finpudsede multiplayer-aktiviteter, der placerer dig mere direkte i kampens hede imod andre spillere. Der er Dominator, Arcade, Tour ja sågar bare Rivals, og det hele er så uendeligt strømlinet, at selv den mest hårdkogte singleplayer-entusiast vil blive fristet adskillige gange til at køre om kap med andre, i stedet for mod Drivatars.

På mange måder er Forza Horizon 5 egentlig bare ren spilleglæde, en spilleglæde der er så let at nyde sammen med andre, at man oftere føler sig tilbøjelige til at give det et skud. Det kan virkelig noget, så tak for det Playground Games.

Dette er en annonce:
Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Online Multiplayer

Runner-Up:

Halo Infinite
Fra det ene Microsoft Studios-projekt til det andet, gud hvor er det dog en lettelse at inkludere Halo Infinite på den her liste, for 343 Industries har været nogle hårde år igennem. Fra global hån til nærmest enstemmig hæder, Halo Infinite har særligt via sin multiplayer bevist at det er kommet for at blive.

Det er for mange også på tide, eftersom multiplayer i både Halo 4 og Halo 5: Guardians ofte ikke var tilfredsstillende nok til virkelig at slå fast, at 343 har styr på den her licens. Med Infinite lader dagen endelig til at være kommet, og vi har uden tvivl masser af solide sæsoner i vente. Takket være stramt gameplay, solide maps, gode våben og en brugerflade der hele tiden forbedres, så er vi glad for at byde Halo-serien velkommen på toplisterne igen.

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Online Multiplayer

Runner-Up:

Back 4 Blood
På mange måder tog Turtle Rock en kæmpe chance med Back 4 Blood. Ikke bare er spillet en spirutuel efterfølger til studiets mest signfikante hit, det er samtidig ret ambitiøst at sige; "hey Valve vil ikke give jer et nyt Left 4 Dead, så det vil vi gerne". Men heldigvis tog de ikke munden for fuld, for Back 4 Blood er ganske enkelt glimrende.

Selve kampagnen tillader et hav af forskellige stilarter takket være det fantastiske kortsystem, og en høj sværhedsgrad sikrer også, at du udfordres konstant, og at samarbejde virkelig er afgørende. Desuden bør du give Swarm et skud, spillets PvP-del. Særligt til LAN, eller bare mange venner sammen er det mere forsigtigt afbalanceret end man umiddelbart skulle tro, og det fungerer til punkt og prikke.

Mere af det her, Turtle Rock.

Gamereactors Game of the Year 2021: Bedste Online Multiplayer


Indlæser mere indhold