Dansk
Gamereactor
artikler

Hardware Awards 2021: Bedste Fjernsyn

Selvom udviklingen er stagneret en kende, så er der stadig glimrende fjernsyn at finde på markedet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Fjernsyn er forbløffende nok et område hvor der stadig er meget konkurrence, men lige som så mange andre steder er antallet af reelle producenter ret begrænset. Det betyder ikke at konkurrencen, og dermed priserne vi skal betale er mindre, tværtimod. Desværre er fjernsyn ofte også en jungle da man som gamer har en række meget specifikke krav, og producenterne ikke altid lige får tingene designet med os i tankerne. Heldigvis er både billedkvalitet og features rettet mod gamere ikke gået i glemmebogen, og der er både et stort udvalg af den ene og anden slags i alle afskygninger.

På grund af den globale pandemi har det ikke været muligt for os a teste nær lige så mange af topmodellerne som ønsket, men vi har dog udforsket lidt, og her er kommet frem til følgende kandidater, der denne gang repræsenterer forskellige prisniveauer, men som vi varmt kan anbefale.

Hardware Awards 2021: Bedste Fjernsyn

Vinder: LG G1

Kontrast og sortniveau er afgørende for mange, og ja, QLED-baserede skærme har kraftigere lys, men her får man næsten 900 NITS, og med anden generations OLED er det ikke bare farverne man bliver imponeret over, men hele oplevelsen. Det skal endda siges at G-serien, Gallery, er lavet til vægmontering, med mindst mulig spildplads imellem væg og skærm.

Dette er en annonce:

Som gamer er man dog på ingen måde blevet snydt, der er 120Hz opdateringshastighed, 10-bit farver, og HMDI 2.1, Free-Sync og G-Sync. Men vigtigst af alt, så er der ikke bare understøttelse af alt hvad man skal bruge, der er et fantastisk billede, let flydende og med tårnhøj billedkvalitet som vi kan lide det. Det bliver spændende at se om OLED ender med at blive den totaldominerende teknologi på den lange bane, for med G1 viser LG i hvert fald at deres næste generation af OLED-paneler virkeligt kan noget.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ
Dette er en annonce:
Hardware Awards 2021: Bedste Fjernsyn

Vinder: Samsung Neo QLED QN800A

8K Mini-LED er det nye sort, eller, det er det ikke, og materiale i 8K er begrænset - stadigvæk, men det her er et absolut premium produkt på alle måder.

Den bruger den eksterne One Connect-boks, der gør det noget kønnere at installere sit fjernsyn, og i min optik gør et TV-møbel langt mere attraktivt.

For gamere er den gode nyhed at samtlige HDMI-porte er 2.1, tak for det, og med en fantastisk fjernbetjening der kan oplades med sollys. Og så er Mini-LED desuden en dramatisk opgradering fra de almindelige QLED-fjernsyn, men det er prisen også - 20.000 dask skal man af med.

Du kan læse vores anmeldelse her.

Hardware Awards 2021: Bedste Fjernsyn

Vinder: Samsung QN95A

Der er sket en del med billedkvaliteten siden sidste år, QLED er så absolut en gangbar løsning til både film og spil, særligt i lyse stuer eller hvor der er direkte sollys. Og så er der faktisk en overraskende god lyd for et TV.

Der er One connect Box med til det, noget vi elsker, og så er det Neo LED, altså med mini-LED. Vigtigst af alt, virkeligt god 1080p-opskalering, masser af HDR, god farvegengivelse samt 120Hz 4K, VRR, ALLM, FreeSync Premium Pro - og igen; alle HDMI-indgange er 2.1. Og så er billedkvaliteten rent faktisk blevet bedre, kombineret med kun 5,4 ms input lag.

Du kan læse vores anmeldelse her.

Hardware Awards 2021: Bedste Fjernsyn

Vinder: Nokia QLED Smart TV 58"

Nokia har løbende udvidet forretningen, og laver i dag mange andre slags produkter end bare budgetvenlige smartphones. De lavede først et rigtigt billigt fjernsyn, og nu går de mere ambitiøst til værks med et QLED-panel. Vi snakker kun 8ms input lag, og så bruger det Android TV. Der bydes på 60 watt JBL-lyd, Dolby Vision HDR og så er der hele 16GB plads til at gemme apps på.

For de mere nørdede vil der nok være nogle ting der er knapt så optimale - men prisen er til gengæld lav nok til at mange nok kan overleve uden.

Vores anmeldelse lander inden længe.

Hardware Awards 2021: Bedste Fjernsyn


Indlæser mere indhold