Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Apple AirPods Pro 2

Apple gør det igen, og selvom at designet er uændret, så er der meget under kølerhjelmen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er langt over to år siden at jeg anmeldte de første AirPods Pro. Dengang var der naturligvis centrale konkurrenter, men for sin tid var feature-listen, kvaliteten af støjreduktionen, den glimrende transparancy mode og batterilevetiden decideret glimrende. Ikke bare det, den innovative måde at "klemme stammen" på hver enhed for at styre playback og Siri er gået hen og er blevet kopieret af en række andre konkurrenter siden, blandt andet af OnePlus.

HQ

Men to år er lang tid, rigtig lang tid, og siden januar 2020 har konkurrenterne raffineret og opdateret deres features og designs, til det punkt hvor AirPods Pro er en solid med antikveret løsning. Heldigvis står Apple endelig, endelig klar med AirPods Pro 2nd Gen.

Men det kan du ikke rigtig se ved første øjekast, for udover en såkaldt "lanyard", altså et hul i etuiet til at sætte en snor i, så er designet uændret. Som i at dimensionerne er præcis det samme. Enhederne ligner også sig selv, dog med små tilføjelser hist og her, men i brede træk vil ingen kunne se om hvorvidt de her AirPods Pro er nye, eller to år gamle.

Det synes jeg personligt ikke gør noget. Etuiet er lille, kan være i en skjortelomme, enhederne er behagelige og velkonstruerede, og takket være både trådløs opladning, MagSafe-kompatibilitet og sågar Apple Watch-ladefunktion, så er der altså ikke noget der decideret mangler her. If it ain't broke....

Apple AirPods Pro 2
Dette er en annonce:

Og nu hvor vi er ved de små tilføjelser. Der er nu et ekstra sæt spidser i extra small med i pakken, der gør det lettere at finde et sæt der passer helt til dig. Desuden har Apple et stykke software i den nu forberede AirPods-menu i iPhone-indstillingerne, der guider dig til om hvorvidt spidserne passer i dine ører. Det er stadig enormt skuffende at se den her... ja, f**king Lightning-port, men for at være helt ærlig, så lader jeg udelukkende AirPods trådløst, og takket være MagSafe og sågar muligheden for at lade på en Apple Watch-lader, så er der her nok alternativer til at det er lettere at tilgive.

Før vi når til de mere centrale aspekter af brugeroplevelsen, så er det dog værd at bifalde den totale sømløshed som et sæt AirPods Pro tilbyder, hvis du har en række Apple-enheder i hjemmet. De skifter uden kommando mellem de enheder du bruger, om det er en Mac Studio, en MacBook Air, en iPad eller en iPhone - ja, selv hvis nogen ser fjernsyn i stuen via et AppleTV, så bliver du spurgt om lyden skal overgå til AirPods. Det er totalt velfungerende, totalt brugervenligt, og totalt fedt.

Kombiner det med IPX4-certificering, en større højtalere der kan afgive en mere signifikant lyd når du har mistet dem, og direkte Find-understøttelse, så du kan finde dem via ret granulær software, ligesom med AirTags.

Indvendig har vi først og fremmest en helt ny H2-chip, der tillader et hav af nye features, men vigtigst af alt sikrer det en fænomenal lyd, som kun få på markedet kan eftergøre. Jo, lad da starte med at slå fast at der findes in-ears med bedre lyd her og der. B&O's EX, Bowers & Wilkins PI7 - de er her, men de tilbyder bare ikke samme brugsmæssige behændighed, og når man tager det in mente, så lyder AirPods Pro 2nd Gen bare... ja, decideret glimrende. Der er dybde, der er bredde og alle de andre audiofile klichéprægede tillægsord, men de lyder bare skønt. Det er 16-bit, 48KHz lyd, og det virker.

Dette er en annonce:

Desuden er støjreduktionen blevet forbedret en hel del. Ja, Apple lagde en af deres åndssvage slides op, hvor de reklamerede med "2 more ANC", som ikke fortæller os noget som helst. De nye mikrofoner arbejder 48,000 gange i sekundet på både at bearbejde vedvarende støj, og pludselige lyde, og tilsammen bliver det til en mildest talt imponerende demonstration. Og når ja, Adaptive Transparancy har også fået en opgradering, men det er lidt sværere at høre. Det føles dog genialt, og jeg startede med at sætte den til et langt klem på venstre stamme. På den måde kan du nærmest have dem i hele dagen, og bare skifte løbende alt efter hvad situationen kræver. Så gode er de.

Du kan desuden havde dem i hele dagen. Hvorimod de sidste AirPods Pro havde en estimeret batterilevetid på cirka 4.5 timers direkte brug med ANC til, så er den sat op til seks timer her, som passer godt med vores egne estimater. Tilsammen giver det cirka 30 timers brug med batteriet i etuiet.

Apple AirPods Pro 2

Den nye Personal Spatial Audio-tjeneste er også ret vild. Det er stadig lidt for besværligt at indstille, eftersom at du skal holde telefonen op til øret, som i sig selv er svært, for hvordan ved du om telefonen ser det den skal se, når du skal vende siden til? Anyways, når det hele er sat op, så får du mere custom lyd, som tager stilling til hvor lyden kommer fra, og hvordan det hele skal processeres.

Fantastisk lyd, solid ANC, skøn transparancy, fed batterilevetid, enestående brugeroplevelse. Det leder bare ét sted hen. Ja, Lightning er super irriterende, ja de er stadig lidt dyre. Men de er bare fantastiske.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold