Ressourcer skal udvindes, handelsruter skal sikres, og verdenshavene skal udforskes. Anno-serien har været en tur gennem tidsmaskinen og er nu tilbage med nye ideer.

Selvom Anno 2070 bryder med sine forgængere på den led, at det ikke længere foregår i fortiden, så er spillets kerne den samme som altid. Vi kaster anker og konstruerer en lille bebyggelse rundt om bymidten. For at vokse og få vores indbyggere til at stige i graderne, skal der laves særlige bygninger og anskaffes visse varer i tilstrækkelige mængder. Det klassiske ø-princip, hvor man er nødt til at bygge på flere øer for at dække alle sine borgeres behov, er også intakt. Ligeledes skal man stadig handle med andre og kæmpe om de mest værdifulde resourcer. Anno er stadig Anno, det foregår bare i fremtiden.

Denne gang har Related Design dog ændret ved nogle elementære dele af serien. Der er to faktioner, Ecos og Tycoons. De to bliver grundigt introducerede i kampagnen, og står hver især for forskellige tilgange og strategier. Ecos bekymrer sig om vedvarenhed, og afhænger af grøn industri. Omvendt benytter Tycoons energi-intensiv og ganske tung industri. Både visuelt og i indhold fremstår de to henholdsvis som linsespisende miljøhippier og stive, kyniske jakkesæt. Fordi de er så karikerede, virker de begge usympatiske i kampagnen.

I løbet af kampagnen lærer vi at kombinere de to faktioners teknologier og på den led få de bedste resultater. Og uanset hvilken retning man går i, spilles de to faktioner næsten ens. Dog bliver spillerens rolle en smule mere krævende, da man ikke længere kun skal tilfredsstille én type personer, men i stedet er nødt til at kombinere de to modeller - der ofte kræver de samme råstoffer.

Dette er en annonce:

Derudover er der en tredje faktion, der dog ikke kan spilles selvstændigt, og ikke har nogen distinkt filosofi som Ecos og Tycoons har det. Techs står for forsking, og kan ikke rigtig klassificeres. De er en ret universel sammenslutning, der gladelig tilbyder de goder, deres teknologi kan bringe. For eksempel kan man finde nye kilder til råstoffer, eller gøre jorden frugtbar. Techs har også teknologi til kolonisering af plateauer under havets overflade, hvor man kan finde vigtige ressourcer som olie. Men da de undersøiske kolonier kræver en obligatorisk forbindelse til overfladen, har det ikke den store effekt på gameplayet. Ligesom de to andre faktioner har Techs deres egne forventninger og behov, der skal opfyldes for at de kan udvikle sig.

At udvikle alle tre faktioner fuldt ud på én bane er således ganske svært, for hver gang en ny type indbygger kommer til, bliver deres huse større. Den større befolkningstæthed giver flere behov, og det tvinger en til at udvide til flere øer for at opfylde efterspørgslen på stadigt mere eksotiske varer. Det er dog en ganske behagelig udfordring, der fører til en meget omfangsrig spilleoplevelse.

Placeringen af spillet i fremtiden bringer nogle nye spilmekanikker, der sømløst passer sammen med grundlæggende koncepter fra tidligere. Udover de nye forretningsmuligheder skal man også have to andre ting i tankerne - energi og påvirkning af miljøet. Nogle bygninger kræver elektricitet for at fungere, og kræver bestemte mængder energi. Strøm kan laves på flere måder, og man må jævnligt tilføje energikilder i takt med at man udvider på sin ø, da produktionen ellers går i stå.

Dette er en annonce:

Miljøbalancen viser ligeledes hvor kraftigt hver ø påvirker miljøet. Den har indflydelse på jordens frugtbarhed og råmaterialer, og påvirker også risikoen for naturkatastrofer. Da miljøet netop er Ecos styrke, har de teknologi der kan gribe ind her. Der er bygninger, der sender denne værdi op i det røde felt, men også bygninger, der har positiv effekt på miljøet. Denne faktion er også ganske følsom over for miljøets tilstand. Tycoons er mere ligeglade med miljøet, men må til gengæld tage sig mere i agt for naturkatastrofer. Til gengæld har de færre energiproblemer.

Kampe har ændret sig denne gang. Skibe er stadig det primære våben, men gennem Techs teknologi er det også muligt at kæmpe under vand, og tilmed i luften. Til gengæld er landtropperne væk, hvilket gør kampene mere overskuelige. Dertil er det ikke altid nødvendigt at gå i krig, da man kan komme langt gennem diplomati og forbedre sit forhold til andre grupperinger ved at udføre opgaver for dem.

Den mest behagelige tilføjelse i Anno 2070 er nok måden man kan starte sit eventyr på. Fra første øjeblik kan man vælge om man vil spille kampagnen, i de særlige missioner eller i det endeløse sandkassespil, men man kan også - i hvert fald hvis man er online - kigge på global statistik, deltage i valg og afstemninger, der resulterer i forandringer i alle spilverdener, og påtage sig jævnlige bonusmissioner. Udfører man disse, vanker der bonusser, og jo flere spillere, der klarer dem, jo større bliver bonusserne. Disse ekstrating er en fin tilføjelse, og giver en fornemmelse af ikke at være alene. Vil man hellere klare sig uden, kan spillet også spilles offline - det vil spillerne nok takke Ubisoft for.

Fremtiden er mere kompliceret end man skulle tro. Related Design har med Anno 2070 leveret en kompleks oplevelse med mange detaljer i en anderledes form. Alligevel er Anno som sagt stadig Anno. Heldigvis er "hov, er solen allerede ved at stå op igen"-effekten stadig til stede, og det er en klar indikation af, at vi har at gøre med et stærkt bud på genren. Anno 2070 er en overraskende frisk og alsidig oplevelse i en smuk spilverden.

Gamereactor Danmark

9 / 10

Vellykkede scenarier, komplekst med mange facetter, god grafik, nydelig online-integration, Anno er stadig Anno

Lang indlæringskurve, kedelig kampagne

	7 / 10 Gamereactor Finland
	8 / 10 Gamereactor Spanien 8 / 10 Gamereactor Italien
	9 / 10 Gamereactor Tyskland

er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Af Rasmus Lund-Hansen

Jeg kan ikke undgå at sidde med et tilfredst smil, når mine produktionsbygninger tøffer derudaf, og både penge og resourcer flyder ind i en lind strøm. Den første gang jeg oplever at have brug for en ressource, der ikke kan gro på min nuværende ø, bliver jeg helt glad ved tanken om at skulle kolonisere nyt land og sætte skibe til i pendulfart at fragte de vigtige forsyninger, der er forskellen på om mit folk kan få hamburgere til aftensmad eller ej.

Jeg bygger, justerer, tænker langsigtet, tager mig af mine folks behov og ser mit imperium vokse. Timerne forsvinder helt for mig.

Sådan er Anno 2070, når det er bedst. Desværre viser det sig ikke altid fra sin bedste side. Spillet har nogle underlige problemer i præsentationen, som jeg ganske enkelt ikke forstår kan være sluppet i gennem, taget i betragtning hvor glimrende andre dele af den fungerer.

På et tidspunkt giver en af mine indbyggere mig et quest om at finde tre sikkerhedsvagter til et kasino, jeg har bygget for at tilfredstille mine folks behov for noget at lave. Men hvor finder jeg dem? "Sikkerhedsvagt" er tilsyneladende ikke blandt de navne eller persontyper, indbyggerne automatisk udvikler sig til, hvis deres behov ellers er opfyldt - den udvikling hedder worker, employee, engineer, etc. Jeg kan heller ikke finde nogen menu, hvor jeg kan vælge eller få overblik over den slags.

Det lykkedes mig at finde én vagt til questet ved at klikke tilfældigt rundt på mine bygninger, men jeg fatter ikke hvad jeg har gjort rigtigt, og flere tilfældige klik bringer ikke en lignende succes med sig.

Eller et andet eksempel, hvor en nabo-faktion giver mig et quest om at hilse på en anden figur, der er med i det aktuelle spil. Jeg finkæmmer kortet, udforsker her en ø og besøger hver en Ark (de store flydende baser, der tjener som ens kommandocentral) jeg kan finde, men der er intet spor af denne mytologiske Hiro. I stedet løber tiden ud, questet fejler, og hende økohippien, der gav det til mig, synes værre om mig. Den slags er temmelig frustrerende.

Og det står i skarp kontrast til hvordan spillet ellers gør sig umage med at forklare alting. Byggemenuen er genialt designet, så man i stedet for ikoner med de forskellige bygninger klikker på et ikon, med den færdige ressource, man ønsker at producere, og et lille vindue popper op hvorfra man kan lave alle bygninger, der skal bruges i produktionslinjen.

Og selve spillets kampagne har mest af alt funktion af at være verdens længste tutorial, der i starten er særdeles pædagogisk og introducerer resourcer, elementer og koncepter i et nøje og roligt tempo. Men selvom det starter godt, kikser det omkring halvvejs, hvor nye koncepter bliver hevet ind fra højre uden videre forklaring, scriptede sekvenser ikke kører som de skal, og i nogle tilfælde slet ikke dukker op.

Derfor kan Anno 2070 ofte blive en frustrerende oplevelse, og jeg har flere gange måttet sluge min stolthed og ty til internettet i et forsøg på at regne ud, hvad det er spillet vil have mig til. Det er en skam at dokumentationen ikke er bedre - Anno 2070 mangler virkelig et indbygget opslagsværk a la Civilopedia fra Civilization-serien. Her er ganske vist en funktion kaldet Datalog, der forsøger at forklare nye koncepter efterhånden som de bliver introduceret, men den er rodet sat sammen og byder ofte på mangefulde oplysninger.

Når man hygger sig med bare at passe sin base og udvide sin økonomi, er Anno 2070 et af den slags spil, der let kan æde ens nattesøvn. Men det kræver at man tager sig tid til at lære dets særheder og kan leve med dets tendens til at bede dig om at gøre ting, uden at fortælle hvordan de gøres.

Hvis du vil spille Anno 2070, så drop kampagnen efter de første par missioner, og kast dig i stedet over de enkeltstående missioner eller den sandkasseagtige Continuous Play, hvor du kan spille nogenlunde som du selv vil. Det er et spil for de tålmodige, og et spil for dem, der kan ignorere dets svage sider, men kan du det, vil Anno 2070 byde på hyggeligt og ustressende strategi til de sene aftentimer.

7/10