Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Monster Hunter: Legends of the Guild

Monster Hunter: Legends of the Guild

Netflix har begået en fortolkning af Capcoms ikoniske spilunivers. Spørgsmålet er bare om det her er bedre end Paul W.S. Andersons udgave?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis man stopper op og tænker sig om, så er det umiddelbart svært at tænke på en stor, relativt ikonisk spilserie, hvor der ikke lige nu er fortolkninger i form af film og serier under udvikling lige nu. Mange studier har kæmpet en febrilsk kamp om at rage rettigheder til sig i løbet af de sidste par år, efter de så hvordan eksempelvis The Witcher-serien dominerede på Netflix. Selvom der er sket en stigning i kvaliteten af disse, så er det stadig stort set kun skuffelser vi bliver budt med. Tag Monster Hunter-filmen som eksempel.

Jo, den udkom da COVID-19 pandemien var på sit værste, men det hjalp ikke ligefrem at Paul W.S. Andersons film blev smadre af kritkere verden over, og formåede knapt nok at spille sit produktionsbudget på $60 millioner hjem. Dog er der et sidste glimt af håb for Monster Hunter-fans, da Netflix har arbejdet på deres egen fortolkning af universet. Den hedder Legends of the Guild, og er en animeret film i relativt kort format, dog med CG-grafik, der får den til at ligge tættere i forbindelse med spillene. Så lad os se om den så kan noget.

Legends of the Guild tjener rollen som forgænger for mange af seriens mest skæbnesvangre øjeblikke, blandt andet i det populære Monster Hunter: World. Filmen følger hovedpersonen Aiden, og centrerer sig om hans personlige fortælling. Han er en un Ace Hunter, som du måske allerede er stødt på, hvis du har spillet spillene. Filmen handler om hans transformation fra sløv teenager til erfarn jæger, og han får så opgaven om at forsvare sin landsby imod den truende Elder Dragon. Meget af plottet handler meget direkte om den plan Aiden finder på, der skal bringe den her Elder Dragon i knæ, og hvordan han lærer at blive en vaskeægte... ja, Monster Hunter.

Monster Hunter: Legends of the Guild
Monster Hunter: Legends of the Guild
Dette er en annonce:

Så lad os starte med det positive. Det er en god beslutning, at Netflix har fasthold en opsætning der både er tilgængelig for nye seere, og samtidig tjener erfarne serieveteraner. Jo, historien fungerer som en såkaldt "origin story", og kræver derfor ingen viden om universet, men for fans af serien er det bare en udbygning af ét aspekt af den samlede fortælling. Desuden er stemmeskuespillet fra blandt andet Danta Basco (Avatar: The Last Airbender) glimrende, og Brando Eaton er ligeledes fantastisk som hans mentor, Julius.

Dog skal det siges, at hele spilletiden er på 55 minutter, og det er alt, alt for kort. Aidens karakterudvikling føles hurtigt forskyndt, og fremstår stort set aldrig organisk. Vi får generelt set alt for lidt tid til at lære karaktererne at kende. Manuskriptet snubler også hist og her, særligt når det febrilsk forsøger at tyre referencer til spilserien i hovedet på seeren. Det var ærlig talt en cringe fest hver eneste gang Aiden forsøgte at lave et ordspil ud af et givent monsters navn, eller refererede til et stykke grej in-game. Det gjorde heller intet for historien, udover at vise at folkene bag filmen faktisk har prøvet et spil eller to. Godt gået, Hollywood.

Jeg synes desværre også at kampscenerne faldt fra hinanden ret hurtigt. Filmen er jo en "prequel", så derfor vidste jeg godt fra start af, at alle karaktererne ville klare strabadserne, og ikke bare det; de nye understøttende karakterer fik slet ikke noget tid på skærmen til at jeg egentlig brød mig om dem. Det hele er lidt ujævnt, ig det gør at man ikke rigtig sidder på kanten af sofaen når de slås mod monstre, og det er lidt hele pointen, ikke? Dog skal folkene bag have, at de har gjort deres hjemmearbejde, når det gælder selve monstrenes adfærdsmønstre, og særligt Velocidrome-monsteret er ret smukt realiseret.

Monster Hunter: Legends of the Guild
Dette er en annonce:

Selvom der er glimrende stemmeskuespil, og en flot animationsstil, så ville jeg dog stadig kun anbefale Legends of the Guild til de mest hårdkogte Monster Hunter-fans. Karakterudviklingen er praktisk talt ikkeeksisterende, og når nu der kun er 55 minutter at gøre godt med, så er det let at gætte sig til hvilken vej historien vil bevæge sig. Desuden er de anerkendende nik i retning af spilserien rimelig forcerede, men de fungerer dog som belønning for de her førnævnte fans, så det er nok dem der får mest ud af det.

Når alt kommer til alt, så er det her en tættere og mere jordnær fortolkning af Monster Hunter-universet, hvis vi sammenligner med Andersons makværk. Men det er en ret lav barriere at skulle over. Der er godt stemmeskuespil og flotte animationer, men når det gælder om at fortælle en sammenhængende, velkonstrueret historie? Ja, der falder Legends of the Guild desværre også fra hinanden.

HQ
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold