Pokémon Unite

Det nyeste MOBA-spil er landet og aldrig har genren været mere tilgængelig; man kan ligefrem sige, at spillet udkommer i lommestørrelse. Dette skal naturligvis forstås på flere måder og ikke blot som et halvdårligt ordspil baseret på Pokémons etymologi. For udover også at være udkommet til den håndholdte konsol Nintendo Switch, er Pokémon Unite fremfor alt et mobilspil. Det er nemlig ligeledes tilgængeligt på Android og iOS og det er således både gratis og utroligt let at samle op og spille uanset ens eksisterende kendskab til genren, der af gode grunde hurtigt kan føles lidt overfladisk. MOBA startede nemlig som for de fleste bekendt, som en StarCraft-mod ved navnet Aeon of Strife, der senere vandt yderligere popularitet som Warcraft-modden Defense of the Ancients, eller som det primært refereres til i dag: DotA. Men på trods af dets ydmyge grundsten, er MOBA-genren en af de mest populære spilgenrer i dag, hvor League of Legends sidder i højsædet. Så potentialet for et populært Pokémonspil i genren er der bestemt.

Pokémon Unite adskiller sig dog fra sine artsfæller på en tidligt evident facon: det er ikke nært så komplekst. Jeg vil endda gå så vidt, at kalde det simpelt, selv ved Pokémon standarder. Dette skyldes bl.a. valget, at man har fjernet flere af de helt essentielle komponenter, der gør Pokémonspil til Pokémon. Hvis jeg her skulle nævne tre ting, der var nødvendige for et Pokémonspil, ville jeg højst sandsynligt nævne muligheden for at fange dem (gotta catch them all etc), at man har muligheden for at udvikle de fleste lommemonstre, og de har forskellige typer, der fungerer som en avanceret version af sten-saks-papir. I Pokémon Unite har man stadig muligheden for at "træne", og udvikle sin (ene) Pokémon, man har dog ikke inkluderet de to andre komponenter. Alle Pokémon er således uden type og man styrer blot en ad gangen. Sidstnævnte ræsonnement kan man måske forstå, eftersom der uundgåeligt er visse kompromisser, der skal nås for at eksistere som MOBA, men en Venusaur, der ikke løber skrigende fra en flammespydende Charizard, virker decideret unaturligt for mig. Det føles lidt som at spille et af spillene fra hovedserien og vælge en Pokémon af Normal-typing: teknisk set spiller man stadig Pokémon, men det føles simpelthen underligt og som om man ikke gør det rigtigt.

Spillets setup er genkendeligt og ligner alle andre MOBA-designs; der er to hold, fem spillere på hver side og en base i hver ende, hvor man spawner. Men i stedet for at smadre tårne og avancere mod modstandernes base, skal man samle energi fra diverse mobs (monstre, der står og venter på døden) samt ved at eliminere modstandernes Pokémon. Derefter løber man hen til det nærmeste mål og afleverer de scorede point, ved bogstaveligt talt at lave et basketball-lignende slam dunk, hvilket aldrig kommer til at se naturligt ud, når en Charizard dunker på modstander. Det føles på mange måder som en (om end) veludviklet mod, hvilket på man må erkende er særdeles passende ud fra genrens tidligere nævnte oprindelse.
I Pokémon Unite findes der ingen våben, penge, armor eller andet, der kan få spillet til at føles det mindste kompleks. I stedet er det muligt at erhverve en enkelt item, som en potion eller lignende, man vælger inden kampen starter. Dette lader en bruge en enkelt ekstra evne i løbet af kampen, typisk hvert 30. sekund, i form af eks. at heale en. Disse items erhverves ved at lægge nogle timer i spillet og levele sin trænerprofil op (lignende det månedlige scorekort, der bruges i Fortnite, PlayerUnknown's Battleground, etc.). Men er dette den eneste grund til at dedikere flere timer til spillet - at man kan få flere af disse evner, lig flash, teleport, mm. (fra League of Legends)? Nej, man kan også få adgang til yderligere Pokémon (indtil videre er 22 monstre tilgængelige) samt kostumer (skins) til flere af dem. Desværre er dette på nuværende tidspunkt langtfra specielt appellerende, både grundet det sparsomme roster såvel som de uinspirerede kostumer. Så det er umiddelbart vanskeligt at se, hvor Nintendo skal tjene sine penge på dette F2P-spil.

Når ens Pokémon leveler op, kan man vælge mellem to forskellige angreb, der umiddelbart får spillet til at føles en lille smule varieret. Desværre falder man utroligt hurtigt ind i en rytme, hvor man finder sine favoritangreb og spillestil, hvorefter det er svært at forestille sig, at man vælger et andet angreb næste runde. Dette kombineret med den manglende mulighed for at bruge super effektive angreb mod sine modstandere, medfører, at spillet hurtigt føles tomt og ensformigt. De udgivne 22 monstre er inddelt i forskellige kategorier, lignende andre MOBA-spil, hvor de enten er Defenders, Attackers, Supporters, Speedsters eller All-Rounders. Jeg må her blankt erkende, at jeg ikke har spillet Pokémon Unite længe nok til at få et dybdegående indtryk af, hvorvidt en af dem er overpowered, og kan i forlængelse heraf helhjertet sige, at jeg ikke når at finde ud af det, eftersom min korte introduktion til spillet var rigeligt. Idéen for spillet er egentlig okay; et lettilgængeligt Pokémonspil, for dem, der er til casual 10-minutters runder uden at gide at dedikere mere tid til noget ad gangen, men det er svært at se mulighederne for forbedring. Det ramte derfor desværre skævt for mig, eftersom jeg gerne ser en udvikling efter at have dedikeret flere timer af mit liv til et spil, og forhåbentligt lært flere "avancerede" funktioner, kombinationer og andre fordele at kende. Spillet bliver derfor simpelthen for tidligt ensformigt og det føles komplet lige gyldigt, hvem der vinder, når man ikke har større mulighed for unikke spilstile og builds.